Retssag sår tvivl om Vattenfalls milliardstøtte til havvind

Børsen:
Retssag sår tvivl om Vattenfalls milliardstøtte til havvind

Statsstøtten til tre kommende havvindmølleparker er nu udfordret af et søgsmål ved EU‑Domstolen, der er anlagt af Dansk Vindenergi. Selskabet mener, at de op til 55,2 mia. kr. i statsstøtte til havvind vil presse markedsprisen på el og dermed forringe økonomien i landvindprojekter.

Børsen skriver, at Vattenfall allerede har underskrevet kontrakterne på de to første parker, Hesselø og Nordsøen Midt, men sagen skaber usikkerhed om støttens fremtid.

Ifølge direktør Niels Mejlholm fra Dansk Vindenergi gør den politisk bestemte afregningspris det umuligt at lave solide investeringskalkuler for landvind. Han advarer om, at vedvarende energi i Danmark risikerer at blive afhængig af statsstøtte, hvis markedsvilkårene forskydes. Søgsmålet bygger blandt andet på, at landvindselskaber ikke blev hørt, da EU‑Kommissionen godkendte støtten.

Energistyrelsen vurderer, at en dom til fordel for Dansk Vindenergi kan få vidtrækkende konsekvenser: Støtten til Vattenfalls projekter kan ikke udbetales, og fremtidige havvindudbud kan blive vanskeligere. Regeringen har derfor valgt at intervenere til støtte for Kommissionen.

Også andre udviklere, herunder Eurowind, advarer om, at statsstøtten gør business cases for landvind sværere. Flere projekter kan blive udsat, omstruktureret eller kræve hybridløsninger for at være rentable.

*****

Energy Supply:
Eftertragtet ordning kan afhjælpe elnet-kø: Nu udskydes nye tilslutninger

Det sjællandske elnetselskab Cerius‑Radius udskyder nu den planlagte udvidelse af ordningen begrænset netadgang til 2027, selv om efterspørgslen fra både forbrugs- og produktionskunder er stigende.

Af Energy Supply fremgår det, at ordningen giver kunder mulighed for tilslutning uden garanti for fuld kapacitet, hvilket gør den billigere – men også mere afhængig af netbelastningen.

Funktionschef Agga Hjortkjær forklarer, at beslutningen handler om driftssikkerhed:

- Vi skal være sikre på, at det produkt, vi tilbyder, er et godt produkt. Vi har ansvaret for forsyningssikkerheden både over for de nye kunder, der tilsluttes med begrænset netadgang, og over for alle vores øvrige kunder.

Ifølge hende kræver en større udrulning en opgradering af selskabets systemplatform, så løsningen kan håndtere flere kunder og kommende typer af fleksible tilslutninger.

I dag har Cerius‑Radius omkring 70 kunder på ordningen, som i 2025 stod for cirka 15 procent af den leverede el på 10 kV‑nettet og opefter. Selskabet er i dialog med 30‑40 nye projekter – særligt batterianlæg – men de må nu vente på den nye platform.

*****

Børsen:
Forlænget olie- og gasjagt har større afledte udledninger

En forlængelse af olie- og gasproduktionen i Nordsøen fra 2042 til 2050 vil medføre langt større CO₂‑udledninger end de fem millioner ton, regeringen hidtil har kommunikeret, fremgår det af Børsen.

Artiklen henviser til nye beregninger fra Greenpeace, som kritiserer, at de officielle tal kun dækker udledninger fra selve udvindingen – ikke fra forbrændingen af de fossile brændsler.

Organisationen har analyseret to scenarier indsendt af Total Energies til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Her fremgår det, at de afledte, globale udledninger fra brugen af den danske olie og gas vil være 47 millioner ton CO₂ i det laveste scenarie og 90 millioner ton CO₂ i det højeste. Til sammenligning udledte Danmark 39 millioner ton CO₂ i 2025.

