Fjernvarmens europæiske fremtid diskuteres i international zone

Den internationale zone på Dansk Fjernvarmes landsmøde samler forsyningsselskaber, myndigheder, organisationer og virksomheder om udviklingen af fremtidens fjernvarme. Her har deltagere fra en række europæiske lande blikket rettet ud over Danmarks grænser, men der er masser af danske indtryk og aftryk på programmet.

International District Heating Summit, som arrangeres af Tænketanken Brundtland, strækker sig over to dage og kombinerer faglige sessioner med besøg hos danske forsyningsselskaber og energianlæg. De internationale gæster får også mulighed for at komme rundt på landsmødets udstilling på guidede ture, hvor danske løsninger inden for blandt andet grøn varmeproduktion, digitalisering og varmeplanlægning bliver præsenteret.

Danmark har årtiers erfaring med fjernvarme og regnes som internationalt førende på området, men den internationale udveksling handler ikke alene om at vise danske løsninger frem. Den handler om at hente inspiration på tværs – herunder fra og mellem lande, der arbejder med andre rammevilkår, politiske modeller og udfordringer end de danske.

10.000 tyske kommuner leder efter løsninger

Det perspektiv var centralt, da den første faglige session onsdag formiddag satte fokus på forholdet mellem politiske ambitioner og den praktiske gennemførelse af varmeomstillingen.

Her var Hollands nye lov om kollektiv varme og Tysklands landsdækkende program for varmeplanlægning to af de afsæt, der formede en debat om hvordan fjernvarmen kan bevæge sig fra planlægning og ambitioner til konkrete projekter.

Den interessante fællesnævner set med danske briller er, at nogle af de faktorer vi opfatter som nogenlunde sikre når det gælder udviklingen af danske fjervarmeprojekter er forbundet med langt større usikkerhed i andre lande.

Eksempelvis er der historisk set grundlæggende en tillid til de danske fjernvarmeselskaber, som tilmed er forbrugerejede og hviler økonomisk i sig selv. Finansiering via kommunegaranterede lån har også stået som et centralt redskab og kommunal varmeplanlægning har været fundamentet under arbejdet i årtier.

I lande som netop Holland og Tyskland skal der ofte findes løsninger fra gang til gang.

- Noget af det, vi har taget med os fra de danske erfaringer, er arbejdet med varmeplaner, som hjælper kommunerne med at træffe de første beslutninger: Hvor skal varmeforsyningen være decentral, og hvor skal den være central? Vi har omkring 10.700 kommuner i Tyskland, og vi er godt på vej. Omkring to tredjedele af kommunerne har allerede påbegyndt eller afsluttet processen. Nu er det store spørgsmål, hvad der skal ske, når kommunerne er færdige med deres lokale varmeplaner, lød det fra Robert Brückmann, der er direktør for ”Kompetencecenter for Kommunal Varmeplanlægning (KWW)”, der fungerer som et centralt omdrejningspunkt for Tysklands grønne varmeomstilling.

Ifølge ham ser de tyske kommuner sig om efter vejledning og en klar retning for det videre arbejde. I første omgang ved de blot, hvor der med sikkerhed ikke kommer et fjernvarmenet, og hvor der er mulighed for at etablere et.

Men hvordan går de så fra mulighed til virkelighed? Hvordan skal projekterne finansieres? Hvordan skal de administrative processer tilrettelægges?

- De skal forstå, hvordan varmeplanerne kan kombineres med de eksisterende støtteordninger til udvikling af varmeforsyningen. Samtidig skal vi finde ud af, hvordan vi får forsyningsselskaberne – altså dem, der rent faktisk skal etablere fjernvarmenettene – til at tage de næste skridt, lød det fra Robert Brückmann, som fortsatte:

- Det handler ikke om et klart ja eller nej. Jeg vil snarere sammenligne det med at forelske sig: Man tager et lille skridt i den ene retning, og så tager man nogle gange et lille skridt tilbage. Derefter tager den anden part et lille skridt frem, og så tager man selv et nyt skridt.

Nogle gange lykkes det, og andre gange gør det ikke, konstaterede han med et smil og tilføjede, at der ikke bare er brug for kærlighed, men også for juridisk afklaring.

- Det er nemlig den juridiske klarhed, investorerne har brug for. Og det er noget af det, vi arbejder med lige nu.

Fælles udfordringer – forskellige veje frem

Det tyske eksempel var ganske sigende for den snak, der både viste stor optimisme omkring fjernvarmens potentiale og at der er massere at arbejde på i forhold til at få enderne mellem kommuner, politikere, energiselskaber og ikke mindst borgere og virksomheder til at nå sammen.

Diskussionerne i den internationale zone rækker videre end varmeplanlægning og lovgivning.

På programmet er også spørgsmål om, hvordan nye fjernvarmesystemer kan bygges smartere fra begyndelsen, hvordan overskudsvarme kan udnyttes bedre, og hvordan fjernvarmen kan bidrage til energisikkerhed i en tid med geopolitisk usikkerhed.

Skotlands minister for Europa, eksterne relationer og energi, Stephen Gethins, fokus på den skotske tilgang til fjernvarme og den grønne omstilling. En anden session samler perspektiver fra Danmark, Litauen, Ukraine og Finland omkring, hvordan fjernvarmesystemer kan modstå kriser og sikre stabile varmeleverancer.

International District Heating Summit er dermed både en anledning til at præsentere danske erfaringer og en mulighed for at undersøge, hvordan andre lande griber udfordringerne an. For selv om fjernvarmesystemerne er forskellige, er spørgsmålet om at omsætte politiske mål til konkrete, velfungerende løsninger fælles for store dele af Europa.