Bred aktørkreds revser regeringens lovforslag om en akutplan for elnettet

Altinget:
Bred aktørkreds revser regeringens lovforslag om en akutplan for elnettet

Regeringens lovforslag om en akutplan for elnettet møder massiv kritik fra en bred kreds af erhvervsorganisationer, netselskaber, kommuner og grønne aktører. Flere vurderer ifølge Altinget.dk, at lovforslaget er for uklart og kan få alvorlige konsekvenser for investeringer og erhvervsudvikling.

Kritikken retter sig især mod begrebet ”netvenlighed”, som skal afgøre, hvilke projekter der får forrang til netkapacitet. Green Power Denmark, Dansk Erhverv og netselskaber som Cerius-Radius og Norlys mener, at kriterierne er så upræcise, at virksomheder får svært ved at forudsige myndighedernes vurderinger. Samtidig advares der mod, at reglerne kan blive fortolket forskelligt rundt om i landet.

Flere netselskaber peger desuden på, at lovforslaget pålægger dem betydelige administrative opgaver og et ansvar for afslag, som efter deres opfattelse bør ligge hos Energinet. Energikoncernen Ewii går længst i kritikken og fraråder direkte Folketinget at vedtage lovforslaget i dets nuværende form.

I Dansk Fjernvarme er man også bekymret for rimeligheden i, at individuelle varmepumper vil kunne blive prioriteret højere end store varmepumper eller elkedler i fjernvarmesystemet, mens Dansk Erhverv kalder det ”potentielt ekspropriativt”, når forslaget taler om at kunne omprioritere allerede tildelt kapacitet.

Regeringen forventer at fremsætte det justerede lovforslag den 20. august med henblik på ikrafttrædelse i oktober.

*****

Klimamonitor:
»Helt på månen«: Alternativet sender bredside mod Nawa

Alternativets energiordfører, Anna Bjerre, kalder det »helt på månen«, når De Radikale trodser sine tidligere standpunkter og nu vægrer sig ved at svare klart på, hvorvidt regeringen vil forlænge licenserne om at hive olie og gas op af Nordsøen fra 2042 til 2050.

- Vi ved, at vi har en buldrende klimakrise. Det ved De Radikale også godt. Det plejer de faktisk også at tage ansvar for. Nu vil Samira Nawa, klimaminister for Radikale, ikke sige, at vi selvfølgelig ikke skal udvide produktionen af olie og gas, siger hun i følge Klimamonitor.

Den tidligere SVM-regering åbnede op for netop sådan en forlængelse tilbage i februar med begrundelsen, at det vil bidrage til Europas »energiforsyning, sikkerhed og uafhængighed«.

Samme argument har Ole Hansen, administrerende direktør hos Total, der sammen med Nordsøfonden og norske Bluenord er en del af Dansk Undergrunds Consortium. Det er det selskab, som undersøger mulige udvindingsområder i den danske del af Nordsøen.

Den administrerende direktør fremhæver blandt andet, at en forlængelse af licenserne vil vriste Europa fri af import af gas, som ifølge ham har et større klimaaftryk end den gas, der produceres i Danmark.

*****

EnergiWatch:
Regeringspartier bakker op om Radikales idé om hurtigere elmaster

Tirsdag kom De Radikale med et forslag om at fremskynde opførelsen af nye elmaster med mindst to år. Onsdag var der opbakning til forslaget fra de øvrige regeringspartier. Det beretter EnergiWatch.

Ifølge Socialdemokratiets klima-, energi- og forsyningsordfører, Jesper Petersen, er nye elmaster nødvendige for at udvide elnettets kapacitet. Han peger på, at der både vil blive fjernet ældre master og opført nye, som kan transportere større mængder strøm. Samtidig varsler regeringen et samlet udspil om hurtigere udbygning af elnettet.

Baggrunden er et voksende pres på elnettet. Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) meddelte i juni, at begrænset kapacitet betyder, at nogle projekter kan få afslag på nettilslutning. Energinet vil derfor fremover prioritere ansøgninger efter deres samfundsmæssige betydning frem for efter først-til-mølle-princippet.

Moderaterne foreslår blandt andet en mere offensiv brug af fremskyndelsesområder, hvor myndighedsbehandlingen kan forkortes. SF støtter ambitionen, men understreger, at naboer og lokalsamfund fortsat skal inddrages i planlægningen af de nye anlæg. (190 ord)

*****

Klimamonitor:
I årtier har elektrificeringen været syltet: Nu bliver der slået på tromme for en elektrisk trepart

Elektrificeringen af Danmark er gået alt for langsomt i årtier, og derfor bør regeringen samle erhvervsliv, energisektor og myndigheder i en ny elektrificeringstrepart. Det mener Green Power Denmark ifølge Klimamonitor, og der er opbakning fra energikonsulenterne i Ea Energianalyse.