Ifølge Greenpeace viser tallene, at beslutningen om licensforlængelse kræver en bredere debat. Regeringen henviser til FN’s retningslinjer, hvor udledninger registreres i det land, hvor de sker. Men Greenpeace mener, at Danmark også må forholde sig til de samlede globale konsekvenser.

Organisationen peger samtidig på en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet, hvor et olieselskab blev pålagt at offentliggøre fulde klimakonsekvenser ved ny produktion. Det princip bør også gælde for den aktuelle licensforlængelse, mener kampagneleder Christian Fromberg.

*****

EnergiWatch:
Minister varsler analyse: Eksterne skal gå Energinet efter i sømmene

Regeringen forbereder nu en ekstern analyse af Energinet, der skal gennemgå selskabets rammer og arbejdsprocesser efter flere år med alvorlige forsinkelser og budgetoverskridelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at arbejdet med analysen er i gang, men at det endnu er uklart, hvem der skal stå for den, og hvornår den er færdig.

EnergiWatch skriver, at initiativet kommer midt i Energinets kapacitetskrise, hvor pladsmangel på transmissionsnettet forhindrer store strømforbrugere i at blive tilsluttet, og hvor udbygningen af elnettet er blevet markant dyrere end planlagt. Regeringen har som reaktion fremsat en akutplan, der skal sikre, at de mest kritiske projekter kan komme videre.

Minister Samira Nawa skriver i en redegørelse til Rigsrevisionen, at Energinets lovgivningsmæssige rammer skal opdateres, så selskabet kan fokusere på kerneopgaverne og øge udbygningshastigheden. Rigsrevisionen udtrykker dog utålmodighed og bemærker, at analysen burde være igangsat tidligere. Forløbet blev forsinket af folketingsvalget i marts.

Energinet har siden fået hård kritik: 70 pct. af selskabets projekter er i gennemsnit 2,5 år forsinkede, og udbygningen vurderes at blive 10 mia. kr. dyrere end planlagt. Selskabet sigter nu mod, at 60 pct. af projekterne er uden forsinkelser i 2030, og at nye projekter fra 2025 gennemføres rettidigt og inden for budget i 70 pct. af tilfældene.

*****

TV2 Bornholm:
Energitunge virksomheder viser interesse for energipark

Flere store virksomheder har meldt sig som interesserede i den energipark, der planlægges i forbindelse med Energiø Bornholms landanlæg ved Sose. Det fortæller TV2 Bornholm.

Visionen om at tiltrække virksomheder med højt strømforbrug ser dermed ud til at få konkret opbakning, selv om området i dag primært består af landbrugsjord.

Ifølge Sebastian Bloch Jensen (SF), medlem af Miljø- og Erhvervsudvalget, har Bornholms Regionskommune modtaget henvendelser fra flere aktører, der ønsker at etablere sig i energiparken.

- Der er en række virksomheder, der sender nogle signaler om, at de er meget interesseret i at blive en del af energiparken, siger han.

Den tyske gastransmissionsoperatør Gascade er blandt de interesserede, og kommunen har desuden været i dialog med investorer inden for brintproduktion og AI‑datacentre. I alt er fire kvadratkilometer jord reserveret til formålet, men den endelige placering er endnu ikke besluttet.

Landanlægget til Energiø Bornholm forventes klar i 2030.

*****

Klimamonitor:
By-, land- og transportminister anerkender VE-limbo-problematik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) anerkender nu den voksende frustration blandt borgere, der i årevis lever i uvished om fremtidige VE‑anlæg i deres lokalområde. Det fremgår af hendes svar på et paragraf 20‑spørgsmål fra Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl, der henviser direkte til Klimamonitors dækning af såkaldt VE‑limbo.

Klimamonitor skriver, at ministerens svar bekræfter, at der ikke findes tidsbegrænsninger for planprocesser for vedvarende energiprojekter. Hun peger på, at både komplekse sagsforløb og de seneste valg til kommunalbestyrelser og Folketinget har forlænget ventetiden yderligere.

