Gå til hovedindhold
Varmepumper & Elkedler
Produktion
Rammevilkår & Regulering

Store varmepumper kommer i fokus i tre dage

I midten af april bliver der rig lejlighed til at nørde ned i store varmepumper, når Dansk Fjernvarme tilbyder et tre-dages kursus med alt omkring store varmepumper.

29. sep. 2026
20210302-SvendborgVarmepumpe-007

Indhold

    De danske fjernvarmeselskaber har travlt med at elektrificere varmeproduktionen, så man får de fossile brændstoffer helt ud af energiproduktionen. Og en stor del af selskaberne har fået øjnene op for store varmepumper som en af mulighederne.

    Dansk Fjernvarme tilbyder nu et tredages kursus for sine medlemmer – og andre – for give deltagerne en grundlæggende forståelse for, hvordan store kompressionsvarmepumper/mekaniske varmepumper er opbygget og fungerer.

    Kurset bliver afholdt – med overnatningsmulighed tæt på – i Fjernvarmens Hus i Kolding fra den 13 til den 15. april 2027.

    Hovedunderviser på kurset er driftschef hos Løgumkloster Fjernvarme, Peter G. Andersen.

    - Vi ser en stigende tendens i retning af, at det ikke kun er varmepumper til udeluft, men også spildevand, havvand og overskudsvarme, der driver fremtidens store varmepumper, forklarer Peter G. Andersen om de forskellige muligheder for at udnytte store varmepumper på fjernvarmeværkerne.

    Over de tre dage på kurset bliver der gennemgået konkrete eksempler om, hvilke faktorer du skal være opmærksom på for at sikre en optimal drift, der både tilgodeser tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold.

    Sidst opdateret: 29. september 2026

    Andre klikkede på...