Restaffald bør energiudnyttes frem for at havne på lossepladsen
En ny analyse af affaldsenergiområdet peger på, at danske affaldsenergianlæg kan bidrage til at reducere de samlede europæiske udledninger, og at CO₂-fangst kan styrke sektorens bidrag til Danmarks klimamål.
- Der er ingen tvivl om, at vi overalt i EU har en opgave med at mindske restaffaldet. Men så længe der findes affald, som hverken kan genbruges eller genanvendes, er energiudnyttelse af dette affald på danske anlæg et bedre alternativ end deponering, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Anita Day-Eskesen. Foto: Jesper Voldgaard.
Affaldsenergianlæg har igennem efterhånden mange år været en vigtig del af den danske energiforsyning, men først og fremmest løser de en, for samfundet, nødvendig miljøopgave.
Konkret finder det sted ved, at anlæggene energiudnytter de store mængder restaffald, der ellers vil havne som deponi på lossepladsen. Forbrændingsprocessen frigiver energi, som i Danmark udnyttes effektivt til både fjernvarme og produktion af strøm til elsystemet. Dermed løser affaldsenergianlæggene både en nødvendig samfunds- og miljøopgave og producerer samtidig energi. I mange andre lande går varmen fra affaldsforbrænding tabt til omgivelserne, fordi der ikke er adgang til et udbygget fjernvarmenet.
En ny analyse belyser netop affaldsenergiens betydning for klimaet og energisystemet. Analysen peger blandt andet på, at behandling af restaffald på danske anlæg er et bedre alternativ end deponering, og at CO2-fangst kan styrke affaldsenergiens klimabidrag yderligere.
- Når der er ledig kapacitet på danske affaldsenergianlæg, bør den anvendes til at behandle affald fra andre EU-lande, hvor affaldet ellers risikerer at blive deponeret på lossepladsen. Deponering er forbundet med større klima- og miljøbelastninger end energiudnyttelse, og derfor vil behandling på danske anlæg med høje miljøstandarder være at foretrække rent klimamæssigt, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Anita Day-Eskesen.
Hun peger også på, at energiudnyttelsen af restaffald i affaldsenergianlæggene medvirker til at styrke forsyningssikkerheden i et energisystem med stadig større mængder vind- og solenergi.
- Affaldsenergianlæggene leverer stabil varme og el året rundt og bidrager derfor positivt til forsyningssikkerheden på både el- og varmesiden. Samtidig er energiproduktionen baseret på en europæisk ressource og er derfor i mindre grad påvirket af geopolitiske spændinger og udsving på de internationale energimarkeder, slår Anita Day-Eskesen fast.
Affaldsenergi indgår samtidig i et energisystem, hvor flere teknologier spiller sammen om at levere en stabil og omkostningseffektiv varmeforsyning.
Løser en europæisk miljøopgave
På klimafronten er det især vigtigt at holde fast i, at de danske affaldsenergianlæg løser en markant opgave. Mange europæiske lande deponerer fortsat store mængder affald, selvom deponering er forbundet med større klima- og miljøbelastninger end affaldsforbrænding.
Deponeringen af kommunalt affald i Europa er ganske vist mere end halveret siden 1995 som følge af øget genanvendelse og energiudnyttelse, men der deponeres fortsat omkring 50 millioner tons affald hvert år. Erfaringerne viser samtidig, at genanvendelse og energiudnyttelse ikke er modsætninger, men tværtimod går hånd i hånd. Når mere affald genanvendes, frigøres der kapacitet på affaldsenergianlæggene til at energiudnytte restaffald, som ellers kunne ende på deponi.
Import af restaffald fra andre europæiske lande - når der er ledig kapacitet på danske affaldsenergianlæg - bidrager derfor til at reducere de samlede europæiske udledninger ved at fortrænge deponering.
- Der er ingen tvivl om, at vi overalt i EU har en opgave med at mindske restaffaldet. Men så længe der findes affald, som hverken kan genbruges eller genanvendes, er energiudnyttelse af dette affald på danske anlæg et bedre alternativ end deponering. Når der fortsat deponeres så store mængder affald i Europa, er der også fortsat et stort potentiale for at reducere klima- og miljøbelastningen ved at flytte affald fra deponering til energiudnyttelse, siger Anita Day-Eskesen.
CO2-fangst er en vigtig del af puslespillet
CCS – eller CO2-fangst – har været et ”buzzword” de senere år og er det fortsat. Også selv om CO2-fangst har lidt et mindre skibbrud i en dansk kontekst, da Energistyrelsen gennemførte en budrunde, der endte med blot én ansøger.
Ikke desto mindre fremgår det af affaldsenergianalysen fra Dansk Fjernvarme, at CO2-fangst kan få stor betydning for affaldsenergisektorens bidrag til Danmarks klimamål. Sammen med den øvrige el- og fjernvarmesektor står affaldsenergien for mere end halvdelen af det samlede danske fangstpotentiale.
- CO2-fangst gør det muligt at kombinere den nødvendige behandling af restaffald med markante CO₂-reduktioner. Fangst og lagring af den biogene CO₂ gør det endda muligt også at skabe negative emissioner, forklarer chefkonsulent Anita Day-Eskesen.
Affaldsenergianlæggenes CO₂-udledning er i høj grad bestemt af affaldets sammensætning, og derfor kan udledningerne kun i begrænset omfang reduceres på affaldsenergianlæggene. En af de muligheder, anlæggene har for at påvirke udledningerne, er gennem modtagekontrol, hvor de kontrollerer, at genanvendeligt affald ikke bliver sendt til forbrænding.
Hvis anlæggene derimod bliver koblet med CCS, kan CO₂ i stedet indfanges og enten lagres permanent eller anvendes til produktion af grønne brændsler, så man kan opnå markante CO2-reduktioner.
Samtidig kan fangst og lagring af den biogene CO₂ skabe negative emissioner, som forventes at blive en vigtig del af opnåelsen af Danmarks langsigtede klimamål.
- CCS kan også gøre det muligt at udnytte ledig kapacitet på danske affaldsenergianlæg til behandling af affald fra andre EU-lande uden tilsvarende stigninger i de danske CO₂-udledninger, påpeger Anita Day-Eskesen.
Hun understreger, at potentialet er betydeligt, men realiseringen kræver stabile rammevilkår og supplerende virkemidler, der kan gøre CCS økonomisk attraktivt.
Usikkerhed om affaldsenergianlæggenes fremtidige driftsgrundlag og politiske signaler om kapacitetsreduktioner kan derfor svække investeringslysten og gøre det vanskeligere at realisere de nødvendige investeringer i den grønne omstilling, herunder investeringer i CCS.
