Goddag til fossilfri diversitet i Silkeborg

Med en investering på 400 millioner kroner accelererer Silkeborg Forsyning nu udfasningen af naturgas som den primære varmekilde.

Siden 1995 har naturgas været det altdominerende brændsel, men er de seneste 10 år blevet suppleret af elkedler og solvarme. Og nu har Silkeborg Forsyning så – i september 2026 indviet – to nye varmeproducerende anlæg: et biomasseanlæg og en stor varmepumpe. De skal medvirke til at udfase naturgassen og bane vejen for en tæt på CO2-udledningsfri varmeproduktion.

– I 20 år, fra 1995 til 2015, var vi et rent gasfyret kraftvarmeværk, indtil der kom først en elkedel og året efter solvarme. På den måde fik vi reduceret naturgasforbruget, men vi kunne ikke blive fossilfri, som var det politiske ønske. Med biomasseanlægget og varmepumpen tager vi nu et par meget store skridt i retning at blive helt fossilfri, som er målet i 2030, siger projektchef Mogens Lyhne, Silkeborg Forsyning.

I fremtiden skal varmen således produceres med biomasse, varmepumpe, solvarme og elkedel. Om sommeren bliver solvarmen grundlast suppleret af varmepumpe og elkedel, om vinteren bliver biomassen grundlast suppleret af varmepumpen og elkedlen afhængig af elprisen.

Kun i spids- og reservelastsituationer vil der måske blive tændt for produktionen på kraftvarmeværket, ligesom der vil kunne opstå perioder med meget høje elpriser, hvor det vil kunne betale sig at starte kraftvarmeværket.

- Vi har to linjer på kraftvarmeværket. Den ene har vi givet en stor overhaling efter 50.000 driftstimer, så den kan køre videre. Den anden linje bliver formodentlig lagt i mølposen, siger Mogens Lyhne.

På jagt efter en tredje varmekilde

Forud for beslutningen om at etablere en varmepumpe og et biomasseanlæg foregik en afklarende proces, hvor flere løsningsmuligheder var i spil.

– Efter at energiafgiften forsvandt, var planen oprindeligt tre store varmepumper på i alt 66 MW, men efter de store prisstigninger i 2022 blev konklusionen, at vi nok ikke skulle lægge alle æggene i én kurv. Vi skulle sprede risici og besluttede derfor en omstilling i flere faser, hvor målet var 60-65 MW kapacitet i alt. De er nu blevet fordelt på elektricitet og biomasse i de første to faser, og så har vi en fase tre, hvor vi skal have 20 MW mere kapacitet, men teknologien er endnu ikke valgt, siger Mogens Lyhne.

Mange nye fjernvarmekunder er på vej til Silkeborg Forsyning. Store konverteringsprojekter vil de kommende år forventeligt øge kundegrundlaget med 20 procent, og derfor bliver der brug for øget produktionskapacitet.

Mogens Lyhne peger på geotermi som en af mulighederne for at øge diversiteten yderligere. Silkeborg Forsyning er i dialog med mulige partnere i et eventuelt geotermiprojekt.

– Undergrunden skulle egne sig til geotermi, så vi skal nu i gang med nærmere afklaring af mulighederne for den type varme. Geotermi ville kunne give os ekstra grundlast året rundt, men hvis ikke den vej er farbar, og ikke andre spændende teknologier dukker op, så kan det blive en ekstra varmepumpe, vi satser på, siger Mogens Lyhne.

Gennem årene har Silkeborg Forsyning optimeret varmeproduktionen ved at indføre røggaskondensering på kraftvarmeværket, som har givet 30 MW mere varme ud af den forbrugte naturgas.

– Nu arbejder vi videre med optimering på to måder: Varmepumpen leverer kun 68 °C varmt vand for at optimere COP. Så booster vi temperaturen fra varmepumpen med varme fra biomasseanlægget, og vi kan også booste med varme fra kraftvarmeværket. På den måde får vi en gennemsnitlig COP på 3,2 på varmepumpen.

– Vi har også et udtag på en kompressor på varmepumpen med 6 MW koldt vand, som vi kan bruge til røggaskondensering og til at køle fremløbstemperaturen til solvarmeanlægget, så det yder mere effektivt. På den måde skaber vi synergi mellem de nye og de ældre anlæg, fortæller Mogens Lyhne.

Fremtidssikret Have Park Brændsel

Det nye biomasseanlæg er beregnet til have- og parkaffald, som forventeligt skal hentes i Jylland og på Fyn. Teknologien er baseret på en såkaldt forgasningsovn, der kan håndtere biomasse med en fugtighed på mellem 20 og 60 procent.

– Fordelen er, at vi kan bruge meget lokalt brændsel fra genbrugspladser, som ikke har værdi i andre processer, men typisk ligger og formulder og herved frigiver metan, hvis ikke det bliver brændt af. Vi forventer, at Have Park Brændsel skal udgøre vores grundlast om vinteren, men at anlægget ikke kører i sommerhalvåret, hvor vi i stedet har solvarmen inde som grundlast i de varmeste måneder, siger Mogens Lyhne.

Fordelen ved have- og parkaffaldet er også, at det udgør en meget stabil forsyning af de krævede 25.000-30.000 ton årligt, og at det stadig vil kunne anvendes, selvom man politisk måtte begynde at udfase eller afgiftsbelægge udenlandsk biomasse.

– Vi forventer, at lokal affaldsbiomasse er en langtidsholdbar løsning, selvom man politisk drøfter fremtiden for biomasse, siger Mogens Lyhne.

På elsiden er man med både elkedler, varmepumper og kraftvarmeværket i stand til at tilbyde systemydelser, foruden at man kan udnytte høje og lave priser på elmarkedet. Men forventningen er, at man fremover vil skrue ned for strømproduktionen fra kraftvarmeværket og op for strømforbruget til elkedler og varmepumpen.

– De nye anlæg giver os mere sammensat produktion, som forhåbentlig vil hjælpe os til en stabil varmepris fremover, så vi kan undgå store udsving i varmeprisen. Naturligvis vil vi gerne sænke varmeprisen, men det kommer i høj grad til at afhænge af markedspriser og geopolitik. Nu har vi forskellige brændsler at veksle imellem, alt efter den aktuelle marginalpris. Vi har tidligere kunnet sælge dyr strøm, som har hjulpet os gennem perioder med høje gaspriser, fordi elprisen fulgte med gasprisen op. Den mulighed har vi stadigvæk, selvom det overordnede mål er, at vi skal bruge betydelig mindre gas i fremtiden. Men hvis ledningsgas bliver til biogas, kan kraftvarmeværket måske få ekstra levetid, da det så vil kunne producere både fossilfri strøm og fossilfri varme, siger Mogens Lyhne.