Målet skal være at løfte elektrificeringsgraden fra dagens 22 procent til 60 procent i 2035. Til sammenligning er elektrificeringen kun steget tre procentpoint siden 2014. Ifølge Green Power Denmark kræver det en markant acceleration af omstillingen i både industri, transport og virksomheder.

Brancheorganisationen peger på, at elektrificering er afgørende for både energisikkerhed, grøn omstilling og dansk konkurrenceevne. Politisk direktør Thomas Aarestrup Jepsen fremhæver, at Europa kun kan opnå reel energiuafhængighed gennem mere vind- og solenergi kombineret med et højere elforbrug.

Også Ea Energianalyse ser perspektiver i en elektrificeringstrepart. Partner Hans Henrik Lindboe mener, at staten må spille en mere aktiv rolle og hjælpe virksomheder med at skifte fra fossile brændsler til strøm gennem målrettet støtte og langsigtede elaftaler.

Både Green Power Denmark og Ea Energianalyse vurderer, at en samlet indsats haster. Uden en langt hurtigere elektrificering risikerer Danmark ifølge dem at få svært ved at nå sine klima- og energipolitiske mål.

*****

TV2 Østjylland:
Drømmen er slukket: Aarhus sænker ambitionerne

Aarhus Kommune opgiver målet om at blive CO2-neutral i 2030 og udskyder nu ambitionen til 2035. Det står klart efter et møde onsdag mellem partierne bag kommunens klimaaftale, som samtidig har fastsat et nyt delmål om mindst 85 procents CO2-reduktion i 2030 med en ambition om at nå 90 procent.

TV2 Østjylland fortæller, at kommunen dermed for første gang officielt sænker den målsætning, der har været styrende for Aarhus’ klimapolitik siden 2008. Beslutningen skyldes blandt andet, at et planlagt CO2-fangstanlæg i Lisbjerg ikke blev realiseret. Anlægget kunne ifølge kommunen have reduceret udledningerne med op mod 435.000 ton CO2 årligt og blev af flere politikere betragtet som en afgørende brik i planen om klimaneutralitet.

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Mens SF og Enhedslisten havde ønsket at fastholde målet om klimaneutralitet i 2030, fremhæver Venstre den nye aftale som både realistisk og fortsat meget ambitiøs.

Ifølge SF’s Liv Gro Jensen er Aarhus fortsat blandt landets mest ambitiøse kommuner på klimaområdet, selv om ambitionsniveauet er blevet justeret. Enhedslisten håber samtidig på nye nationale initiativer, herunder roadpricing og øget statslig finansiering, som kan styrke klimaindsatsen frem mod 2028, hvor aftalen skal genbesøges.

Borgmester Anders Winnerskjold (S) beskriver aftalen som en realistisk kurs mod klimaneutralitet, der fastholder Aarhus blandt de kommuner, som går forrest i den grønne omstilling.

*****

Energy Supply:
Havn venter på strøm: Frygter kundeflugt

Grenaa Havn risikerer at miste både kunder og fremtidige udviklingsprojekter, fordi et presset elnet gør det usikkert, om havnen kan få den nødvendige strøm til nye aktiviteter. Det advarer kommerciel direktør Theis Gisselbæk om efter flere års omfattende investeringer i elektrificering og grøn omstilling.

Han fortæller til Energy Supply, at havnen siden 2021 har investeret betydelige beløb i blandt andet landstrømsanlæg og elektrisk infrastruktur. Senest blev der investeret 19 mio. kr. i materielle anlægsaktiver. Havnen råder over 18 MW landstrøm, men kapaciteten vurderes ikke at være tilstrækkelig til fremtidige projekter.

Ifølge Theis Gisselbæk kan manglen på strøm især ramme virksomheder, der ønsker at etablere energiintensive aktiviteter på havnen. Han peger blandt andet på CO₂-lagringsprojektet med Normod Carbon, som kræver sikker adgang til el. Uden en garanti kan virksomheder vælge placeringer i udlandet frem for Grenaa.

Direktøren efterlyser derfor hurtig afklaring af regeringens kommende prioriteringsmodel for adgang til elnettet. Han ønsker samtidig, at havnene anerkendes som kritisk infrastruktur og dermed får en høj prioritet ved tildeling af netkapacitet.

Grenaa Havn undersøger nu alternative løsninger, herunder lokal energiproduktion, for at sikre udviklingen af havnens fremtidige erhvervs- og klimaprojekter.

*****

Klimamonitor:
Fossile brændsler modtager størstedelen af naturskadelige subsidier

En ny analyse af 32 lande peger på tre sektorer som de største modtagere af subsidier med negativ effekt på naturen: Landbrug, fiskeri og fossile brændsler. Konkret bliver tre ud af fire kroner til fossile brændsler samt landbrug og fiskeri, fremgår det af Klimamonitor.

