Elektrificeret fjernvarme udnytter det pressede elnets fleksibilitet

Af Søren Lorenz Søndergaard, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme. 

Energinet, og dermed hele Danmarks elsystem, står midt i sin største krise. Der er ingen kapacitet tilbage til at tilslutte nye elforbrugende anlæg, og alle aktører i markedet leder efter de bedste løsninger til at løse krisen.

Her viser fjernvarmen sig imidlertid at være en del af løsningerne på elsystemets udfordringer. Denne er nemlig i gang med at elektrificere sin store varmeproduktion, der anvendes til at lune danske boliger og erhverv – og dette kommer på paradoksal vis det pressede elsystem til gode gennem fjernvarmens fleksible elforbrug.

Fjernvarmens elektrificering leverer fleksibilitet i elnettet

Fjernvarmen har allerede i flere år været i gang med at elektrificere i stor stil ved at bygge elkedler og store varmepumper, som har erstattet primært gas og kul. Den har fået tilsluttet lidt over 2 GW elkapacitet til elnettet, fordelt over hele Danmark.

På den baggrund har fjernvarmen i de sidste 5 år alene stået for 60 pct. af stigningen i det samlede danske elforbrug. En ret vild udvikling, der samtidig skal ses i lyset af, at fjernvarmens elforbrug i elnettet er fleksibelt; det vil sige, at den kan skrue hhv. op eller ned for sit forbrug afhængigt af presset på resten af elnettet.

Fleksibiliteten i fjernvarmens elforbrug skyldes blandt andet de store elkedler, som er blevet populære i varmeproduktionen. Samtidig udnytter fjernvarmen det faktum, at varmelagre kan gemme energi effektivt og langt billigere end f.eks. elbatterier.

Med elektrificeringen af fjernvarmen muliggør det med andre ord en større tilpasning til elsystemets kapacitet. Så selvom man kunne fristes til at tro, at fjernvarmens elektrificering udelukkende bidrager til de store udfordringer, elnettet oplever, viser det sig i stedet at være langt fra tilfældet.

Selv på de koldeste dage leverer fjernvarme fleksibilitet

Ny data fra Energinet viser med al tydelighed, at fjernvarmen kan bidrage med fleksibilitet selv på de koldeste dage, når elnettet og -systemet er allermest presset. Der har ellers været tvivl om, hvor meget den har kunnet bidrage med fleksibilitet i de kolde måneder, hvor varmebehovet er størst.

Se for eksempel denne vinter, som vi stadig kan huske som en af de koldeste vintre i lang tid. Den koldeste dag var 11. januar, hvor varmeproduktionsbehovet var rekordhøjt. Nedenstående graf viser elprisen over døgnet (sort linje) sammenholdt med fjernvarmens elforbrug (grøn linje). Kl. 18-19, hvor elprisen var højest, var alle fjernvarmens elkedler slukket, og kun nogle af fjernvarmens varmepumper var i gang. Modsat var en del elkedler i gang om morgenen og midt på dagen, hvor elprisen denne dag var lavere.

Den 1. januar 2026 var der omvendt lave elpriser, fordi det var en meget blæsende dag, og der samtidig var lavt strømforbrug i Danmark og nabolandene. Denne dag var fjernvarmens elkedler i fuld sving det meste af dagen for at producere billig varme af overskudsstrømmen. Kun nogle få anlæg blev begrænset af netselskaberne, fordi der ikke var plads i nettet, og andre elkedler lukkede i korte perioder ned for at hjælpe Energinet med at balancere elsystemet.

Data fra hele januar og februar 2026 viser samme tendens. Fjernvarmens elkedler udnyttes fleksibelt til fordel for fjernvarmeforbrugerne og elsystemet. Vi skal virkelig ramme en hård isvinter, før elkedlerne ikke kan være fleksible. Hårdere end det vi så i år.

Elkedler er tilsluttet med begrænset netadgang

I fjernvarmen er de fleste elkedler tilsluttet til nettet med såkaldt 'begrænset netadgang'. Det betyder, at netselskaberne til enhver tid kan skrue ned for elkedlerne, hvis elnettet bliver presset. Dermed fratager elkedlerne ikke andre aktører for at blive koblet på elnettet og er i realiteten ikke med til at presse kapaciteten i nettet.

Denne mulighed kan man dog lidt glemme eksisterer, når der bliver ledt ihærdigt for at finde løsninger på elnettets udfordringer. Men begrænset adgang giver elforbrugende aktører en rabat på deres tilslutning og giver samtidig netselskaberne maksimal mulig fleksibilitet til at håndtere problemer i deres net.

Det vil selvfølgelig være positivt at få flere forskellige måder at være fleksibel på i elnettet, men de skal i så fald samtænkes med de fleksible løsninger – som begrænset netadgang – der allerede eksisterer i dag, så det ikke bliver mindre attraktivt at være tilsluttet elnettet med begrænset adgang.

Så selvom fjernvarmen har bidraget markant til Danmarks elektrificering de seneste år, har den altså ikke været med til at presse elnettet betydeligt. Det skyldes, at mange af fjernvarmens elbaserede varmeanlæg er tilsluttet med begrænset netadgang, som bidrager med fleksibilitet, når systemet er presset.

Derfor bør fjernvarmen i vores optik stadig have mulighed for at elektrificere og blive mere elbaseret. Både på grund af sektorens fleksible elforbrug, men også på grund af den værdi, det leverer til varmeforsyningen og samfundet generelt i den grønne omstilling.