Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i Energinet

Energinet; pressemeddelelse:
Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i Energinet

Thomas Egebo fratræder som administrerende direktør i Energinet efter otte år i spidsen for det statslige energiselskab. Beslutningen er ifølge en pressemeddelelse fra Energinet truffet i enighed mellem bestyrelsen og Egebo, og viceadministrerende direktør Søren Dupont Kristensen er konstitueret som topchef, mens arbejdet med at finde en ny direktør går i gang.

Ifølge bestyrelsesformand Tommy Ahlers står Energinet over for store udfordringer, der kræver en ny ledelsesprofil. Selskabet skal blandt andet øge tempoet i udbygningen af transmissionsnettet, håndtere begrænset netkapacitet og udvikle nye teknologiske løsninger til at understøtte den grønne omstilling.

Ahlers fremhæver, at den kommende direktør skal skabe en mere handlekraftig og åben virksomhed med tættere samarbejde med kunder og distributionsselskaber. Samtidig skal der sikres hurtigere beslutninger og tydeligere prioriteringer, så Energinet kan levere de nødvendige resultater for samfundet.

Bestyrelsesformanden understreger dog, at ledelsesskiftet ikke ændrer på Thomas Egebos betydelige bidrag til udviklingen af det danske energisystem. Han roses blandt andet for sit arbejde med den grønne omstilling, digitalisering og det internationale energisamarbejde.

Rekrutteringen af en ny administrerende direktør er nu igangsat med hjælp fra et eksternt rekrutteringsfirma. Indtil da skal Søren Dupont Kristensen sikre kontinuitet og fremdrift i virksomheden.

*****

Børsen:
Tommy Ahlers leder efter Energinet-direktør, der “tager hele ansvaret”

Energinets bestyrelsesformand, Tommy Ahlers, ønsker en mere handlekraftig og drivende ledelse i det statslige energiselskab efter fyringen af administrerende direktør Thomas Egebo. Ifølge Børsen er målet at styrke selskabets evne til at håndtere de voksende udfordringer i den grønne omstilling og udbygningen af elnettet.

Ifølge Ahlers står Energinet i en markant anderledes situation end for otte år siden, da Egebo tiltrådte. Den stigende elektrificering af samfundet har skabt en omfattende kø af virksomheder og projekter, der ønsker adgang til elnettet. Derfor skal Energinet i højere grad være en aktiv drivkraft bag udbygningen frem for blot at reagere på efterspørgslen.

Den kommende direktør skal tage ansvar for at sikre energi til samfundets vigtigste prioriteter, herunder grøn omstilling, konkurrenceevne og energiuafhængighed. Samtidig skal vedkommende være klar til at fjerne barrierer og tydeligt kommunikere, hvad der kræves for at løse opgaven.

Energinet har de seneste år været under hård kritik for forsinkelser i udbygningen af elnettet og manglende åbenhed om problemerne. I foråret måtte selskabet stoppe godkendelsen af nye tilslutninger til elnettet, hvilket udløste kritik fra både erhvervslivet og Statsrevisorerne.

Indtil en ny direktør findes, fortsætter viceadministrerende direktør Søren Dupont Kristensen som konstitueret topchef.

*****

Ingeniøren:
Datacentre kæmper om strøm i Danmark: Nu kræver virksomhed big tech bagerst i køen

Danske datacentre, der understøtter samfundskritiske funktioner, bør prioriteres højere end internationale tech-giganter i kampen om adgang til det pressede danske elnet. Det mener Steen Jensen, administrerende direktør i datacentervirksomheden Netic, efter at regeringen har fremlagt en ny model for prioritering af elforbrugere.

Baggrunden er, at Energinet tidligere på året konstaterede, at efterspørgslen på netkapacitet langt overstiger den tilgængelige strøm. Ifølge Ingeniøren står datacentre alene for ansøgninger svarende til 17 GW, hvilket udgør næsten en tredjedel af den samlede kø.

Ifølge Steen Jensen er der stor forskel på datacentre, der understøtter danske borgere og virksomheder, og så de såkaldte hyperscalers som Microsoft, Google og Meta, der etablerer anlæg i Danmark for at betjene kunder globalt.

Netics datacentre driver blandt andet digitale sundhedsløsninger, som ifølge direktøren er afgørende for det danske samfund. Derfor bør sådanne anlæg have forrang til strøm, mener han.

Brancheforeningen Datacenter Industrien advarer dog mod at skelne mellem danske og udenlandske aktører. Direktør Henrik Hansen understreger, at det afgørende bør være, hvilke funktioner datacentrene understøtter, og ikke hvem der ejer dem.

Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget, hvor datacenterbranchens fremtidige adgang til elnettet skal afgøres.

*****

NB Forsyning & Klima:
Skandale får kommune til at skærpe kravene til nye lånegarantier

Odsherred Kommune har indført nye retningslinjer for kommunale lånegarantier efter den omfattende sag om Odsherred Varme. Formålet er at reducere risikoen for, at kommunen igen kommer til at hæfte for fejlslagne investeringsprojekter. Det skriver NB Forsyning & Klima.

Kommunen er blandt de danske kommuner med de største garantiforpligtelser pr. indbygger. I 2024 udgjorde de samlede garantier 1,55 mia. kr., svarende til mere end 48.000 kr. pr. indbygger. Ifølge økonomichef Mikael Bonderup Laursen skyldes det blandt andet store garantier til forsyningsselskaber og omfattende investeringer i kloakering af sommerhusområder.

