Branchedirektører efterlyser nytænkning og eksekvering hos ny profil

EnergiWatch:
Branchedirektører efterlyser nytænkning og eksekvering hos ny profil

Efter afskedigelsen af Energinets administrerende direktør efterlyser energibranchen nu en ny topchef, der kan omsætte beslutninger til handling og sikre et mere fremtidssikret energisystem. Det skriver EnergiWatch.

Flere af energisektorens brancheorganisationer peger på behovet for en leder med stærke eksekveringsevner og fokus på at få projekter hurtigere fra beslutning til gennemførelse. Samtidig ønsker branchen større fokus på at udnytte den eksisterende kapacitet i det danske elnet og udvikle nye løsninger til at håndtere den stigende elektrificering.

- Den kommende direktør har en opgave i at kigge på Energinets kerneopgave, og hvordan det kan bidrage til et fremtidssikkert energisystem, der er robust, forsyningssikkert og leverer værdi for samfundet og Danmark, siger Kim Mortensen, direktør hos Dansk Fjernvarme.

Green Power Denmark og Dansk Erhverv fremhæver blandt andet behovet for en direktør, der kan tænke nyt, lade sig inspirere af internationale erfaringer og styrke samarbejdet med kunder og aktører i energisektoren. Batteribranchen peger desuden på mulighederne i nye netprodukter og en større integration af batteriløsninger.

Indtil en permanent afløser er fundet, er Energinets driftsdirektør, Søren Dupont, konstitueret som administrerende direktør.

*****

NB Forsyning & Klima:
Lars Løkke og Signe Munk er nye medlemmer af Grønt Udvalg

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) er blevet nye medlemmer af regeringens interne Grønt Udvalg. Ifølge public affairs-bureauet Grace kan udvidelsen give udvalget et stærkere mandat og bidrage til hurtigere beslutninger på klima- og miljøområdet.

NB Forsyning & Klima skriver, at ændringen endnu ikke er offentliggjort af regeringen, men er omtalt i et opslag fra Grace på LinkedIn. Statsministeriet har efterfølgende bekræftet over for NB-Forsyning & Klima, at de to ministre blev medlemmer af udvalget i juni.

Med den nye sammensætning består Grønt Udvalg nu af to medlemmer fra hvert af de fire regeringspartier, hvilket betyder, at alle partier er ligeligt repræsenteret.

Ifølge Grace kan ændringen få betydning for den interne beslutningsproces i regeringen. Partner og public affairs-direktør Sune Wæsel vurderer, at udvalget fremover i højere grad vil kunne træffe beslutninger på egen hånd.

- Udvalget får en stærkere sammensætning, og det øger sandsynligheden for, at udvalget kan træffe selvstændige beslutninger, uden behov for eskalation til for eksempel Koordinations- eller Økonomiudvalget, siger Sune Wæsel til NB-Forsyning & Klima.

Grønt Udvalg behandler regeringens grønne politik med særligt fokus på at indfri målene i klimaloven og regeringens politiske grundlag. Den nye sammensætning kan dermed få betydning for tempoet i kommende klima- og miljøbeslutninger.

*****

CleantechWatch:
Forsyningsselskaber starter fælles projekt for at tiltrække fremtidens medarbejdere

Brancheforeningen Cirkulær, Danva, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker går sammen i projektet ”Attraktive arbejdspladser i forsyningssektoren” for at styrke rekrutteringen og gøre vand-, varme- og affaldsbranchen mere attraktiv som arbejdsplads. Det fremgår af CleantechWatch.

- Vi skal væk fra forestillingen om, at løsningen på rekrutteringsudfordringen kommer kørende af sig selv. Vi skal skabe interessen tidligt hos børn og unge, være tættere på uddannelserne og samtidig udvikle vores arbejdspladser, kultur og ledelse, udtaler Carl-Emil Larsen, adm. direktør i Danva.

En medlemsundersøgelse fra Danva viser, at 65 pct. af danske vandselskaber har problemer med at rekruttere især unge til tekniske og driftsnære stillinger, og at over halvdelen forventer, at udfordringerne vokser de kommende år på grund af et generationsskifte.

