Åbningstale LM26: ”I er kittet, der binder samfundet sammen”
Dansk Fjernvarmes formand, Jesper Frost Rasmussen, fik igen hyldet fjernvarmesektoren med sin formandstale. Samtidig blev fjernvarmens grønne udvikling og samfundsbidrag fremhævet.
- Forsyningssektoren er en del af den kritiske infrastruktur, der i tæt forening, holder hånden under vores samfund. Det er forudsætningen for alt andet, der sker i vores samfund, lød det bl.a. fra formand for Dansk Fjernvarme, Jesper Frost Rasmussen, sin hans tale til Landsmødet 2026. Foto: Jesper Voldgaard.
Abonnér på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Vi sørger for, at dine data blive håndteret forsvarligt og korrekt.
Tak! Du abonnerer nu på:
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligt på aktiveringslinket i mailen, for at begynde at modtage nyhedsmails.
Hov, der skete en fejl.
Klik venligt "Prøv igen" for at vende tilbage, eller klik på krydset for at afslutte.
Indhold
Næst efter Aalborgs borgmester, Lasse Frimand og den nordjyske artist, Felix The Human, overtog formand for Dansk Fjernvarme Jesper Frost Rasmussen scenen for at give sin landsmødetale, der kickstarter årets landsmøde.
Og det var en oplagt formand, der startede med at anerkende den geopolitiske situation i verden, der har hængt som et tæppe over energiforsyningen siden 2022. Hybridkrig og cyberangreb på energiforsyningen er blevet hverdagskost. Og det kan mærkes.
- Ruslands krig mod Europa føres ikke kun i Ukraine. Den føres også mod resten af det europæiske samfund og det vestlige demokrati. Og den føres ikke mindst der, hvor et samfund er mest sårbart - vores energiforsyning. Det er her, vi mærker det tættest på, fortæller formanden på landsmødescenen.
Dansk Fjernvarmes Landsmøde centrerer sig i år omkring netop sikkerhed og beredskab, og på den baggrund præsenterede Jesper Frost Rasmussen også en fælles Landsmødeindsamling for Ukraine-komiteen på baggrund af Ukraines behov for at genopbygge deres kritiske infrastruktur og energiforsyning.
- Lad os vise vores ukrainske venner, at vi fortsat står sammen med dem – og at vores solidaritet også omsættes til konkret handling, siger Jesper Frost Rasmussen.
En sikker forsyning – og grøn fjernvarme
I år er Landsmødet åbnet med 2.600 deltagere, og årsmødet summer af liv, forventning og godt sammenhold. Fjernvarmesektorens værdi til samfundet, forsyningssikkerheden og velfærden bliver også understreget af formanden i sin tale.
- Intet velfungerende samfund kan hænge sammen uden el, vand og varme. Det er derfor vi skal passe godt på vores infrastruktur og det er også derfor, at regering og Folketing er optaget af at fremtidssikre netop dette. Det ved jeg, for vi har allerede haft talrige møder med ordførerne og diverse ministre, siger Jesper Frost Rasmussen, og fortsætter:
- Forsyningssektoren er en del af den kritiske infrastruktur, der i tæt forening, holder hånden under vores samfund. Det er forudsætningen for alt andet, der sker i vores samfund.
Fra formanden skulle der lyde en stor tak til fjernvarmesektoren, der er mødt op til to dage i faglige rammer i Aalborg. For selvom sektoren mødes under samme tag, sidder resten af kollegerne alle steder i landet for at sikre varme, el og vand til danskerne. For det binder samfundet sammen.
- Vi er kittet, der binder samfundet sammen. Det beundrer jeg. Og selvom det ikke er sådan, at vi på daglig basis tømmer postkassen for fanpost, ved jeg, det også er værdsat i resten af vores samfund, erklærer Jesper Frost Rasmussen, formand for Dansk Fjernvarme.