Gå til hovedindhold
Klima- & Miljøforhold
Dansk Fjernvarme

Fjernvarmesektoren er klar til at levere på klimamålene

Klimarådet opfordrer regeringen til at fremlægge en strategi for opfyldning af sine 2035-mål. Det ønske bifalder Dansk Fjernvarme, der samtidig understreger, at sektoren er klar til at bidrage til klimamålene.

5. nov. 2026
Sofie Karoline Høgedal, skh@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Klimarådet har torsdag offentliggjort sine kommentarer til regeringens Klimaprogram 2026, der skal indgives til Folketinget. Her fremgår det, at Klimarådet opfordrer regeringen til at skrive sine ambitioner om mindst 85 pct. reduktion i 2035, 100 pct. reduktion i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050 ind i klimaloven med et så bredt politisk flertal som muligt.

    - Forsyningssektoren står klar og har blot behov for en klar og konkret udmelding fra regeringen og Folketinget om hvor mange reduktioner, der skal leveres og hvornår skal de leveres, så det er muligt for sektoren at reagere og bidrage til Danmarks klimamål, udtaler områdechef i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.

    Klimarådet savner, at regeringen skitserer, hvordan den har tænkt sig at opfylde et 2035-mål på mindst 85 pct. Til en start kan regeringen fx fremlægge en strategi eller en analyse, som efterfølgende kan konkretiseres og vedtages politisk.

    - Forsyningssektoren står klar til at levere på regeringens ambition om at nå 85% co2-reduktion i 2035. Her er CCS det stærkeste og største værktøj for at sikre markante Co2-reduktioner. Men der skal være en langsigtet plan fra regeringen om forventninger, som sektoren og markedet kan planlægge omkring, siger Jannick H. Buhl.

    Klimarådet skriver at, Klimaprogrammet bør i højere grad vurdere, hvordan kommende EU-regulering kan påvirke Danmarks drivhusgasudledninger.

    - Vi er enige med Klimarådet i, at der skal være en større vurdering af, hvordan EU-regulering påvirker Danmarks arbejde med CO2-reduktioner. Senest ser vi f.eks. EU-kommissionens forslag til revision af EU’s kvotesystem, med forslag om inklusion af affaldsforbrænding, som vil få en afgørende betydning for den danske affaldsenergis konkurrenceevne i EU, og derved CCS-udviklingen og CO2-udledningerne i sektoren, lyder det fra Jannick H. Buhl.

    Sidst opdateret: 5. november 2026

    Andre klikkede på...