Ifølge Tænketanken Brundtland er 46 pct. af medarbejderne i forsyningsklyngen 50 år eller derover, og kombineret med prognoser om mangel på ca. 20.000 STEM-uddannede i 2040 skærper det behovet for en koordineret indsats på tværs af sektoren.

Første skridt i projektet er en større analyse med spørgeundersøgelse og interviews, der skal give et databaseret billede af rekrutteringsproblemerne og danne grundlag for fælles employer branding og værktøjer, som lokale forsyninger kan bruge i deres egne indsatser.

*****

GridTech:
Elkedel tjent hjem på under et år: Brager igennem i Hillerød

Hillerød Forsynings 50 MW elkedel har på blot halvandet år udviklet sig til en markant succes, skriver GridTech. Anlægget, der blev sat i drift i april 2025, har opnået en tilbagebetalingstid på kun 6-9 måneder og er i dag blandt de mest benyttede elkedler i Danmark.

Den korte tilbagebetaling skyldes både lave varmeproduktionsomkostninger og en aktiv deltagelse på elmarkedet, hvor elkedlen løbende udnyttes, når det er økonomisk attraktivt. Siden idriftsættelsen har anlægget været i drift i 6.382 timer og leveret 16 procent af Hillerød Forsynings samlede fjernvarmeproduktion. Samtidig har forsyningen sparet omkring 8.000 ton flis.

Succesen er opnået på trods af, at elkedlen kun har haft adgang til omkring 30 procent af sin maksimale kapacitet som følge af en begrænset nettilslutning.

Ifølge funktionschef Kim Walton Jensen har det krævet en ny måde at drive fjernvarme på.

- Elkedlen skal aktiveres på de rigtige tidspunkter, når det økonomisk kan svare sig. Det kræver teknisk indsigt og forståelse for elmarkedet, og det er en helt anden måde at arbejde med fjernvarme på, end vi har været vant til, siger han til GridTech.

Nøglen til den stærke økonomi har været en kombination af handel på spotmarkedet og levering af systemydelser til elnettet. Dermed fungerer elkedlen ikke kun som varmeproduktionsanlæg, men også som et fleksibelt aktiv, der understøtter den grønne omstilling.

Hillerød Forsyning forventer at opnå fuld nettilslutning i 2027, hvilket kan øge besparelserne på både biomasse og naturgas yderligere.

*****

Energy Supply:
Udvikler sender millionkrav til Odsherred Varme

Odsherred Varme skal nu forholde sig til et krav på 18 mio. kroner, som udvikleren af boligområdet Asnæs Høje har afgivet. Kravet kommer, fordi fjernvarmen aldrig nåede frem til boligområdets 140 nye boliger.

Energy Supply skriver, at selskabet havde indgået en aftale om fjernvarme til omkring 140 boliger, men udbygningen stoppede i april 2024.

- Vi var nødt til at finde en anden varmekilde. Det blev varmepumper, og de er jo noget dyrere end den lukrative aftale vi havde med forsyningen, siger Mogens Jensen, direktør i Asnæs Høje ApS, til Sjællandske Nyheder. 

Odsherred Varme nåede at lægge rør frem til de første 20 boliger, men der kom aldrig varme i dem. Konsortiet peger desuden på, at de efterladte rør kan give problemer på længere sigt.

Odsherred Varme ønsker ikke at kommentere stævningen, skriver Sjællandske Nyheder. 

*****

NB Forsyning & Klima:
Lolland Forsyning ærgrer sig over lukket sukkerfabrik: Aftalen lød på flere årtier

Lolland Forsyning står til at miste en central kilde til grøn varme, når sukkerfabrikken Nordic Sugar i Nakskov lukker ved årsskiftet. Beslutningen kommer blot lidt over et år efter, at forsyningsselskabet begyndte at udnytte overskudsvarmen fra fabrikken til fjernvarmeproduktion, fremgår det af NB Forsyning & Klima.

Samarbejdet var tænkt som en langsigtet løsning og indgik som en vigtig del af Lolland Forsynings strategi om at udnytte lokale industrielle ressourcer til at styrke den grønne omstilling. Derfor vækker lukningsbeskeden skuffelse hos forsyningsselskabet.

