Hvordan får vi mest grøn omstilling for pengene?

Regeringen bør udarbejde en ny masterplan for fremtidens energiproduktion og forsyning i Danmark. Det siger CERI-direktør og politisk kommentator Peter Mogensen.

CERI står for Climate and Energy Research Institute og er en dansk tænketank, ”der insisterer på, at samfundsøkonomi skal være beslutningskompasset i den grønne omstilling”.

- Regeringen kalder sig ”den grønneste regering nogensinde” og har opstillet en række fremrykkede klimamål. Men når man har så store ambitioner, skylder man også at fremlægge en masterplan for, hvordan de mål skal nås, siger Peter Mogensen.

Ifølge ham er udgangspunktet, at energisystemet stadig er præget af silotænkning, at der er store ubalancer i elsystemet mellem produktion og forbrug, at elektrificeringen generelt halter bagefter, og at der er flaskehalse i distributionen. Det eneste område, hvor elforbruget for alvor øges, er i transportsektoren, mens industriens elektrificering går meget langsomt. Gas fylder stadig meget, mens næsten ingen taler om brint og PtX mere.

- Så mit råd til ministeren og regeringen vil være at få fremlagt en samlet plan, som viser vejen til et fuldt integreret, elektrificeret og bæredygtigt energisystem, så vi alle ved, hvad fremtiden bringer, og hvordan vi kommer derhen, siger Peter Mogensen.

Brug for mere landvind

Klima-, energi- og forsyningspolitik er altid en balancegang mellem hensynet til klima og drivhusgasser på den ene side og hensynet til vækst, beskæftigelse og forsyningssikkerhed på den anden.

- Indsatsen for klimaet er en slags kalkuleret økonomisk selvskade, man kun kan forsvare på grund af risikoen for øget global opvarmning. Men Danmark udleder 0,1 procent af de globale drivhusgasser, så der bør være en grænse for, hvor store udgifter vi påfører os selv for at nedbringe udledningen. Uanset de store ambitioner skal ministeren lige som sine forgængere holde fremdrift i den grønne omstilling, uden at det rammer beskæftigelse og leveomkostninger, så man ikke skaber folkelig modstand, siger Peter Mogensen.

Han påpeger, at man politisk bør skelne mellem kortsigtede udfordringer og langsigtede mål.

- Lige nu og her og måske det næste par år fylder forsyningssikkerhed meget pga. af store konflikter ude i verden. Men forhåbentlig er vi langt mindre afhængig af fossile brændsler om 20 år, hvis vi lykkes med elektrificeringen. Men for at komme derhen har vi nogle hurdler, der skal overvindes. For eksempel ude i kommunerne, som alle siger, de vil være grønne, men alligevel siger nej tak til vindmøller og solceller i baghaven. Det betyder blandt andet, at vi ikke udnytter et kæmpe potentiale for landvind, som er meget billigere at etablere end havvind. Så her må regeringen og Folketinget tage skeen i den anden hånd og afsætte dedikerede midler til at kompensere borgere og kommuner for etablering af nye grønne energianlæg, siger Peter Mogensen.

Der skal etableres anlæg til både produktion og lagring af grøn strøm.

- Vi har brug for mere elproduktion, men også mere elforbrug. Vi står lige nu i hønen-eller-ægget-problemet. Hvad skal komme først - produktion eller forbrug? Vi har brug for begge dele, og det må man politisk og økonomisk balancere og hjælpe på vej i langt højere grad, end man har gjort, siger Peter Mogensen.

Aktuelle dilemmaer

Men når CERI tager de samfundsøkonomiske briller på og kigger på den grønne omstilling, lyder spørgsmålet: Hvordan får man mest omstilling for pengene?

- Lige nu bruger staten tocifrede milliardbeløb på at støtte blandt andet brint og CCS-løsninger, men kunne man måske bruge nogle af de penge bedre? Produktion af grøn brint ser meget, meget dyr ud – og skal i øvrigt eksporteres til Tyskland. Giver det samfundsøkonomisk mening? siger Peter Mogensen.

De fremrykkede klimamål er måske også afhængige af CCS-løsninger i stor skala. Men foreløbig er CCS baseret på milliardtilskud fra staten.

- CCS er jo ren symptombehandling, som ikke gør os mere grønne og måske bare vil forlænge brugen af fossile brændsler. Så hvor meget skal vi investere i den type løsninger, og kommer de til at være kommercielt bæredygtige, spørger han videre.

Et andet aktuelt dilemma for ministeren er om olie-gas-indvindingen i Nordsøen skal forlænges fra 2042 til 2050.

- Tænker man kun i forsyningssikkerhed, kan man godt argumentere for at forlænge indvindingen af olie og gas. Men hvis man vil nå klimamålene, risikerer man, at en forlængelse vil reducere industriens investeringer i de grønne løsninger, hvis man ved, at olie og gassen er der til 2050. Så det er et ægte dilemma for ministeren og regeringen, siger Peter Mogensen.

Når det gælder fjernvarmen, vurderer han, at den store udbredelse med to millioner husstande giver et stærkt udgangspunkt for den videre omstilling.

- Jeg bor i Gentofte og havde tilmeldt mig fjernvarme, men det blev desværre ikke til noget, fordi projektet ikke kunne leve op til de samfundsøkonomiske krav. Men så længe fjernvarmen følger med den teknologiske udvikling og understøtter elektrificeringen, har man en meget effektiv og veludbygget forsyning, som kan bidrage i stor skala til sektorkoblingen, balancering af elsystemet og den nødvendige omstilling, siger Peter Mogensen.