Fælles opråb til ny minister: Sådan lykkes vi med CCS

Energy Supply:
Fælles opråb til ny minister: Sådan lykkes vi med CCS

Seks af landets største affaldsenergiselskaber opfordrer staten til at tage en større del af risikoen, hvis CO₂-fangst (CCS) skal lykkes i Danmark. Det fremgår af Energy Supply.

Opråbet kommer efter det første statslige CCS-udbud, hvor ingen kommunale selskaber endte med at deltage, og kun Aalborg Portland fik kontrakt.

- Vi sætter spørgsmålstegn ved, om den udbudsmodel staten valgte sidst var særlig klog, siger Kim Winther, vicedirektør i Fjernvarme Fyn, der står bag initiativet.

Selskaberne peger på, at udbuddet havde for høj risiko, blandt andet fordi usikkerhed om CO₂-lagring og kvotepriser blev lagt over på bydere. Det gjorde det svært at få økonomien til at hænge sammen og at tage hensyn til både varmekunder og skatteydere.

Ifølge aktørerne bør staten fremover spille en mere aktiv rolle, blandt andet ved at koordinere lagringskapacitet og samle CO₂-mængder fra flere selskaber. Manglende adgang til lagre skabte en ”hønen-og-ægget”-situation i det seneste udbud.

Affaldssektoren har investeret betydelige midler i at modne CCS-projekter og ønsker nu klare politiske rammer, så teknologien kan bidrage til Danmarks klimamål frem mod 2035.

*****

Finans.dk:
Aalborg Portland løb med sejren i milliardudbud: Nu sættes der pris på

Aalborg Portland tildeles 16,5 mia. kr. i statslig støtte efter sejren i Danmarks store CCS-udbud. Det fremgår af den netop underskrevne kontrakt med Energistyrelsen, som dermed sætter konkrete tal på aftalen.

Ifølge Finans.dk svarer støtten til cirka 875 kr. per ton fanget CO₂ og udbetales over 15 år. Projektet ventes at koste omkring 1,1 mia. kr. årligt og er blandt de største industrielle CO₂-fangstprojekter i Europa.

Dermed afkræftes også bekymringer i branchen om, at Aalborg Portland som eneste byder ville presse prisen op og tømme puljen på 28,7 mia. kr.

Projektet skal være med til at reducere udledninger fra cementproduktionen og placere Danmark i front inden for CCS. Ifølge selskabet kan initiativet blive et vigtigt eksempel på, hvordan tung industri kan omstilles i stor skala.

*****

CleantechWatch:
Vestforbænding bryder tavsheden: Fik tilbudt 4 milliarder i CCS-midler

Vestforbrænding og samarbejdspartneren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) blev tilbudt omkring 4 mia. kr. i statslig støtte til CO₂-fangst og -lagring (CCS), men valgte alligevel at afvise tilbuddet. Det bekræfter stabschef Jan Petersen hos Vestforbrænding til CleantechWatch.

Projektet, der skulle fange 500.000 ton CO₂ årligt fra affaldsenergianlægget i Glostrup fra 2030, søgte cirka det dobbelte beløb. Derfor kunne økonomien ikke hænge sammen.

- Det var selvfølgelig ikke nok. Det er meget omkostningstungt at drive et CO₂-fangstanlæg i 15 år, siger Jan Petersen.

Vestforbrænding kalder forløbet ærgerligt efter omfattende forberedelser.

Flere aktører har tidligere kritiseret udbuddets rammer og peger på høj risiko og usikker økonomi som årsag til, at projekter falder fra.

*****

CleantechWatch:
Stabschef spår svær fremtid for Vestforbrændings CCS-projekt

Vestforbrændings CO₂-fangstprojekt Gaia risikerer at blive skrinlagt, hvis ikke staten tilfører flere midler. Det siger stabschef Jan Petersen, efter projektet kun blev tilbudt omkring 4 mia. kr. fra statens CCS-pulje – cirka halvdelen af det ansøgte beløb.

- Hvis der ikke kommer noget politisk, så er det nok svært at se en fremtid for Gaia, siger han ifølge CleantechWatch.

