Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik

EnergiWatch:
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik

Lukningen af Nordic Sugars sukkerfabrik i Nakskov har fået klimaminister Samira Nawa (R) til at rette skarp kritik mod beslutningen om at etablere en gasledning til Lolland-Falster, skriver EnergiWatch. Ifølge ministeren viser udviklingen, at investeringer i gasinfrastruktur ikke er en langsigtet løsning for dansk erhvervsliv.

Gasrøret, der blev indviet i 2024 for at forsyne blandt andet sukkerfabrikkerne med gas, blev besluttet i 2021 under den daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Projektet mødte allerede dengang kritik for både høje omkostninger og for at fastholde virksomhedernes afhængighed af gas frem for at fremme elektrificering.

- Vi skal skrue ned for gasforbruget og op for elektrificeringen. Det er vejen til både grønnere og mere konkurrencedygtige virksomheder, siger Samira Nawa i en skriftlig kommentar.

Tirsdag meddelte den tyske ejer Nordzucker, at sukkerfabrikken i Nakskov lukker fra 2027 på grund af overkapacitet i sukkerproduktionen. Beslutningen forventes at koste omkring 150 arbejdspladser i området.

Lukningen rammer samtidig økonomien bag gasrøret. Ifølge professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet var projektets økonomi allerede udfordret, og situationen er nu blevet væsentligt forværret. Rørets pris er steget fra et oprindeligt budget på 700 millioner kroner til omkring 1,5 milliarder kroner.

*****

Klimamonitor:
Sukkerfabriks lukning lammer Nakskovs fjernvarme

Lolland Forsyning havde glædet sig over 10 MW overskudsvarme fra Nakskov Sukkerfabrik, men risikerer nu at gå tilbage til den gamle metode med afbrænding af 5000 halmballer. Det skriver Klimamonitor.

Når sukkerfabrikken i Nakskov kværner roer på fuldt tryk, producerer den cirka 2.000 ton sukker om dagen – og langt mere varme, end produktionen behøver. Det varme returvand kommer det lokale fjernvarmenet til gode

Resultatet i kombination med et specialfremstillet overskudsvarmeanlæg er 10 MW varme – rigeligt til at dække hele Nakskovs behov i den tidlige del af fyringssæsonen. Og Lolland Forsyning havde regnet med, at løsningen kunne spare omkring 5000 store halmballer om året.

Men ordningen får ikke mange år på bagen, da sukkerfabrikken i Nakskov efter 144 års drift nu står til at lukke i foråret 2027.

*****

EnergiWatch:
Erhvervsminister: Løfte om at droppe gasforbrug er ikke ensbetydende med stop for produktionen

Regeringens mål om at udfase Danmarks forbrug af gas betyder ikke nødvendigvis, at produktionen af olie og gas i Nordsøen skal ophøre. Det understreger erhvervsminister Martin Lidegaard i et interview med EnergiWatch.

Ifølge ministeren er det vigtigt at skelne mellem forbrug og produktion af fossile brændsler. Regeringens fokus er først og fremmest at reducere danskernes og virksomhedernes afhængighed af gas gennem elektrificering og grøn omstilling.

- Der er to sider af den sag. Det skal man holde sig for øje i den diskussion. Den ene side er forbruget af gas. Den anden er produktion af gas, siger Martin Lidegaard.

Debatten handler blandt andet om, hvorvidt Danmark skal forlænge tilladelserne til olie- og gasudvinding i Nordsøen efter 2042. Spørgsmålet er blevet aktuelt i lyset af Europas fortsatte behov for energi og ønsket om at mindske afhængigheden af importeret gas fra blandt andet Rusland og Mellemøsten.

Selvom flere aktører i branchen efterlyser en hurtig politisk afklaring, vil regeringen endnu ikke tage stilling til en eventuel forlængelse. Martin Lidegaard understreger, at sagen først skal belyses grundigt.

Ministeren peger samtidig på, at mange europæiske lande fortsat vil være afhængige af gas i en længere periode end Danmark. Derfor vurderer regeringen fortsat, hvordan hensynet til forsyningssikkerhed og klimamål bedst kan balanceres.

*****

Energy Supply:
Salg overrasker: Derfor vil kunderne have hjemmebatterier

Salget af hjemmebatterier har fået en stærkere start end forventet hos Andel Energi, fremgår det af Energy Supply. Samtidig viser kundernes begrundelser for købet en udvikling, der har overrasket energiselskabet.

Da Andel Energi lancerede sin batteriløsning til private boligejere i november sidste år, forventede selskabet, at muligheden for at spare penge på elregningen ville være den vigtigste drivkraft. Men kundernes svar peger i en anden retning.

- Vi havde forventet, at det var økonomien i at have et hjemmebatteri, der ville være den primære salgsdriver, og forsyningssikkerheden mere ville være en slags bonus. Det har vist sig at være omvendt, siger administrerende direktør Marlene Holmgaard Friis i et skriftligt svar til Energy Supply.

Ifølge Andel Energi angiver flertallet af kunderne, at de investerer i et hjemmebatteri for at sikre strøm til husstanden ved eventuelle afbrydelser.

Salget har desuden overgået selskabets forventninger. Den første ordre blev registreret blot fire minutter efter salgsstarten, oplyser Andel Energi, som dog ikke ønsker at offentliggøre konkrete salgstal.

Selv om hjemmebatterier fortsat udgør en mindre del af forretningen, ser Andel Energi et betydeligt vækstpotentiale i takt med øget elektrificering og større fokus på fleksible energiløsninger i danske hjem.

