Fra nul til 850 fjernvarmekunder i Bjæverskov

Den 19. september 2026 blev det første varmeværk nogensinde i Bjæverskov indviet – med deltagelse af flere hundrede nye fjernvarmekunder.

Indvielsen fandt sted fire et halvt år efter, at syv lokale ildsjæle fandt sammen i begyndelsen af 2022 og indledte et samarbejde om at skaffe fjernvarme til Bjæverskov – en by på det østlige Sjælland med cirka 1.100 husstande.

I dag har 850 husstande tilmeldt sig fjernvarmen i Bjæverskov – hvilket svarer til en tilslutning på cirka 80 procent.

- Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende, at vi er nået i mål med så høj en tilslutning. Vi har i bestyrelsen brugt en stor del af vores vågne timer i over fire år på at gøre fjernvarmen til virkelighed, og nu er vi over halvvejs med den fysiske tilslutning og forventer, at de sidste kunder er koblet på fjernvarmen i begyndelsen af 2027, siger bestyrelsesformand Lars Have Christensen, som var en af de syv initiativtagere.

Baggrunden for at etablere konkurrencedygtig fjernvarme i Bjæverskov skal findes i byens nabo – Energinets transformerstation, som ligger umiddelbart vest for byen. Fra transformerstationens køleproces er det muligt at hente 40 °C vand, og det nyopførte varmeværk og transformerstationen er nu koblet sammen med en 300 meter lang ledning.

På varmeværket står to Fenagy H2600 varmepumper (2MW ved -1 gr), som kan booste temperaturen til cirka 70 grader, der bliver fremløbstemperaturen ud til kunderne. Alt er designet med nye komponenter – både værket, rørføringen, tilslutninger og units hos kunderne.

- Teknisk har vi med en HCI-300 varmepumpe også mulighed for både at varme og køle på vandet, så vi kan levere vandet tilbage til Energinet ved cirka 30 grader, som de bruger til deres køleproces, forklarer Lars Have Christensen.

I tilfælde af at tilførslen fra transformerstationen skulle blive afbrudt, kan værket stadig producere varme med sine to varmepumper og evt. den supplerende gaskeddel (6 MW). Hertil kommer akkumuleringskapacitet på 4.500 kubikmeter. Og på sigt er der planer om at supplere med en elkedel. Rørtilslutningen på værket er allerede forberedt.

Pilen pegede på overskudsvarme

Døren til at modtage overskudsvarme fra Energinet blev åbnet, da regeringen ultimo 2021 opfordrede alle offentlige og statslige instanser til at bidrage til omstillingen væk fra fossile brændsler. Gaspriserne steg voldsomt, og der skulle laves varmeplaner i alle kommuner.

- I løbet af 2022 opstod en nærmest perfekt storm af omstændigheder, som gødede jorden for fjernvarme. Vi gik i dialog med både Køge Kommune og Energinet om muligheden for at udnytte overskudsvarmen fra transformerstationen via et helt nyt fjernvarmenet i Bjæverskov. Vi var også meget tidligt i dialog med VEKS om muligheden for at blive koblet på deres net sammen med et par nabobyer, men økonomien hang ikke sammen. I stedet pegede pilen på at udnytte overskudsvarme lokalt; en varme som ellers blev lukket ud til fuglene, siger Lars Have Christensen.

I foråret 2022 gik initiativgruppen i gang med at indhente tilkendegivelser fra borgerne i Bjæverskov. Der blev indkaldt til borgermøder, og man hentede underskrifter ved butikscenteret. Allerede i juni 2022 var der knap 800 husstande, som havde sagt ja tak til fjernvarme, og der blev afholdt stiftende generalforsamling i Bjæverskov Fjernvarme A.M.B.A.

Projektet er siden udviklet i tæt samarbejde med Køge Kommune, Energinet og PlanEnergi, der fra starten blev tilknyttet som rådgivere. Man har også tidligt været i dialog med leverandører af de nødvendige teknologier for at finde de bedste nutidige løsninger i form af flere markeds- og screeningsdage.

I forbindelse med kommunens godkendelse af projektet modtog Bjæverskov Fjernvarme i 2023 et tilsagn om tilskud fra Fjernvarmepuljen på 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr. Senere i 2024 blev der endegyldigt bevilget et kommunalt lån på 270 mio. kroner til at finansiere den fysiske udrulning af fjernvarmen og etablering af det nye værk.

