Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Dansk Fjernvarme

Bestyrelsesnyt er et nyt gratis tilbud

Dansk Fjernvarme indbyder fjernvarmeselskabernes bestyrelser til et nyt initiativ, hvor bestyrelsesmedlemmer kan få aktuel viden og inspiration til bestyrelsesarbejdet.

9. okt. 2026

Indhold

    Dansk Fjernvarme lancerer nu Bestyrelsesnyt, der er et nyt initiativ direkte rettet mod bestyrelserne i vores medlemsselskaber. Tre gange om året inviterer vi til en times Teamsmøde med aktuel viden og inspiration til bestyrelsesarbejdet. Første møde er den 18. november 2026 kl. 17.00–18.00.

    Med Bestyrelsesnyt vil Dansk Fjernvarme gerne tættere på bestyrelsesmedlemmerne i selskaberne. Dansk Fjernvarme vil bidrage med viden om aktuelle emner, nye værktøjer til bestyrelsesarbejdet og indblik i, hvad der sker på den politiske scene og i Dansk Fjernvarme.

    Hør mere på Landsmødet

    I kan møde Lars Rytter og Birthe Boisen på Dansk Fjernvarmes stand på Landsmødet og høre mere om det nye initiativ. I kan tilmelde jer møderækken via tilmeldingslinket nedenfor eller på Dansk Fjernvarmes stand under Landsmødet.

    Deltagelse er gratis, og tilmeldingen gælder hele rækken af Teamsmøder. I får automatisk en påmindelse dagen før og på mødedagen. Møderne bliver optaget og lagt på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.

    På møderne kan deltagerne møde eksterne indlægsholdere - herunder advokater, revisorer og teknikere - samt medarbejdere fra Dansk Fjernvarmes sekretariat.

    Møderne skal give bestyrelserne et aktuelt overblik og inspiration, der kan bruges i arbejdet hjemme i selskabet. Der bliver også plads til spørgsmål og forslag til emner, så indholdet afspejler det, der optager bestyrelserne.

    På den baggrund håber Dansk Fjernvarme, at bestyrelsesmedlemmerne vil bakke op om initiativet og være med til at forme de kommende møder.

    Sidst opdateret: 9. oktober 2026

    Andre klikkede på...