*****

NB Forsyning & Klima:
Concito: Klimaplanerne kan ende som "fine ord" uden kobling til kommunernes økonomi

Kun fem danske kommuner har i dag integreret klimahensyn i deres budgetproces og økonomiske planlægning. Til sammenligning svarer 57 af 86 kommuner, at klima ikke indgår som en fast del af den økonomiske styring. Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito, udarbejdet for Klimaalliancen.

NB Forsyning & Klima skriver, at der ifølge rapporten er en manglende kobling mellem klimaindsatser og økonomiske beslutninger, og at det udgør en væsentlig hindring for, at kommunerne kan nå deres klimamål.

Klimaanalytiker Mathilde Johanne Cordua fra Concito advarer om, at klimaplaner risikerer at ende som ”fine ord”, hvis de ikke understøttes af konkrete økonomiske prioriteringer.

Hun peger samtidig på, at beslutninger i andre kommunale forvaltninger kan komme til at modarbejde de vedtagne klimamål, hvis klima ikke indgår systematisk i styringen.

Rapporten viser dog også positive tendenser. Knap halvdelen af kommunerne er i gang med at opdatere deres klimahandlingsplaner, og mange har allerede sat konkrete klimatiltag i gang. Men tempoet i omstillingen skal øges markant, hvis de lokale klimamål skal indfries.

Concito efterlyser derfor et mere robust styringssystem, hvor klima vurderes på lige fod med økonomiske hensyn. Organisationen mener desuden, at manglen på lovkrav om klimavurderinger i kommunernes budgetter er en central årsag til, at klimaindsatsen ofte nedprioriteres til fordel for andre kommunale opgaver.

*****

EnergiWatch:
Energistyrelsen afventer formel Ørsted-anmodning om skub af CCS-frister

Energistyrelsen afventer fortsat en formel henvendelse fra Ørsted, efter at energiselskabet har orienteret myndigheden om forsinkelser på sit CCS-projekt. Først når en officiel anmodning om udsættelse af tidsfristerne er modtaget, kan styrelsen behandle sagen og tage stilling til en eventuel bod, fremgår det af EnergiWatch.

Ørsted vandt i 2023 statens CCUS-udbud med et løfte om fra 2026 at indfange 430.000 ton CO₂ årligt fra kraftværkerne i Avedøre og Asnæs. Til gengæld modtager selskabet støtte fra statens CCUS-pulje på i alt 8 mia. kr.

Projektet er imidlertid forsinket. Ørsted har oplyst til Energistyrelsen, at selskabet ikke forventer at kunne overholde den aftalte idriftsættelsesdato den 30. september 2026. Samtidig er det usikkert, om den lovede fangstkapacitet kan opnås i 2027.

Forsinkelsen betyder, at Ørsted risikerer ikke at leve op til centrale kriterier i det udbud, selskabet vandt. Blandt andet havde virksomheden lovet en gradvis optrapning af CO₂-fangsten allerede inden den fulde drift.

Ifølge udbudsbetingelserne kan manglende levering af de aftalte mængder udløse en bod. Den maksimale bøde er opgjort til 110 mio. kr., reguleret for inflation, hvis fangsten falder til 50 procent eller mindre af det aftalte niveau. Ørsted har tidligere peget på forsyningsproblemer, lange leveringstider og myndighedsbehandling som årsager til forsinkelsen.

*****

NB Forsyning & Klima:
Varde Kommune tænker klima ind i budgettet før økonomien låses fast

Varde Kommune arbejder målrettet på at sikre, at klimahensyn bliver en naturlig del af kommunens økonomiske beslutninger, fremgår det af NB Forsyning & Klima. Derfor indgår klimaovervejelser allerede tidligt i budgetprocessen, før projekter og økonomi er fastlagt.

Kommunen er blandt de fem kommuner i landet, der ifølge en analyse fra Concito systematisk arbejder med klimahensyn i budgetlægningen. Målet er at undgå investeringer og initiativer, som kan modarbejde kommunens klima- og bæredygtighedsmål.

Ifølge Tina Jensen, klimakonsulent i Varde Kommune, er det afgørende at få klima ind i beslutningsprocessen, mens der stadig er mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger.

- I budgetprocessen er vores nuværende praksis, at nye anlægsforslag med behov for ny finansiering skal vurderes i forhold til deres klimapåvirkning. Formålet er at få klimahensynet ind tidligt, mens der fortsat kan vælges mellem forskellige løsninger, siger hun.

Erfaringerne viser, at klimaovervejelser især er relevante inden for byggeri, energiløsninger, natur og klimatilpasning. Samtidig understreger kommunen, at klimavurderinger skal skabe reel værdi og ikke blot blive en administrativ formalitet.

Ambitionen er, at klimahensyn i stigende grad integreres på tværs af organisationen, så kommunen konsekvent vurderer, om nye investeringer understøtter de politisk vedtagne klimamål.

*****

Klimamonitor:
Ny vicedirektør vil flytte forbrug ”fra dyre fossile brændsler til billig grøn strøm”

Green Power Denmark henter deres nye viceadministrerende direktør, Stine Leth Rasmussen, fra Energistyrelsen, hvor hun de seneste fem år har været ansat som vicedirektør. Det skriver Klimamonitor.

Fra august er Stine Leth Rasmussen ansat som viceadministrerende direktør og direktør for infrastruktur i Green Power Denmark. Det skriver hun på LinkedIn.

»Med det faglige ansvar for elektrificering og infrastruktur kommer jeg helt tæt på organisationens og medlemmernes ambition om at flytte alt det energiforbrug, vi kan, fra dyre fossile brændsler til billig grøn strøm og understøtte, at infrastrukturen følger med«, skriver hun i opslaget.

Ifølge Stine Leth Rasmussen kalder den elektrificering, hun vil arbejde for, på et »robust elnet«, hvor elnetselskaberne har mulighed for at lave investeringer i god tid.