Kun få pladser: Få styr på de nye aftaler
Der har været stor interesse for årets Erfa-møde om administration og regnskab i slutningen af september, og nu er der kun få pladser tilbage i både Køge og Aarhus.
Administrative- og regnskabsmedarbejdere har noget at se frem til, når der i slutningen af september er Erfa-møder i Køge hhv. Aarhus. De to møder har det samme stærke program og giver deltagerne indsigt i de seneste regler og nye værktøjer med hjem.
- På årets ERFA-møder samler vi op på det hele med fokus på det, der har betydning for den praktiske hverdag i fjernvarmeselskaberne. Samtidig er der god mulighed for at møde kolleger fra andre selskaber, udveksle erfaringer og få drøftet de spørgsmål, der aktuelt fylder i hverdagen, fortæller chefkonsulent Birthe Boisen fra Dansk Fjernvarme.
Hun nævner, at deltagerne fra medlemsselskaberne på mødet bliver præsenteret for Dansk Fjernvarmes nye og opdaterede aftaler og materialer som følge af kontraktbekendtgørelsen.
Det gælder bl.a.:
- Ny tilslutningsaftale
- Nyt takstblad/resumé
- Nyt velkomstbrev
- Nye materialer om varsling, rykkerbreve og lukkevarsel
- Det er vigtigt, at selskaberne får kendskab til de nye materialer så hurtigt som muligt, så de kan komme godt i gang med at bruge dem i praksis, slår Birthe Boisen fast.
Derudover vil deltagerne få nyt om tarifvejledningen, aktuelle afgørelser, AI i hverdagen og Ankenævnets seneste afgørelser om bl.a. udtrædelse.
Erfa-møde om administration og regnskab
Der er to møder, men med det samme indhold:
- Den 28. september på Comwell Køge Strand, Køge
- Den 29. september på Horisont Hotel & Konference, Aarhus N