Erfaringerne fra fjernvarmesagen har ført til øget politisk fokus på nye garantistillelser. Især større investeringsprojekter bliver nu underlagt skærpede krav. Fremover skal projekter blandt andet dokumenteres med revisionserklæringer og business cases, der vurderer budgetter, indtjeningsmuligheder og tilbagebetalingsevne.

Ifølge Mikael Bonderup Laursen skal de nye principper bidrage til at fremtidssikre kommunen og sikre et bedre beslutningsgrundlag, før der stilles garanti for store anlæg og investeringer.

Selv om kommunens garantiforpligtelser er faldet markant i 2025, skyldes det primært tekniske ændringer. En del af gælden i Odsherred Varme er blevet overtaget af kommunen, mens hæftelsesformen for affaldsselskabet ARGO er ændret. Samtidig er garantien til Odsherred Spildevand steget med knap 100 mio. kr. som følge af nye investeringer.

*****

Energy Supply:
Forsyning investerede 30 millioner i elkedel – men kan ikke skrue op på max

Hillerød Forsyning kan endnu ikke udnytte sin nye elkedel til fuld kapacitet, selv om selskabet har investeret 30 millioner kroner i anlægget, fremgår det af Energy Supply. Årsagen er manglende netkapacitet, som begrænser adgangen til den nødvendige strøm.

Elkedlen er designet til at kunne aftage 50 MW, men forsyningsselskabet har i øjeblikket kun adgang til 19 MW. Ifølge direktør Peter Underlin var forventningen, at den fulde tilslutning ville være på plads i 2026, men nu håber man i stedet på en løsning i 2027.

Den begrænsede adgang til strøm betyder, at elkedlen ikke kan udnyttes optimalt i perioder med lave elpriser. Dermed går selskabet glip af en væsentlig del af de besparelser, der var forudsat i investeringen.

I dag står elkedlen for 16 procent af Hillerød Forsynings fjernvarmeproduktion, men ved fuld drift forventes andelen at blive mindst dobbelt så høj. Når elkedlen ikke kan levere den ønskede varmeproduktion, må forsyningen i stedet benytte dyrere anlæg, herunder gasbaserede løsninger.

Ifølge Peter Underlin får det direkte konsekvenser for forbrugerne, som går glip af muligheden for lavere varmepriser. Elkedlen er en del af Hillerød Energicentral, der samlet har krævet investeringer for et trecifret millionbeløb.

*****

Finans.dk:
Klimaskurkene får ekstra lang snor: »Det er ikke fedt for de grønne danske frontløbere«

EU-Kommissionens forslag om at lempe reglerne i unionens CO₂-kvotesystem kan blive en ulempe for flere danske virksomheder, der har investeret massivt i grøn omstilling. Det vurderer tænketanken Ceri, som advarer om, at ændringen vil gøre det billigere for Europas mest klimabelastende industrier at udlede CO₂.

Finans.dk skriver, at forslaget ifølge Ceri vil tilføre omkring 1,6 milliarder ekstra kvoter i perioden 2030-2040. Dermed får virksomhederne mulighed for at udlede væsentligt mere CO₂ end under de nuværende regler. Det svarer til 44 gange Danmarks årlige udledning.

Ceris afdelingsdirektør, Ulrik Beck, mener, at ændringen både er skadelig for klimaet og for danske virksomheder, der har investeret i elektrificering, vedvarende energi og CO₂-fangst. Samtidig kan efterspørgslen efter grønne teknologier som vindmøller og elektrificeringsløsninger falde, vurderer han.

I Dansk Industri ser man mere positivt på forslaget. Klimachef Anne Højer Simonsen understreger, at kvoteprisen fortsat forventes at stige, og at det vigtigste er at bevare kvotesystemets samlede styrke.

Forslaget er udformet for at lette presset på europæiske industrivirksomheder, som er udfordret af konkurrencen fra Kina og USA. De kommende måneder skal planen forhandles i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor der fortsat kan ske ændringer.

*****

EnergiWatch:
Energisektoren skabte flere arbejdspladser i 2025

Den danske energisektor øgede beskæftigelsen i 2025 med 1.526 fuldtidsstillinger og nåede dermed op på knap 110.000 ansatte, fremgår det af EnergiWatch. Det viser en ny opgørelse fra Green Power Denmark, som samtidig peger på, at væksten er aftaget sammenlignet med de foregående år.

Stigningen svarer til 1,4 procent og ligger dermed lidt over den generelle beskæftigelsesvækst i Danmark på 1,3 procent. Ifølge Green Power Denmarks cheføkonom, Martin Ingerslev, er udviklingen positiv set i lyset af de internationale usikkerheder, som har præget energibranchen det seneste år.

Selvom beskæftigelsen voksede, er tempoet lavere end året før. Fra 2023 til 2024 steg antallet af ansatte med næsten 8.000 fuldtidsstillinger, mens væksten i 2025 var markant mere afdæmpet.

Samtidig oplevede vindsektoren tilbagegang. Her faldt beskæftigelsen med omkring 500 personer til 32.700 ansatte. Green Power Denmark forklarer udviklingen med hårdere international konkurrence og udfordrende markedsvilkår.

Ifølge Martin Ingerslev kan kommende havvindprojekter i Europa og det danske havvindudbud på mindst 1,8 GW dog skabe nye arbejdspladser i de kommende år, både hos producenter og underleverandører. Regionen med flest energijob er fortsat Midtjylland.