Regeringen er på bar bund: Nu kræver eksperter svar om datacentres elforbrug

Ingeniøren:
Regeringen er på bar bund: Nu kræver eksperter svar om datacentres elforbrug

Eksperter efterlyser større gennemsigtighed om danske datacentres elforbrug, efter regeringen har erkendt, at de nuværende tal er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skriver Ingeniøren.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet brugte danske datacentre samlet 1,2 TWh strøm i 2025, men tallet bygger på frivillige indberetninger fra kun 27 datacentre.

Flere forskere og analytikere mener, at det manglende overblik gør det vanskeligt at prioritere den begrænsede kapacitet i elnettet, som i stigende grad er presset af den voksende efterspørgsel fra datacenterbranchen.

Selvom forbruget svarer til omkring tre procent af Danmarks samlede elforbrug, overstiger det langt energiforbruget hos Aalborg Portland, som ofte fremhæves som en af landets største strømforbrugere.

Kritikere peger samtidig på, at de største datacentre skaber relativt få arbejdspladser sammenlignet med deres ressourceforbrug. Derfor anbefaler både forskere og tænketanken Concito, at regeringen stiller skærpede krav til rapportering og åbenhed. Ifølge eksperterne er større transparens afgørende for at sikre en ansvarlig udbygning af datacentersektoren og en effektiv udnyttelse af elnettet.

*****

WasteTech:
Fra 2.192 til 866 ton: Sådan fik Norfors skovlen under deponiaffaldet

På få år har affaldsselskabet Norfors mere end halveret mængden af affald, der ender på deponi. Fra 2.192 ton i 2021 er mængden faldet til 866 ton i 2025, og målet er at nå ned på 750 ton i 2026. Det beretter WasteTech.

Bag udviklingen ligger en række enkle, men effektive initiativer på genbrugspladserne i Nordsjælland. Særligt en målrettet informationsindsats og øget dialog mellem genbrugsvejledere og borgere har gjort en stor forskel. Derudover er der nu lås på deponicontainere, så medarbejderne kan hjælpe borgerne med at sortere affaldet korrekt.

Indsatsen blev sat i gang, fordi deponiet i Skibstrup er ved at løbe tør for plads. Samtidig giver en bedre sortering mulighed for at sende mere affald til genanvendelse eller energiudnyttelse i stedet for at grave det ned.

Norfors forventer at fortsætte arbejdet med at reducere deponimængderne og undersøger blandt andet mulighederne for at udsortere mere affald samt fremtidig genanvendelse af materialer som PVC-plast, der i dag typisk ender på deponi.

*****

Altinget:
Danmarksdemokraterne erklærer krig mod elmaster: ”Man ødelægger lokalsamfund”

Danmarksdemokraterne retter nu kritikken mod planerne om nye højspændingsmaster som led i udbygningen af det danske elnet. Partiet frygter, at de op til 44 meter høje master vil få store konsekvenser for landdistrikter og gøre det sværere at tiltrække nye borgere.

Politisk ordfører Susie Jessen mener ifølge Altinget, at kabler i højere grad bør graves ned i jorden, selv om løsningen er dyrere. Hun efterlyser større gennemsigtighed om både de tekniske muligheder og de økonomiske konsekvenser, før der træffes endelige beslutninger.

Baggrunden er Energinets planer om nye højspændingsforbindelser på blandt andet Sydsjælland og i Jylland. Projekterne skal bidrage til at styrke et presset elnet og understøtte den grønne omstilling.

Danmarksdemokraterne anerkender behovet for et stærkere elnet, men frygter, at hensynet til hurtig udbygning og lave omkostninger overskygger lokale interesser. Partiet vil derfor bruge et kommende samråd til at få klarhed over, om flere kabler kan nedgraves, og hvad en sådan løsning vil koste.

*****

EnergiWatch:
Forsker efterlyser langsigtet politisk plan: Der burde nedsættes en kommission

Der er brug for en langsigtet og samlet plan for den grønne omstilling i Danmark. Det mener Kenneth Løvenskjold Andreasen, jurist og ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet, som foreslår etableringen af en grøn omstillingskommission.

Overfor EnergiWatch gør han gældende, at udfordringerne omkring havvind, solenergi, energiparker, PtX-anlæg, lokale energifællesskaber og elnettet hænger tæt sammen. Derfor bør beslutninger ikke træffes enkeltvis, men indgå i en samlet strategi for energisystemets udvikling frem mod 2050.

En kommission med deltagelse af forskere, brancheorganisationer, tænketanke og andre eksperter skal bidrage til et såkaldt 360-graders overblik. Målet er at identificere problemer tidligt og skabe klare rammer for investeringer, forsyningssikkerhed og klimamål.

Kenneth Løvenskjold Andreasen vurderer, at manglende planlægning ofte fører til forsinkelser, klagesager og konflikter med både borgere og lovgivning. En grundigere forberedelse kan derfor gøre den grønne omstilling hurtigere og mere effektiv på længere sigt.

Samtidig understreger han, at Danmark har brug for konkrete delmål, hvis landet skal nå ambitionen om klimaneutralitet og større energiuafhængighed i de kommende år.

*****

Energy Supply:
Olieprisen over 100 dollar for første gang siden juli

Olieprisen fortsætter med at stige og rundede onsdag kortvarigt 100 dollar pr. tønde for første gang siden juli. Den europæiske referenceolie, Brent, blev senere handlet lige under grænsen på omkring 99,90 dollar pr. tønde.

Udviklingen skyldes især den fortsatte uro i Mellemøsten. Skriver Energy Supply. Ifølge seniorøkonom Kim Blindbæk fra AL Sydbank har den seneste eskalering i regionen øget bekymringerne for de globale energiforsyninger. Iran har truet med gengældelsesangreb mod flere golfstater, mens de yemenitiske houthier har intensiveret deres aktiviteter og blandt andet udført angreb i Saudi-Arabien, som er blandt verdens største olieproducerende lande.

Trods den markante prisstigning vurderer AL Sydbank, at udviklingen kunne have været endnu kraftigere. Frigivelse af strategiske oliereserver og alternative transportruter har dæmpet presset på markedet. Banken forventer samtidig, at olieprisen vil forblive høj, medmindre konflikten afløses af en troværdig fredsløsning.

*****

Energy Supply:
De europæiske naturgaspriser stiger for fjerde dag i træk

De europæiske naturgaspriser fortsætter opad og er onsdag steget for fjerde handelsdag i træk. Den hollandske gasfuture handles onsdag morgen til 78,23 euro pr. MWh, hvilket er det højeste niveau siden januar 2023. Det skriver Energy Supply.

Prisudviklingen hænger især sammen med den eskalerende konflikt i Mellemøsten. Bekymringer om forsyninger gennem Hormuzstrædet er vokset, efter at amerikanske styrker har angrebet iranske olietankere, mens Iran efterfølgende har reageret med missiltrusler og advarsler til skibstrafikken i Den Persiske Golf.

Samtidig er Europas gaslagre under pres forud for vinteren. Lagrene er i gennemsnit omkring 67 procent fyldte, hvilket er væsentligt under det normale niveau for årstiden. I Tyskland har myndighederne oplyst, at flere gaslagre ikke kan nå de fastsatte fyldningsmål inden fyringssæsonen.

De stigende energipriser kan presse energitunge virksomheder som Rockwool, men de kan samtidig styrke incitamentet til investeringer i energibesparende løsninger som isolering.