Fjernvarmens position er styrket i akutplanen til elnettet

Folketinget førstebehandler den 3. september L 23, der skal give Energinet og netvirksomhederne nye muligheder for at prioritere mellem projekter, når der ikke er tilstrækkelig kapacitet i elnettet til alle på én gang.

Siden høringsversionen er lovforslaget justeret på flere punkter med betydning for fjernvarmens elektrificering. Samtidig er seks bekendtgørelser sendt i høring, som skal fastlægge de nærmere spilleregler for bl.a. kategoriindplacering, kapacitetsreservation, puljebehandling og netvenlighed.

– Vi gik ind i arbejdet med tre klare mål: Fjernvarmeprojekterne skulle have en solid plads i modellen, elkedler med et reelt varmeforsyningsformål måtte ikke forveksles med anlæg med andre hovedformål, og fjernvarmens fleksibilitet skulle tælle positivt. På alle tre punkter er planen flyttet i den rigtige retning, siger Niels Peter Berg, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Kollektiv varme får en sikker plads i planlægningen

Større projekter til elektrificering af kollektiv varme er forholdsvis sikkert forankret i kategori 2. Det har en vigtig praktisk konsekvens: Projekter i kategori 1 og 2 kan ikke afslås alene med henvisning til manglende netkapacitet. De skal blive i processen og indgå i planlægningen af den nødvendige netudbygning.

For fjernvarmeselskaberne giver det et klarere grundlag for at arbejde videre med store varmepumper, elkedler og andre elektrificeringsprojekter, også hvor der ikke er kapacitet til en umiddelbar tilslutning. De større projekter skal efter bekendtgørelsesudkastet behandles i koordinerede puljer, så kapaciteten kan disponeres samlet og mere gennemsigtigt.

Elkedler skal vurderes efter deres varmeformål

I høringsversionen var kategori 3 beskrevet bredt som projekter, der typisk ikke havde anden funktion end at levere systemydelser. I det fremsatte lovforslag er kategori 3 i stedet knyttet til energilagringsanlæg. Det reducerer markant risikoen for, at almindelige elkedler og varmepumper i fjernvarmen placeres i kategori 3 alene, fordi de som en afledt funktion deltager på systemydelsesmarkederne.

– En elkedel, der producerer varme til boliger og institutioner, er fortsat et varmeanlæg, selv om den også hjælper med at balancere elsystemet. Den fleksibilitet er en samfundsgevinst og skal tælle for anlægget – ikke imod det, siger Niels Peter.

Dansk Fjernvarme arbejder nu for, at den sondring bliver helt tydelig i de endelige regler: Projektgodkendte elkedler og varmepumper med varmeforsyning som hovedformål skal høre til i varmeprioriteringen, mens placeringen af rene systemydelses- og loadbankanlæg skal afklares særskilt og på et klart retligt grundlag.

Fjernvarmens fleksibilitet bliver et konkret kriterium

Bekendtgørelsesudkastet om prioritering af netkapacitet anerkender udtrykkeligt begrænset netadgang, afbrydelighed, belastningsprofil og fleksibelt forbrug som forhold, der kan gøre et projekt netvenligt. Det afspejler direkte Dansk Fjernvarmes budskab om, at fjernvarmens systemværdi skal indgå i den praktiske prioritering.

Store varmepumper og elkedler indgår typisk i et samlet fjernvarmesystem med varmelagre og alternative produktionsanlæg. Forbruget kan derfor i mange tilfælde flyttes væk fra pressede timer, og anlæggene kan acceptere begrænset eller afbrydelig adgang til elnettet.

– Det er vigtigt, at netvenlighed bliver mere end en overskrift. Begrænset netadgang, fleksibel drift og samspillet med varmelagre skal give flere og bedre muligheder for at blive koblet på elnettet. Det er også den retning der er sat, men den endelige og konkrete vurdering af netvenlighed kommer til at ligge hos Energinet og netvirksomhederne, siger Michael Søgaard Schrøder, Dansk Fjernvarme.

Arbejdet fortsætter i bekendtgørelserne

Lovforslaget fastlægger den overordnede model, men en stor del af den praktiske betydning afgøres i bekendtgørelserne. Dansk Fjernvarme gennemgår derfor nu de seks udkast sammen med medlemmer og relevante faggrupper.

Arbejdet skal bl.a. sikre en robust afgrænsning mellem varmeformålsbaserede anlæg og øvrige anlæg, en reel og ensartet belønning af netvenlighed samt en bedre sammenhæng mellem elnetplanlægningen og de kommunale varmeplaner. Dansk Fjernvarme arbejder også videre for klare regler om samfundskritiske varmefunktioner, kategoriindplacering, langt fremskredne projekter og muligheden for at få væsentlige dispositioner prøvet.

– Vi har opnået et klart bedre udgangspunkt for fjernvarmens elektrificering. Nu handler det om at få forbedringerne til at fungere i praksis og sikre, at fjernvarmens fleksibilitet, varmeformål og rolle i den samlede energiplanlægning bliver genkendt hele vejen gennem reglerne, siger Niels Peter Berg, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.