Næste fase af EU’s kvotesystem er på vej: Her er Kommissionens forslag

Direktivet, der fastsætter rammerne for EU’s kvotesystem, det såkaldte ETS (Emission Trading System), skal revideres. Det sker for at skabe klarhed over systemets rammer efter 2030, og så rammerne tilpasses den nye geopolitiske virkelighed og europæiske virksomheders pressede konkurrencedygtighed.

EU-Kommissionen fremsatte den 17. juli sit forslag til revision af direktivet, der (hvis det gennemføres som fremsat) vil føre til lavere kvotepriser – men sandsynligvis også til en langsommere grøn omstilling af europæiske industrier.

Verdens største kvotemarked 

ETS er verdens største CO₂-kvotemarked og et af EU’s vigtigste instrumenter til at reducere drivhusgasudledningerne og nå de europæiske klimamål.

Samtidig har EU imidlertid også verdens højeste pris på at udlede et ton CO₂, hvilket betyder, at europæiske virksomheder, der fortsat udleder CO₂, alt andet lige har sværere ved at konkurrere med virksomheder fra resten af verden.

Det er derfor ret væsentligt, at Kommissionen nu er på banen med et forslag, der skal behandles i Ministerrådet og Parlamentet, inden det skal vedtages ved trilogforhandlinger. Den proces betyder, at der fortsat kan komme ændringer i indholdet. Både Ministerrådet og Parlamentet har dog udtrykt ønske om en hurtig behandling af forslaget, der dermed forventes vedtaget i løbet af andet kvartal 2027.

Udbuddet af kvoter øges

Flere elementer i forslaget handler generelt om at øge udbuddet af kvoter, så stigningen i kvoteprisen bliver mindre end hidtil antaget.

Det skal blandt andet ske ved at justere den såkaldte lineære reduktionsfaktor (LRF), så antallet af årligt udbudte kvoter falder langsommere end hidtil. LRF’en er i dag på 4,3 procent og 4,4 fra 2028, men foreslås nu reduceret til 3,7 procent fra 2031 til 2035 og yderligere til 1,7 procent fra 2036.

Kommissionen foreslår også en række andre ting, der vil øge udbuddet af kvoter. Et af disse elementer er at justere markedsstabilitetsreserven (MSR), der har til formål at justere overskud og underskud af kvoter i systemet ved henholdsvis at optage eller frigive kvoter til og fra reserven.

Fremover skal en mindre andel af et eventuelt kvoteoverskud placeres i reserven, hvilket vil fastholde flere kvoter i det aktive kvotemarked og dermed skabe øget likviditet.

Derudover lægger forslaget op til at åbne for, at EU kan købe op til 5 procent internationale kreditter for at nå sit eget klimamål i 2040 på 90 procent, ligesom den valgte metode til at integrere negative emissioner fra eksempelvis CO₂-fangst vil øge udbuddet af kvoter i systemet.

Fjernvarme og andre sektorer kan modtage gratiskvoter i længere tid

Det har hidtil ikke været besluttet, hvordan antallet af gratiskvoter til fjernvarme skulle udvikle sig efter 2030. Det vil Kommissionen gøre noget ved nu, hvor de vil forlængere perioden med gratiskvoter for en række industrier, herunder fjernvarmen.

Det betyder, at fjernvarmesektoren fremover vil kunne modtage gratiskvoter frem til 2040, dog med en andel faldende mod nul fra 2030 til 2040.Ordningen kan derfor være med til at finansiere omstillingen og isoleret set dæmpe presset på fjernvarmepriserne. Den konkrete effekt afhænger dog blandt andet af, hvor mange gratiskvoter det enkelte anlæg reelt får efter EU’s tildelingsregler, anlæggets fossile CO₂-udledning, og hvordan kravet om at bruge værdien af gratiskvoterne til grønne investeringer bliver udmøntet.

Affaldsforbrænding inkluderes gradvist i kvotesystemet fra 2031

Kommissionen lægger op til at omfatte affaldsforbrænding gradvist fra 2031 til 2034, således at de omfattede udledninger stiger fra 25 til 100 procent i denne periode.

Det er godt nyt for de danske affaldsenergiselskaber, der siden 2013 har været omfattet af kvotesystemet på grund af en national dansk beslutning. Hvis Kommissionens forslag bliver til virkelighed, vil der dermed komme mere lige konkurrencevilkår om energiudnyttelsen af det ikkegenanvendelige restaffald i EU.

Kommissionens forslag giver dog mulighed for, at medlemslande kan undgå at omfatte affaldsforbrænding frem til 2035, hvis de kan påvise, at de har en national CO₂-afgift på niveau med eller højere end kvoteprisen, og/eller at medlemslandet er godt på vej til at nå mål for genbrug og genanvendelse og reduktion af deponi.

Negative emissioner tilgodeses med Kommissionens forslag

Negative emissioner – eller på engelsk Carbon Dioxide Removals (CDR) – er nødvendige for at nå danske, europæiske og globale klimamål. Derfor er det også et fokusområde for EU-Kommissionen, at der kommer gang i markedet for køb og salg af såkaldte CDR-kreditter, så der opnås bedre finansieringsvilkår og flere investeringer i anlæg, der kan levere CDR.

Det gælder blandt andet fangst og lagring af biogen CO₂ fra eksempelvis biomasseanlæg, affaldsenergianlæg og biogas, hvor der er et stort potentiale for at fange og lagre biogen CO₂ og dermed skabe negative emissioner.

Kommissionen foreslår konkret at auktionere 250 millioner ekstra kvoter i perioden 2031-2040 og bruge indtægterne til at indkøbe “en tilsvarende” mængde CDR-kreditter samt yderligere 10 millioner kvoter, der skal bruges på at dække forskellen mellem omkostningerne ved for eksempel fangst og lagring af biogen CO₂ og selve kvoteprisen.

Forslaget vil medføre en øget efterspørgsel efter CDR-kreditter, hvilket er positivt for business casen ved at investere i CCS for eksempel i fjernvarmesektoren. Men det er fortsat meget usikkert, om købsprisen fra Kommissionen i sig selv vil kunne dække omkostningerne til CCS, eller om det er nødvendigt at kombinere den med støtte fra EU eller statsstøtte.

Der er også en række andre elementer i forslaget, der er positive for investeringsmulighederne i CCS, herunder forbedrede muligheder for EU-støtte gennem den europæiske Industrial Decarbonisation Bank og en ny mulighed for, at selskaber kan reducere deres egen kvoteforpligtelse ved at nettoafregne med egenproducerede negative emissioner.

For anvendelse af fossil CO₂ til produktion af brændstoffer eller produkter (CCU, Carbon Capture and Utilisation) vil Kommissionen flytte kvoteforpligtelsen nedstrøms i værdikæden, så det ikke længere er punktkilden, for eksempel affaldsenergiselskabet, der har kvoteforpligtelsen. Det er ligeledes positivt for selskaber i den danske fjernvarmesektor, der vil fange CO₂ og sælge den videre til produktion af brændsler eller produkter.