Analysen, der har kortlagt subsidier til naturskadelige aktiviteter i 32 lande, viser, at der samlet udbetales omkring 270 milliarder dollar om året.

Heraf går cirka 128,5 milliarder dollar til fossile brændsler og 63,4 milliarder dollar til landbrug og fiskeri. Tilsammen tegner de to sektorer sig for omkring 71 procent af det samlede støttebeløb.

I analysen peger Carbon Brief dog samtidig på, at tallene fra de 32 lande kun er »toppen af isbjerget« og henviser til andre analyser, der anslår, at de globale subsidier, som skader biodiversiteten, beløber sig til mellem 1,7 og 3,2 billioner dollar om året. Et andet skøn over miljøskadelige subsidier anslår beløbet til 2,6 billioner dollar årligt.

*****

BillundOnline.dk:
Billund Varme mangler store mængder vand – nu bliver det farvet grønt

Fra begyndelsen af september kan der dukke grønt vand op i Billund og Vandel. Og gør der det, vil Billund Varme gerne vide det. Varmeværket oplever nemlig et stort vandtab på fjernvarmenettet, og noget tyder på, at vandet forsvinder gennem flere utætheder.

– Farven er netop tilsat, fordi den kan hjælpe os med at finde den lækage, vi leder efter. Så grønt vand er faktisk et rigtig godt spor for os, og derfor vil vi meget gerne høre om det, siger direktør i Billund Varme, Jens Enevoldsen, til BillundOnline.dk.

Og det er ikke kun inden døre, der skal holdes øje.

– Vi har brug for borgernes øjne. Hvis det grønne vand dukker op i landskabet, er det vigtigt, at man reagerer, for det kan være lige præcis den oplysning, der gør, at vi finder problemet. Men der er ingen grund til at gå i alarmberedskab. Kontakt os gerne i vores normale åbningstid, siger Jens Enevoldsen.

Jagten på utæthederne begynder mandag i uge 36 og gælder både Billund og Vandel.

*****

CleantechWatch:
Planlagt biogasanlæg i Viborg møder modstand fra vandværker

Et planlagt biogasanlæg i Energipark Tjele ved Vinge i Viborg Kommune møder kritik fra lokale vandværker og brancheorganisationen Danske Vandværker, som frygter, at anlægget kan true et af kommunens vigtigste grundvandsområder. Det fortæller CleantechWatch.

Ifølge René Kvist, formand for Ørum Vandværk og næstformand i Danske Vandværker, bør biogasanlægget placeres et andet sted. Han peger på, at energiparken også skal rumme et Power-to-X-anlæg, et pyrolyseanlæg og et græsproteinanlæg, som alle tilhører miljøklasser med potentiel forureningsrisiko.

Området er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Vandværkerne frygter blandt andet uheld ved transport, overløb eller spild af biomasse, som kan påvirke grundvandet. Syv lokale vandværker indvinder ifølge René Kvist drikkevand fra området.

Viborg Kommune afviser ikke bekymringerne, men understreger, at projektet fortsat undersøges. Klima-, Miljø- og Naturudvalgets formand, Lars Mogensen (LA), oplyser, at planlægningen ledsages af både en grundvandsredegørelse og en miljøvurdering, som skal afdække eventuelle risici og behov for afværgeforanstaltninger.

Kommunen arbejder fortsat ud fra den nuværende placering, men afventer resultaterne af de kommende undersøgelser. Lars Mogensen har dog svært ved at forestille sig, at biogasanlægget ender med at blive flyttet, medmindre redegørelserne peger på væsentlige problemer.

*****

Dansk Byudvikling:
Overskudsvarme fra datacenter skal give grøntsager i Ølgod

Overskudsvarme fra et stort datacenter i Ølgod skal fremover bruges til at dyrke frugt og grøntsager i et stort drivhus. Det er planen, at drivhuset skal stå klar i tredje kvartal af 2028, fremgår det af Dansk Byudvikling.

Det er datacenterselskabet atNorth, der har offentliggjort planerne sammen med infrastrukturspecialisten Selected Group.

Målet er at producere fødevarer året rundt og samtidig mindske behovet for import, særligt i vintermånederne. Ifølge selskaberne er størstedelen af de friske frugter og grøntsager, der sælges i Danmark, i dag importeret.

– Ved at samarbejde med fremsynede organisationer som Selected Group kan vi omdanne overskudsvarme til en værdifuld ressource, der understøtter lokal fødevareproduktion, reducerer CO2-udledning og styrker lokalsamfundets modstandsdygtighed, udtaler Eyjólfur Magnús Kristinsson, administrerende direktør hos atNorth.