Støtten på 4 mia. kr. er ifølge Vestforbrænding utilstrækkelig til at realisere et fuldskala CO₂-fangstanlæg ved affaldsenergianlægget i Glostrup. Samtidig løb størstedelen af puljen til Aalborg Portland, som modtager over 20 mia. kr. i støtte.

Gaia-projektet blev ellers indleveret i sidste øjeblik efter en tidligere tilbagetrækning, da økonomien midlertidigt blev forbedret gennem justeringer i projektets komplekse værdikæde. Men uden yderligere finansiering hænger regnestykket ikke sammen.

Vestforbrænding peger på, at affaldssektoren er vanskelig at gøre CO₂-neutral uden CCS. Derfor efterlyser selskabet nu politisk dialog om rammerne for fremtidige projekter og mulige løsninger på de økonomiske barrierer.

*****

EnergiWatch:
Ny status fra Energinet: Tidsplanen for 13 projekter er fremrykket mens 7 er forlænget

Energinet har ved udgangen af første kvartal 2026 overordnet forbedret fremdriften i sine projekter. Ud af en portefølje på 194 projekter er tidsplanen for 13 blevet fremrykket, mens 7 er blevet forsinket. Det skriver EnergiWatch.

Ifølge direktør for Eltransmission, Nina Høegh Jensen, afspejler udviklingen en kompleks virkelighed.

- At holde tidsplanerne er ikke bare ét langt, sejt træk – vi har lige nu gang i 194 lange, seje træk, siger hun til EnergiWatch.

Energinet oplyser, at 41 procent af projekterne nu forventes gennemført til tiden i forhold til den oprindelige plan. Fremrykningerne skyldes blandt andet ændringer i miljøvurderingsloven, der trådte i kraft 1. januar 2026, og som har gjort det muligt at gennemføre visse kabel- og stationsprojekter hurtigere.

Samtidig understreger selskabet, at usikkerheder fortsat præger arbejdet. Samarbejde med myndigheder, kommuner og leverandører kan påvirke tidsplanerne i begge retninger.

Energinet forventer derfor, at der også fremover vil opstå forsinkelser, selvom nye initiativer som skærpet projektstyring og krav til modenhed skal gøre planlægningen mere robust.

*****

Ingeniøren.dk:
Europa svømmede i negative elpriser: Derfor blev det dyrere i Danmark

Mens store dele af Europa oplevede rekordlave og negative elpriser i maj, steg priserne i Danmark til det højeste niveau for måneden siden energikrisen i 2022. Det skyldes blandt andet lavere solproduktion i aftentimerne og afhængighed af dyrere energikilder, fortæller Ingeniøren.dk.

Den gennemsnitlige elpris i Danmark lå omkring 74,5 øre per kWh – markant højere end normalt for maj. Samtidig oplevede lande som Frankrig og Tyskland mange timer med nul eller negative priser, drevet af massiv solcelleproduktion og lavt elforbrug på helligdage.

Forklaringen på forskellen ligger i energisystemernes sammensætning. I Danmark stiger behovet for el fra blandt andet naturgas og vandkraft, når solen går ned. Det gør priserne mere følsomme over for udviklingen på energimarkederne.

- På grund af den geopolitiske situation vi står i lige nu, er der risiko for, at vi står over for markante prisstigninger, siger Rasmus Avnskjold fra Andel Energi.

Han peger på, at faldende solproduktion efter sommeren kan forstærke presset på priserne, men understreger samtidig, at forbrugerne i dag er bedre forberedt på udsving end under krisen i 2022.

*****

EnergiWatch:
Minister: Elafgiften står til at stige efter midlertidig sænkelse

Elafgiften står til at stige igen fra 2028, skriver EnergiWatch. Det sker, når den midlertidige nedsættelse udløber, bekræfter to ministre. Regeringen har ikke planer om at gøre den nuværende lave afgift permanent.

I både 2026 og 2027 er elafgiften sænket til EU’s minimumsniveau, hvilket samlet koster statskassen omkring syv milliarder kroner. Men ifølge erhvervsminister Martin Lidegaard (R) er der ikke afsat midler til at videreføre ordningen.

