Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme

Nyt magasin på vej: Efter valget – ny regering, ny energipolitik

Det nye nummer af magasinet Fjernvarmen går tæt på den politiske virkelighed efter valget med et stort interview med Samira Nawa, analyser og et overblik over politiske nøglepersoner.

26. aug. 2026
Flemming Linnebjerg Rasmussen, fr@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Hvad kommer til at præge dansk energipolitik i de kommende år og hvem kommer til at sætte retningen?

    Det er der mulighed for at dykke ned i om ganske få dage, når det nye nummer af magasinet Fjernvarmen udkommer.

    Denne gang tager magasinet således temperaturen på dansk energipolitik efter folketingsvalget og ser nærmere på de ambitioner, udfordringer og nye politiske ansigter, der kommer til at præge klima-, energi- og forsyningsområdet de kommende år.

    Efter valget: Hvem sætter retningen?

    Danmark har fået en ny regering, en ny klima-, energi- og forsyningsminister og otte nye energiordførere. Det giver et markant nyt politisk landskab på et tidspunkt, hvor store beslutninger om elektrificering, elnet, forsyningssikkerhed og grøn omstilling står foran Folketinget.

    I tema-sektionen møder vi klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa i et stort interview om regeringens ambitioner for energipolitikken. Vi ser også nærmere på regeringens planer, Dansk Fjernvarmes bud på de vigtigste energipolitiske dagsordener og giver et overblik over de politikere, der kommer til at sætte retningen på området.

    Fra Vorbasse til varmemålere

    Magasinet rummer også en reportage fra Vorbasse, hvor et helt lokalsamfund har taget springet fra naturgas til fjernvarme. Vi besøger det nye varmeværk og ser nærmere på erfaringerne fra projektet.

    Derudover sætter vi blandt andet fokus på, hvordan fjernaflæste varmemålere kan bruges til langt mere end afregning. Nye analysemetoder gør det muligt at bruge målerdata til blandt andet at finde varmetab, fejlmålinger og muligheder for at optimere driften af fjernvarmenettet.

    Sidst opdateret: 26. august 2026

    Andre klikkede på...