Gå til hovedindhold
Varmekilder
Forsyningssikkerhed

Geotermiske boringer i Virum skal nu behandles politisk

Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning anbefaler nu en konkret placering for et geotermisk anlæg, der vil kunne dække fjernvarmeforbruget hos omkring 10.000 husstande.

30. okt. 2026

Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning peger på arealet vest for og på den vestlige del af den nordlige boldbane. Boldbanen er en kunstgræsbane, som efter planen skal genetableres i sin fulde længde efter endt boring.

Indhold

    Geotermi skal indgå som en af de fremtidige varmekilder i Vestforbrændings fjernvarmenet og levere varme lokalt i Virum. Det sker som en del af Vestforbrændings Varmeplan 2030, der giver 39.000 husstande mulighed for at skifte fra gas- og oliefyr til fjernvarme.

    For Lyngby-Taarbæk Kommunes vedkommende vil geotermi anslået kunne dækket det årlige varmeforbrug for omkring 10.000 husstande, fremgår det af en pressemeddelelse fra kommunen, hvor forvaltningen netop har offentliggjort sin anbefaling til placering af anlægget.

    Anbefalingen går på en placering på den vestlige halvdel af den nordligste af de tre boldbaner i Virum. Anbefalingen bygger på en grundig analyse af det oprindelige forslag på Grønningen og fem alternative placeringer.

    Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning peger på arealet vest for og på den vestlige del af den nordlige boldbane. Boldbanen er en kunstgræsbane, som efter planen skal genetableres i sin fulde længde efter endt boring.

    - I den kommende måned skal udvalgene og kommunalbestyrelsen behandle forvaltningens forslag, udtaler formand for Teknik- og Miljøudvalget, Richard Sandbæk.

    - Det er en kompleks sag, men vi skal forsøge at afveje hensyn til mennesker, idrætsfaciliteter, klima og natur på den bedst mulige måde. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er taget endelig stilling til placeringen, før der forventeligt i 2027 er gennemført en miljøvurdering med inddragelse af offentligheden, og Kommunalbestyrelsen på den baggrund kan godkende anlæggets placering, forsætter Richard Sandbæk.

    Sidst opdateret: 30. oktober 2026

    Andre klikkede på...