Farvel til biogas - goddag til elektrificering

Siden 2017 har det primære brændsel på Skals Kraftvarmeværk været biogas fra to lokale landmænd. Men værket har netop besluttet, at fremtiden for de 800 fjernvarmekunder i Skals skal bygge på øget elektrificering – og et farvel til biogassen.

- Vi nærmer os så småt udløbet af vores 10 års kontrakt med vores to leverandører af biogas, og de har varslet en 50 procent stigning af prisen på biogas, som ville betyde en øget udgift for os på ca. 3,6 mio. kroner årligt. Det har fået os til at undersøge alternative muligheder for varmeproduktionen i fremtiden, og vi har besluttet at opføre en ny varmecentral med varmepumpe og ekstra akkumulering, fortæller Steen Villekold Rasmussen, formand for Skals Kraftvarmeværk.

Denne beslutning skal ses på baggrund af flere forhold: Ønsket om at blive mere ”herre i eget hus” fremfor fortsat afhængighed af eksterne leverandører. Ønsket om at have flere forskellige varmekilder til rådighed. Ønsket om i langt højere at kunne udnytte mulighederne for systemydelser og skiftende elpriser. Og ønsket om at bruge en 6 MW 10 kV-forbindelse, som værket købte i 2025 - med fuld netadgang til 3 MW.

- Vi har længe haft et ønske om at have flere varmeproducerende enheder at spille på – blandt andet i forhold til systemydelser og Day-Ahead-markedet. Ikke mindst om sommeren er der gunstige muligheder for at udnytte lavere elpriser til at lave varme. Vi er gået glip af mange gode timer på elmarkedet, fordi vi har haft biogas som det dominerende brændsel, vi skulle aftage, siger Steen Villekold Rasmussen.

Investering på 54 mio. kr.

Oprindelig er varme og el på kraftvarmeværket lavet på to gaskedler og en gasmotor.

Nu er der en 5 MW kedel og en 2,5 MW motor, der begge kan anvende naturgas og biogas. I 2023 idriftsatte værket desuden en 3 MW elkedel, så man kunne begynde at udnytte billige timer på elmarkedet og byde ind på systemydelser.

- Indtil nu har vores gasanlæg stået for 80-85 procent af varmeproduktionen, mens elkedlen har stået for 10-15 procent og de sidste 2-3 procent har været på naturgaskedlen. Men i stedet for at bruge 3-4 mio. kroner mere om året på biogas, vil vi fremover hellere bruge pengene på at afdrage på en ny varmecentral, hvor vi også får mere akkumulering. For os virker det som en mere fremtidssikret løsning. Vi er jo også forpligtet til at levere den billigste mulige varme, og det er ikke sikkert, at det ville blive tilfældet fremover med en højere pris for biogassen, siger Steen Villekold Rasmussen.

Investeringen i den nye varmecentral er på 54 mio. kroner.

For de penge får man en 3 MW varmepumpe, 3.000 kubikmeter akkumulering og en elforbindelse mellem det gamle varmeværk og den nye varmecentral. Samt plads til udvidelser med eventuelt nye anlæg i fremtiden – eller tilkobling af en overskudsvarmeleverandør.

- Når varmecentralen er sat i drift, skal vi producere størstedelen af vores varme på varmepumpe og elkedel suppleret af gasmotoren, når elprisen er høj nok. Alle de anlæg kan også levere systemydelser. Når elprisen er lav, kan vi køre med elkedlen. Forventeligt 80-90 procent af varmen vil blive produceret på de elbaserede anlæg og resten på gasmotoren. Vores gaskedel vil kun køre som spids- og nødlast, siger han videre.

Egen fast elforbindelse

At man har valgt at etablere en varmecentral med varmepumpe er også en naturlig følge af, at værket i 2025 købte en fast 3 MW 10 kV-forbindelse til nærmeste transformerstation.

- Der var en del diskussioner i bestyrelsen, om det var en god ide at bruge 4 mio. kroner på en fast elforbindelse. Vi skulle købe noget, som vi ikke vidste, hvornår vi fik brug for. Mit argument var, at hvis vi ikke købte forbindelsen, var der andre som ville gøre det, og vi ville miste muligheden og måske bare stå tilbage med dyr varme. Med de nuværende flaskehalse i elnettet, hvor der kun tilbydes BNA-aftaler er vi selvfølgelig meget glade for, at vi tog den investering, selv om den kunne se risikabel ud dengang, siger Steen Villekold Rasmussen.

Nu har værket tilstrækkelig strøm til at køre med alle sine eldrevne anlæg uden begrænsninger og har således maksimal fleksibilitet i produktionen.

- Med elkedel, varmepumpe og gasmotoren kan vi være på både op- og nedreguleringsmarkedet, og vi kan udnytte både høje og lave elpriser. Og vi behøver ikke vente på udbygning af elnettet som mange andre værker. Det giver os en høj grad af selvstændighed og robusthed i drift og produktion, siger Steen Villekold Rasmussen.

Klar til 2028

Inden beslutningen om den nye varmecentral blev taget, overvejede man et projekt hvor vandet fra Hjarbæk Fjord skulle udnyttes som energikilde – med efterfølgende rensning af vandet for bl.a. fosfor. Men det projekt afhang af kommunal medvirken og medfinansiering.

- Viborg Kommune var sådan set velvilligt indstillet, men deres tidshorisont var meget længere end vores, så det kunne vi ikke vente på. Nu laver vi et projekt, hvor vi selv finansierer det hele, men samtidig bliver herre i eget hus, og det ser vi meget frem til, siger Steen Villekold Rasmussen.

Målet er, at værket kan tage den nye varmecentral i brug fra august 2028 – så det er kørt ind til varmesæsonen 28-29.

- Vi forventer at opsige gaskontrakten i løbet af 2027 og sige farvel til biogassen i løbet af 2028. Hvis varmecentralen mod forventning ikke står klar til varmesæsonen 2028-29 har vi mulighed for at lave varme med vores elkedel og vores gasanlæg på naturgas. Forbrugerne skal nok få deres varme, siger Steen Villekold Rasmussen.

I løbet af det næste halve års tid vil det formodentlig også blev afklaret om et par overskudsvarmeleverandører melder sig på banen i Skals.

- Vi er i dialog med et par virksomheder om muligheden for at aftage overskudsvarme. Men det skal kun være supplerende varme. Vi ønsker ikke samme afhængighed af eksterne leverandører som vi har med biogassen, siger han.

Det er beregnet, at den nye varmeproduktion vil medføre, at den månedlige varmeudgift vil stige med 100 kroner.

- Vi ønsker ikke at stikke blår i øjnene på forbrugerne. Derfor prøver vi at helgardere i vores beregninger. Mit håb er, at varmeprisen i fremtiden ender med at blive lavere end den nuværende, når vi høster gevinsterne ved at kunne levere både op- og nedregulering og udnytte både høje og lave elpriser, siger Steen Villekold Rasmussen.