Eksperter sår tvivl om lovligheden af ny prioritering af elnetadgang

Ingeniøren:
Eksperter sår tvivl om lovligheden af ny prioritering af elnetadgang

Eksperter i energiret kritiserer angiveligt regeringens nye akutplan for elnettet, som skal håndtere mangel på kapacitet ved at prioritere nye kunder i forskellige kategorier.

Ifølge Ingeniøren går kritikken på, at prioriteringen i for høj grad bygger på politiske valg og projekttyper frem for objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som EU-reglerne kræver.

Særligt peger eksperterne på, at blandt andet datacentre, energilagre og visse fjernvarmeprojekter kan blive forskelsbehandlet. Der rejses også bekymring om virksomhedernes mulighed for at få begrundelser og klage over afgørelser om adgang til elnettet.

- De fire prioriteringskategorier i bekendtgørelsen bygger ikke i tilstrækkelig grad på gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende kategorier, siger Kenneth Løvenskjold Andreasen, ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet, til Ingeniøren.

*****

Klimamonitor:
Gas til datacentre kan aflaste elnettet, men løser ikke hele udfordringen

Ifølge Klimamonitor vurderer både forsyningsselskaber og energiforskere, at gasdrevne datacentre i visse situationer kan aflaste et presset elnet.

Debatten er blevet aktuel, efter at manglende netkapacitet har ført til begrænsninger for nye nettilslutninger, mens flere datacenterprojekter undersøger muligheden for gasforsyning.

Professor i energisystemer Brian Vad Mathiesen peger dog på, at spørgsmålet er mere komplekst, fordi datacentrenes store og stabile energiforbrug fortsat øger behovet for både netkapacitet og regulerbar elproduktion.

- Kan datacentret så reducere sin aktivitet, bruge anden reserve eller på anden måde overholde den aftalte grænse for eltrækket? Ellers kan man ikke uden videre regne gasanlægget som en sikker aflastning af nettet, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, til Klimamonitor.

For energi- og forsyningssektoren understreger artiklen betydningen af at balancere elektrificering, forsyningssikkerhed og anvendelsen af begrænsede biogasressourcer.

*****

EnergiWatch:
Energinets erstatningskrav på 230 mio. kr. møder kritik fra varmeværker

Ifølge EnergiWatch møder Energinets erstatningskrav på samlet 230 mio. kr. til de varmeværker, der blev dømt i kartelsagen om mFRR-markedet, kritik fra værkernes advokat.

Kravet består af 150 mio. kr. i erstatning og 80 mio. kr. i procesrenter. Advokaten peger på, at kravene ikke er ledsaget af dokumentation eller beregninger, som forklarer størrelsen på de enkelte beløb.

- Det er bemærkelsesværdigt, at kravet er uden nogen form for opgørelse eller dokumentation. Det er også bemærkelsesværdigt, at beløbet er betydeligt højere end to tidligere pressemeddelelser, hvor det først var 24 mio. kr. og dernæst 40 mio. kr., siger Pernille Aagaard Truelsen, partner hos Advokatfirmaet Energi & Miljø.

Samtidig fremhæves det, at kravet er væsentligt højere end tidligere offentliggjorte vurderinger af Energinets tab.

*****

Klimamonitor:
Københavns CO₂-fald drives af biomasse, mens sol og vind halter efter

Københavns Kommune har reduceret energirelaterede CO₂-udledninger med over 95 procent fra 2010 til 2025. Den største forklaring på faldet er udfasningen af kul til fordel for biomasse på blandt andet Amagerværket, som indgår som CO₂-neutral i klimaregnskabet.

Klimamonitor skriver, at kommunen samtidig har haft begrænset succes med at udbygge solceller og vindenergi. Solcellemålet er kun delvist indfriet på grund af blandt andet fredede bygninger, utilstrækkelig tagbæreevne og stramme CSR-krav til leverandører, mens udbygningen med vindmøller er endt væsentligt under den oprindelige målsætning.

- Det langsigtede fokus har også her resulteret i erfaring, og de forsinkelser og udfordringer, der har været udevejs har understreget vigtigheden af at have en stor portefølje af projekter, der udvikles på, om end målet ikke er nået, skriver Karsten Biering Nielsen, vicedirektør for klima og byudvikling i Københavns Kommune, ifølge Klimamonitor.

*****

Altinget:
SF fordeler ordførerskaber efter flere udskiftninger

Ifølge Altinget har sygeorlov for Signe Munk, barselsorlov for Sofie Villadsen og ministerudnævnelsen af Karina Lorentzen Dehnhardt ført til en større omfordeling af SF’s ordførerskaber.

Suppleanten Nils Brøgger Jakobsen overtager ansvaret for klima, energi, forsyning og forskning samt posten som formand for Skatteudvalget. Samtidig får Nanna Bonde nye ansvarsområder på børne- og uddannelsesområdet, mens flere andre ordførerskaber skifter hænder internt i partiet.

*****

Sjællandske:
Flere Fensmark-borgere undersøger exit fra fjernvarmen

Ifølge Sjællandske oplever Fensmark Fjernvarme en stigende interesse fra forbrugere, der ønsker at udtræde af fjernvarmeordningen som følge af markante prisstigninger.

Sjællandske beskriver, at udtræden kræver 18 måneders varsel og medfører udgifter til blandt andet opgravning af stikledning og nedlæggelse af installationer.

Derudover kan der komme en ekstra betaling, hvis værkets samlede forbrugergrundlag falder.

Samtidig oplyser værket, at der fortsat kommer nye kunder til, blandt andet gennem et nyt boligbyggeri med 61 rækkehuse.

- Vi har omkring 1.800 husstande, og vi har heldigvis tilgang af forbrugere, siger Jacob Nielsen, driftsleder i Fensmark Fjernvarme.

*****

GridTech:
Reduceret elkapacitet på Skærbækværket efter vibrationsproblemer

Skærbækværkets gasfyrede blok 3 fungerer i øjeblikket med stærkt reduceret kapacitet efter konstaterede vibrationer i generatorens faseudføringer. Det fortæller Ingeniøren.

Den elektriske effekt er midlertidigt sænket fra 419 MW til 100 MW, mens Ørsted arbejder på en reparation. Værket forventer foreløbigt, at begrænsningen varer frem til den 21. november.

Ørsted oplyser i en skriftlig kommentar: »Efter revision på Skærbækværket har vi konstateret et forøget vibrationsniveau i faseudføringerne i klemkassen på vores generator. Vi har derfor været nødsaget til at begrænse kapaciteten på SKV3, vores gasfyrede blok, indtil der er foretaget en reparation.«

Den reducerede elproduktion påvirker ifølge Ørsted ikke varmeforsyningen, da værkets biomasseanlæg fortsat er i fuld drift.