- Det har vi ikke, fordi vi har prioriteret selskabsskattelettelserne og andre rammevilkår først, siger han.

Dermed risikerer elafgiften igen at stige til det tidligere niveau, medmindre der træffes en ny politisk beslutning. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understreger, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på en langsigtet løsning.

Samtidig peger han på, at spørgsmålet hænger sammen med bredere beslutninger om bilafgifter og elektrificering af samfundet.

Regeringen fremhæver dog, at den ønsker at finde finansiering til en permanent lavere elafgift, men at prioriteringerne foreløbig ligger andre steder.

*****

Klimamonitor:
Klimarådet skærer igennem: 2030-målet er ikke i hus

Danmark er ikke på sikker kurs mod at nå sit klimamål i 2030, lyder det fra Klimarådet i et nyt vurderingsnotat. Rådet kritiserer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste klimafremskrivning for at være for optimistisk, fremgår det af Klimamonitor.

Ifølge ministeriet vil Danmark reducere udledningerne med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Men Klimarådet understreger, at målet ifølge klimaloven skal opgøres som et gennemsnit af årene 2029, 2030 og 2031. Med den metode mangler der omkring 0,2 millioner ton CO₂e.

Samtidig peger Klimarådet på, at flere af fremskrivningens antagelser er usikre eller urealistiske, blandt andet om skovrejsning, lavbundsjorder og biogasproduktion.

- I flere tilfælde skyldes det, at fremskrivningen baserer sig på effektvurderinger eller ambitioner fra politiske aftaler, hvor antagelserne fremstår urealistiske, skriver Klimarådet.

Derudover fremhæver rådet risikoen for forsinkelser i CO₂-fangst (CCS) og problemer med elnettets kapacitet. Samlet set kan det betyde, at afstanden til 2030-målet er større end hidtil antaget.

*****

EnergiWatch:
Lars Aagaard bliver energiordfører

Efter regeringsdannelsen står det nu fast, at den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, får i alt fire ordførerskaber – herunder for energi og forsyning. Det skriver EnergiWatch.

”Selvfølgelig kunne jeg ikke slippe energien. Har sagt det før – man kan komme ind i sektoren og området, men ud – det er langt vanskeligere. Jeg glæder mig til at realisere ambitionerne i regeringsgrundlaget og fortsætte samarbejdet med Samira Nawa,” skriver Lars Aagaard selv på LinkedIn.

Men selvom Lars Aagaard er fyldt 58 år, kan han stadig godt lære nye tricks. For listen over ordførerskaber tæller også finansordfører samt indenrigs- og økonomiordfører.

”Endelig er jeg betroet opgaven som formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Det er godt nok også klasse. Jeg vil gøre mit for at sikre et velfungerende udvalgsarbejde og for at følge to af de vigtigste opgaver, der ligger på regeringens bord: rent vand og modernisering af dansk landbrug,” skriver Aagaard.

*****

NB Forsyning & Klima:
Christina K. Hansen er ny udvalgsformand for KL's Klimaudvalg

Christina Krzyrosiak Hansen (S) og Anders Winnerskjold (S) bytter udvalgsformandsposter i KL. Det betyder, at det bliver borgmesteren fra Holbæk, der fremover er formand for KL’s Klimaudvalg. Det oplyser NB Forsyning & Klima.

Hidtil har Christina Krzyrosiak været formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, men det er i karambolage med, at hendes mand, SF’eren Jakob Mark, er nyudpeget minister for børn, ældre og bolig.

Christina Krzyrosiak Hansen, som siden oktober 2024 har været formand for børn og undervisning, udtaler, at hun ser frem til arbejdet med blandt andet natur, drikkevand og udviklingen af landdistrikter.

- Jeg er glad for at skulle stå i front for et så utrolig vigtigt område. Det er ikke småting, der venter. Vi skal i mål med den grønne trepart, siger hun

Rokeringerne træder i kraft fra dags dato, 9. juni 2026, oplyser KL.

På næste møde i KL’s bestyrelse skal det desuden drøftes at flytte bolig- og byggeriområdet fra Klima-, Natur- og Planudvalget til et andet udvalg, lyder det.