KU-professor kritiserer CO2-fangst på biomasseværker skarpt

Klimamonitor:
KU-professor kritiserer CO2-fangst på biomasseværker skarpt

En professor fra Københavns Universitet retter skarp kritik af Danmarks satsning på CO₂-fangst på biomasseværker og kalder den både ineffektiv og misforstået. Ifølge Michael Broberg Palmgren ville det være mere effektivt at lagre CO₂ ved at lade træerne blive i naturen – eller ligefrem grave dem ned.

Klimamonitor skriver, at kritikken kommer, efter at et politisk flertal har afsat milliarder til fangst af CO₂ fra afbrænding af biomasse. Projektet bruges blandt andet af energiselskabet Ørsted og anses som en vigtig del af Danmarks klimamål om klimaneutralitet i 2050.

Palmgren og flere forskere peger dog på, at biomasse ikke er klimaneutral i praksis, da skovfældning, transport og forarbejdning udleder store mængder CO₂. De advarer også om, at effekten af CO₂-fangst kan være begrænset eller forsinket i mange år.

Ørsted afviser kritikken og fastholder, at biomasse er bæredygtig, og at CO₂-udledningen genoptages gennem skovvækst, mens lagring med BECCS skaber negative udledninger.

”Den biogene CO₂-udledning ved afbrænding af biomasse genoptages gennem genplantning og fortsat vækst af skove, mens udledningen samtidig bliver negativ ved fangst og lagring gennem BECCS. Biomassen, vi anvender i vores kraftvarmeværker, kommer dels fra dansk halm, dels fra bæredygtigt forvaltede produktionsskove og består af resttræ fra skovforvaltning og træindustrien, som ellers ikke har anden anvendelse,« skriver Ørsted i en mail til Klimamonitor.

*****

Børsen.dk:
Regeringen vil udfase udskældt energikilde

Regeringen vil udfase brugen af importeret biomasse i det danske energisystem så hurtigt som muligt, uden at bringe forsyningssikkerheden i fare. Det skriver Børsen.dk på baggrund af regeringens politiske grundlag, hvor der lægges op til en plan, som også skal fremme alternativer som geotermi.

Beslutningen kommer efter længere tids kritik af biomasse, der blandt andet peges på at skade biodiversiteten og medføre betydelige CO₂-udledninger. Kritikere fremhæver desuden, at biomasse i dag registreres som CO₂-neutral, selvom udledningen reelt finder sted i de lande, hvor træet fældes.

Eksperter og Klimarådet støtter intentionen og understreger, at biomasse er en begrænset ressource, som bør anvendes mere målrettet i fremtiden.

Biomasse har ellers spillet en central rolle i Danmarks grønne omstilling og har bidraget til at udfase kul i energiproduktionen. I 2024 udgjorde biomasse 24,5 procent af energiforbruget.

Regeringen erkender dog, at en hurtig udfasning kan presse varmepriserne og udfordre energiforsyningen, hvorfor omstillingen skal ske gradvist.

*****

Klimamonitor:
Regeringsplaner om udfasningen er biomasse er både »glædeligt« og en svær opgave

Regeringens plan om at udfase importen af biomasse så hurtigt som muligt møder både ros og kritik fra energibranchen, fremgår det af Klimamonitor. Initiativet, der fremgår af det nye regeringsgrundlag, skal blandt andet tage hensyn til energisystemet og fremme alternativer som geotermi.

Direktør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, kalder udmeldingen „glædelig“ og ser den som et vigtigt skridt for klimaet og for at øge efterspørgslen efter vind- og solenergi. Ifølge ham vil en udfasning styrke behovet for grøn strøm og dermed understøtte udbygningen af vedvarende energi.

Hos Dansk Industri og Dansk Skovforening er vurderingen mere forbeholden. Her fremhæves biomasse som en fleksibel energikilde, der kan lagres og bruges, når vind og sol ikke leverer. Samtidig understreges det, at biomasse i høj grad stammer fra restprodukter.

Kritikerne advarer om, at en hurtig udfasning kan påvirke energisikkerheden og gøre det sværere at nå klimamålene. I 2024 udgjorde biomasse 64 procent af Danmarks vedvarende energi, hvoraf 38 procent var importeret.

*****

EnergiWatch:
Forsyningstilsynet undersøger Energinets nye model for større nettilslutninger

Forsyningstilsynet har indledt tilsyn med Energinets nye prioriteringsmodel for større nettilslutninger, fremgår det af en pressemeddelelse. Tilsynet vil ifølge EnergiWatch afklare, om de skærpede krav kan tages i brug uden forudgående godkendelse.

Energinet offentliggjorde den 27. maj 2026 modellen, der vil indføre skærpede krav til projekternes modenhed, fremdrift og hvordan de belaster elnettet, når større anlæg skal kobles på.