Konkurrencedygtig varmepris

For at blive koblet på fjernvarmen i Bjæverskov skal man som ny kunde betale 5.000 kroner foruden 375 kroner månedligt til en varmemesterordning, dette regnestykke forudsat den helt unikke grundlast med det 40 grader varme vand fra Energinet. Der er beregnet en varmepris på 341 kr. per GJ – svarende til 16.449 kr. årligt for varmeforbruget i en standardbolig.

- En vigtig del af strategien har været, at det skulle være billigt at komme på fjernvarmen, og at det også i forbrugsudgifter skulle være billigere end at være naturgaskunde. Vi har jo i vores case været meget begunstiget af overskudsvarmen samt vores tætte lokationer mellem værket og Energinet, og det har vi ment fra dag ét skulle komme flest muligt boligejere til gode. Det er jo ret unikt, siger Lars Have Christensen.

Helt aktuelt har der lige været store prisstigninger på naturgas igen.

- Så jeg tror, de fleste er blevet bekræftet i deres valg af fjernvarme, siger Lars Have Christensen.

Han peger på åben og ærlig kommunikation som en vigtig del af processen.

- Det er ikke alt, der går efter planen i så stort et projekt, men det er vigtigt, at man kommunikerer klart og tydeligt om alle forhold, der berører tidsplaner og folks dagligdag. Der er jo også ca. 20 procent af byen, som kører videre uden fjernvarmetilslutning, og de skal også tilgodeses. Alle bliver påvirket af gravearbejdet i den gamle by, når ca. 30 km rør skal lægges ned, siger Lars Have Christensen.

Første kunder på gammel gaskedel

I slutningen af oktober 2026 er det planen, at de sidste driftstests udføres for overskudsvarmen fra Energinet, men allerede fra januar 2025 er der blevet leveret varme til de kunder, som var koblet på det nye varmenet.

- Den mulighed opstod med en større gaskedel, som tidligere har været anvendt af det lokale gartneri, og den har vi brugt til at levere den indledende varme, efterhånden som kunderne blev tilsluttet det nye net og deres nye units. På den måde har vi allerede i halvandet år leveret varme med det anlæg, som i fremtiden skal være vores backup og nød- og spidslast. Så nu ved vi, at den løsning virker, siger Lars Have Christensen og fortsætter:

- Skulle vi have bygget værket før varmeleveringen, var rørføringen jo næste step over de kommende år. På den måde som vi har tænkt, har vi sideløbende kunnet etablere rørføringen og værket, samtidig med at vi har opnået anlægsaktiver og et varmesalg etc. – hvilket er positivt for værkets drift i det tidlige stadie, siger han.

Det er endnu ikke besluttet, hvordan den daglige drift af værket skal varetages – og om der skal ansættes en driftsansvarlig på fuldtid.

- Værket kører fuldautomatisk i det daglige, så måske kan vi finde eller dele en driftsmedarbejder med et andet værk, hvis ikke der er behov for en fuldtidsperson. Økonomi og administration ligger allerede hos Softværket, og det fungerer godt. Vi skal prøve at køre med så lille organisation som muligt, siger Lars Have Christensen.

Besøg fra udlandet

Aktuelt er cirka 500 kunder koblet på nettet, og senest i februar 2027 skal de sidste kunder være koblet på, så op mod 850 husstande i Bjæverskov til den tid vil modtage varme baseret på transformerstationens overskudsvarme.

Og nu viser udlandet også interesse for projektet i Bjæverskov.

- Jeg havde nok ikke forestillet mig, at vi skulle modtage besøg fra Tyskland og Holland for at studere, hvordan vi har gjort. For os i initiativgruppen har det været et udvidet ”kursus” i Fjernvarme for begyndere, hvor vi er blevet klogere med årene. Ingen af os arbejder med fjernvarmedrift og værker til daglig, så vi har reelt skullet lære alt det grundlæggende om teknologier og de formelle rammer og regler, som der jo er mange af, siger Lars Have Christensen og fortsætter:

- Man skal være indstillet på, at der går meget tid med myndighedsbehandling og godkendelser. Når man er afhængig af kommunale sagsgange, skal man nogle gange væbne sig med tålmod, selv om man bare har lyst til at komme videre i processen, siger han.

På sigt vil transformerstationen måske kunne levere mere overskudsvarme ved en endnu højere temperatur.

- Vi modtager indledningsvis overskudsvarme fra Energinets vandbaserede køling, men der foregår også køling med olie, og hvis det kan veksles til fjernvarme, vil det være ved temperaturer på ca. 60 grader. Så vi er åbne over for nye muligheder, der måtte vise sig, så længe det bidrager positivt til økonomi, forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af fossile brændsler, siger Lars Have Christensen.