Signe Munk understreger, at hun fuldt ud forstår den usikkerhed, som naboer til potentielle VE‑anlæg oplever. Problemet er ifølge ministeren ikke begrænset til statsligt udpegede energiparker, men gælder bredt for større anlægsprojekter.

Hun fastslår, at udfordringen er reel, og at hun som minister vil følge området tæt. Målet er at sikre en bedre balance mellem hensynet til borgere og behovet for at gennemføre den grønne omstilling i praksis.

*****

Ingeniøren:
»Fuck!«: Et indbrud på 90 sekunder kan lægge et fjernvarmeværk ned

Flere fjernvarmeværker indfører nu markant skærpede sikkerhedsprocedurer for at beskytte sig mod hybride angreb. Det sker efter myndighedernes vurdering af, at russisk‑venlige hackere i stigende grad retter destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Vesten.

Hos Løsning Fjernvarme, der forsyner 2.020 kunder, har direktør Esben Iversen og medarbejderne gennem flere år arbejdet på at afdække, hvordan et mindre fjernvarmeselskab kan ruste sig mod sabotage, cyberangreb og andre former for hybridkrig.

Ingeniøren skriver, at der dog er særligt et nyt scenarie, der har skærpet opmærksomheden: Et fysisk indbrud på blot 90 sekunder kan være nok til at kompromittere et produktionsanlæg.

Under en intern drøftelse blev det klart, at en indbrudstyv ikke behøver at ødelægge udstyr for at skabe alvorlig skade. Et enkelt USB‑stik efterladt i et netværkspanel kan potentielt lægge varmeforsyningen ned.

- Fuck, det er der ikke nogen, der har tænkt over, lød Esben Iversens reaktion.

Som konsekvens indgår en minutiøs gennemgang af alt teknisk udstyr nu i beredskabsplanen, hver gang der har været indbrud på et produktionssted.

*****

Ingeniøren:
Næsten dobbelt så dyrt som normalt: August bød på de højeste elpriser i fire år

August ender som den dyreste elmåned siden 2022, efter at strømpriserne gennem hele måneden har ligget markant over normalen. Det skriver Ingeniøren på baggrund af en pressemeddelelse fra energiselskabet OK.

OK fortæller, at gennemsnitsprisen ender på omkring 1,2 kr. pr. kWh inkl. moms i både Vest- og Østdanmark – næsten dobbelt så højt som et typisk august‑niveau på 68 øre pr. kWh.

De usædvanligt høje priser skyldes ifølge OK en kombination af tre faktorer: En varm sommer med ekstreme hedebølger har øget behovet for køling, flere europæiske atomkraftværker har været midlertidigt lukket på grund af tørke og manglende kølevand, og geopolitiske spændinger i Mellemøsten har presset priserne på olie og naturgas op.

Trods prisstigningerne er niveauet fortsat lavere end under energikrisen for fire år siden. Det skyldes blandt andet den markante udbygning af sol- og vindenergi i Europa, påpeger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ energiforretning. Den reducerede danske elafgift dæmper også effekten for forbrugerne.

OK fremhæver samtidig, at der i august blev registreret over 80 timer med elpriser under 25 øre pr. kWh, hvilket viser, at billig strøm fortsat er tilgængelig. Derfor bør elkunder – særligt elbilsejere – følge prisudviklingen tæt og planlægge deres forbrug strategisk.

*****

Fyens Stiftstidende:
Antallet af danske væsentlige klimaomtaler er faldet med 57 procent, viser undersøgelse

Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 procent siden 2021. Derfor rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling.

- Det er en udvikling, jeg synes, vi skal være bekymrede over. Klima og grøn omstilling påvirker allerede vores økonomi, vores virksomheder og vores hverdag, men samtidig fylder det mindre i den journalistiske dagsorden, siger HR- og kommunikationsdirektør Rikke Trikker fra Andel i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser, at antallet af væsentlige klimaomtaler faldt fra 2.960 i 2021 til 1.285 i 2025. Første halvår af 2026 ligger fortsat på et lavt niveau med 495 omtaler og 370.000 ord, skriver Andel.