Forsyningstilsynet vil undersøge, om Energinet kan bruge de nye prioriteringskriterier og modenhedskrav uden at få dem godkendt på forhånd efter elforsyningsloven.

Normalt godkender Forsyningstilsynet vilkår og betingelser for adgang til transmissions- og distributionsnettet, før de tages i brug.

*****

Finans.dk:
Energinet-chef taler ud om krisen: "Jeg er blevet overrasket til den negative side"

Problemerne i det danske elnet er mere alvorlige end først antaget. Det erkender Energinets direktør for systemansvar, Kim Willerslev Jakobsen, efter en tre måneder lang pause, hvor selskabet gennemgik kapaciteten.

- Jeg er blevet overrasket til den negative side, siger han til Finans.dk.

- Jeg havde håbet på, at vi ville få nogle positive overraskelser, når vi rykkede meget tæt på data og gik i et indgående samarbejde med netselskaberne, men dem har der været få af, siger han videre.

Elnettet er under massivt pres, og mange virksomheder må vente længe på at få adgang til strøm. Nogle af de største kunder risikerer ventetider på op til 5-10 år, fordi kapaciteten i nettet er ved at være opbrugt. Især ansøgninger fra datacentre og batterianlæg har skabt et stort pres.

Energinet har midlertidigt sat nye tilslutninger på pause og indført en mere detaljeret vurdering af kapaciteten. Samtidig reserveres plads til almindelige husstande og mindre virksomheder, så den løbende elektrificering kan fortsætte.

Erhvervslivet har reageret kraftigt på situationen og kalder den kritisk for både vækst og grøn omstilling. Regeringen arbejder derfor på at ændre reglerne, så Energinet i højere grad kan prioritere mellem ansøgere.

Ifølge Energinet vil der fortsat være mulighed for nye tilslutninger, men store projekter vil kræve omfattende udbygning af infrastrukturen.

*****

Bornholms Tidende:
Overtager kriseramt selskab - kunder skal betale ekstra indtil 2030

Bornholms Energi & Forsyning (Beof) overtager 1. juli det konkurstruede Pedersker Fjernvarme ApS. Bornholms Tidende skriver, at kunderne i området derfor må betale en højere varmepris frem til 2030.

Overtagelsen sker efter flere måneders rekonstruktionsbehandling, hvor selskabet ikke har kunnet betale afdrag på sin gæld. Aftalen er vurderet som den bedste løsning af rekonstruktør og kreditorer. Prisen for overtagelsen er ikke offentliggjort.

Forbrugerne i Pedersker vil i cirka 3,5 år betale mere for varmen end øvrige kunder under Bornholms Varme, men dog mindre end under den hidtidige ejer. Herefter ventes priserne gradvist at blive ens.

Bornholms Regionskommune har samtidig et økonomisk udestående på 9,5 mio. kr. via en tidligere kommunegaranti, men det endelige tab er endnu uklart.

Beof planlægger at effektivisere driften og udnytte stordriftsfordele. Målet er at fremtidssikre fjernvarmen og på sigt tiltrække flere lokale kunder til ordningen.

*****

Børsen.dk:
Ny rapport: Danmark risikerer klimaregning på 400 mia. kr.

Danmark kan blive ramt af skader for op mod 400 mia. kr. over de næste 100 år, hvis indsatsen mod oversvømmelser ikke styrkes markant. Det fremgår ifølge Børsen.dk af en ny rapport fra CIP Foundation, der advarer om, at klimatilpasningen går for langsomt.

Ifølge rapporten vil stigende vandstand, hyppigere stormfloder og kraftigere skybrud øge risikoen for omfattende skader på både boliger og virksomheder. Særligt større byer med høje værdier er udsatte, mens kystområder risikerer de største tab pr. indbygger.

- Der kommer flere og kraftigere skybrud, flere og større stormfloder, vandstanden stiger fortsat, og virksomheder og boliger bliver mere udsatte for oversvømmelser. Alligevel er der siden stormen Bodil i 2013 kun opført ét nyt dige i hele landet. Det kalder på aktiv handling, og udgangspunktet er godt, for løsningerne findes, skriver Charlotte Boline Jepsen, ledende partner i CIP Foundation i en mail til Børsen.dk.

Siden stormen Bodil i 2013 er der kun opført ét nyt dige, hvilket ifølge rapporten understreger behovet for hurtigere handling. Samtidig vurderes det, at forsinkelser er dyre: En udskydelse på ti år kan koste omkring 48 mia. kr., mens 20 år kan løbe op i 88 mia. kr.

CIP Foundation anbefaler en national klimatilpasningsplan og en ny finansieringsmodel, hvor både staten og borgerne bidrager. Investeringer i klimatilpasning betaler sig, da én krone kan give to til tre kroner igen i reducerede skader.