- Vi havde set, at aftalen skulle løbe i rigtig mange år, fordi det er en rigtig god og bæredygtig løsning. Det er det både for lokalsamfundet, hvor vi udnytter overskudsvarmen, men også for dem, der direkte er varmekunder, siger administrerende direktør Anders B. Møller-Hansen.

Når overskudsvarmen forsvinder, bliver halm igen en vigtig energikilde. Fra 2027 forventer Lolland Forsyning at skulle anvende omkring 5.000 halmballer årligt for at erstatte den tabte varmeproduktion.

Samarbejdet med Nordic Sugar omfattede ikke kun varme, men også vand- og spildevandsløsninger, og der er investeret i infrastrukturen, herunder et kilometerlangt rør mellem fabrikken og fjernvarmesystemet.

Ifølge Anders B. Møller-Hansen vil lukningen dog ikke få økonomiske konsekvenser for kunderne. Samtidig er jagten på nye samarbejdspartnere allerede gået i gang. Forsyningen vil blandt andet undersøge mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra fremtidige datacentre eller power-to-x-anlæg for at reducere behovet for halm og fastholde en mere bæredygtig varmeproduktion.

*****

EnergiWatch:
Statsstøtte skal sikre Sonfor succes i satsning på havvind

Forsyningsselskabet Sonfor vil arbejde for at få statsstøtte til havvindprojektet Lillebælt Syd, efter at energikoncernen Totalenergies har trukket sig ud af projektet. Målet er at gøre projektet mere attraktivt for en ny partner og dermed sikre, at planerne om en havmøllepark på 165 MW kan realiseres, fremgår det af EnergiWatch.

Ifølge Sonfors bestyrelsesformand, Kjeld Stærk, har rammevilkårene for havvind ændret sig markant, efter at staten har åbnet for støtte til nye havvindprojekter i Nordsøen. Derfor mener han, at Lillebælt Syd bør have mulighed for lignende vilkår.

- Det vil vi selvfølgelig også forsøge at få, og vi vil argumentere for, at vi også bør have det, for ellers får vi en form for konkurrenceforvridning, siger Kjeld Stærk til EnergiWatch.

Lillebælt Syd er oprindeligt udviklet under den tidligere åben-dør-ordning, hvor projekterne som udgangspunkt skulle etableres uden statslig støtte. Sonfor vurderer imidlertid, at de ændrede markedsforhold og de nye støtteordninger gør det relevant at undersøge nye muligheder.

I august meddelte Totalenergies, at selskabet ønskede at sælge sine ejerandele i både Lillebælt Syd og Jammerland Bugt. Begrundelsen var blandt andet, at mindre kystnære projekter har vanskeligere ved at konkurrere i et marked, hvor større havvindprojekter i stigende grad dominerer.

*****

GridTech:
Datacentrene går væk fra vandkøling: Det løser ét væsentligt problem – og skaber et ekstra for fjernvarmen

GridTech fortæller, at flere af Danmarks største datacentre vælger luftkøling frem for traditionel vandkøling. Udviklingen reducerer presset på lokale vandressourcer, men gør samtidig udnyttelsen af overskudsvarme til fjernvarme mere kompliceret.

Microsofts tre danske datacentre i Gadstrup, Lille Skensved og Høje Taastrup er alle bygget til luftkøling. Også Google har valgt den løsning til den kommende udvidelse af sit store datacenter i Taulov ved Fredericia, mens den eksisterende del fortsat køles med drikkevand.

Skiftet sker på baggrund af stigende bekymring for datacentres vandforbrug. I Gadstrup frygtede det lokale vandværk oprindeligt, at Microsofts anlæg ville kræve så store mængder vand, at forbruget kunne overstige leverancerne til værkets øvrige kunder. Derfor blev beslutningen om luftkøling taget imod med lettelse.

Ifølge Microsoft gør det danske klima det muligt at udnytte udeluft effektivt til køling. Samtidig peger internationale erfaringer på et voksende fokus på vandforbrug. Senest har den belgiske region Vallonien bremset Googles planer om at bruge flodvand til køling af et datacenter.

Luftkøling har dog en bagside. Overskudsvarmen kan fortsat genanvendes, men kræver et ekstra led, hvor varmen overføres til vand via en varmeveksler. Det gør løsningen mindre direkte end ved væskekølede anlæg.