Elektrificering: Fjernvarmeselskab producerer 95 procent grøn fjernvarme

Det har hele tiden været Hvide Sande Fjernvarmes intention ikke at lægge alle sine æg i en kurv, når det gælder deres varmeproduktion. Derfor var det et bredt udvalg af elbaseret varmekilder, som fjernvarmeselskabet begyndte at investere i tilbage i 2011. Her fik selskabet en elkedel på 10 MW, solfangere og tre vindmøller på i alt 9 MW etableret. 

- Desto flere forskellige varmekilder, strenge, vi kan spille på, nu billigere bliver vores fjernvarme, fortæller Morten Rauhe, der er driftsleder for Hvide Sande Fjernvarme.

Efterfølgende har selskabet i 2020 etableret en varmepumpe på 4,6 MW, der supplerer Hvide Sande Fjernvarmes eksisterende varmeproduktion. Både elkedlen og varmepumpen er primært drevet af de tre vindmøller.

Desuden har selskabet senest bygget en akkumuleringstank i 2023, som er på 3200 kubikmeter. I alt har Hvide Sande Fjernvarme 6100 kubikmeter, som er fordelt på i alt tre akkumuleringstanke til lagre energi.

Indtil Hvide Sande Fjernvarme fik etableret deres elkedel i 2011, var de totalt afhængige af naturgas. I dag producerer fjernvarmeselskabet fjernvarme på 95 procent vedvarende energi.

- Før vores varmeproduktion blev elbaseret udledte vi 10-12.000 tons CO2, i dag udleder vi 500 tons CO2. Det er til at mærke og føle på, siger driftsleder.

Dermed er Hvide Sande Fjernvarme et af de mange selskaber i fjernvarmesektoren, som sætter tempo på elektrificeringen i disse år.

Siden 2019 er det danske elforbrug steget med 3,05 TWh. Her har fjernvarmesektoren stået for 61 procent af stigningen med elektrificering af danskernes fjernvarme gennem store varmepumper og elkedler i fjernvarmeproduktionen.

Grøn varme

Udover at have fleksibiliteten til at kunne spille på flere forskellige strenge i sin energiproduktion, var det også ønsket om at kunne producere fjernvarme udelukkende på vedvarende energi, som gjorde at fjernvarmeselskabet investerede i elbaseret varmekilder.

- Vi vil være så grønne som muligt og vi bestræber os på at kunne levere varme, der er produceret på 95 procent grøn energi.

Det er driftslederens pointe, at siden 2011 er varmeproduktionen hos fjernvarmeselskabet blevet mere elbaseret for at kunne følge med i den grønne omstilling i energi- og forsyningssektoren.

- Det har for os ikke været en økonomisk udfordring at omstille produktionen, da den CO2 neutrale produktion har givet os fordele økonomisk, og gjort at vi en af Danmarks billigste fjernvarmepriser.

Hvide Sande har i 2026 Danmarks anden billigste varmepris på et standardhus med pris på 3.134 kroner. I 2025 kostede et standardhus 3098 kroner, det er en stigning på bare 36 kroner for et helt år. 

Den lille prisstigning skal ses som en normalisering af takstbladet til rimeligt niveau, da el-priserne er meget fluktuerende, ifølge Morten Rauhe, er det derfor svært at sige, om prisen fuldstændig overholder budgettet, når det bliver lagt.

Prisnedsættelsen skyldes, at Hvide Sande Fjernvarme har høstet ekstraordinære indtægter fra elmarkedet i den afsluttende del af 2025. Tendensen med ekstraordinære indtægter er fortsat ind i 2026.

Hvide Sande Fjernvarme har i dag 1800 forbrugere, og udover at selskabet ønskede at omlægge deres produktion, vil fjernvarmeselskabet også med investeringen i elkedlen sikre, at de kan levere fleksible ydelser i elnettet.

Det er også driftslederens pointe, at fordi en energikilde leverer godt i en periode, må det derfor forventes, at der også kommer en periode, hvor den kilde ikke kan levere.

- Eksempelvis er solfangerne en relativ billig varmekilde, der om sommeren i perioden juni-august kan dække cirka 75 procent af varmebehovet i Hvide Sande, uddyber Morten Rauhe.

Resten af året leverer solfangerne ti procent af den endelige varmeproduktion. Det, at selskabet har valgt at elektrificere, kommer også forbrugeren til gode økonomisk.

- Det er vindmøllerne, der har hjulpet os med at få prisen ned. Det at inddrage vindmøller i vores produktion, skiller os ud fra andre varmeværker, mener Morten Rauhe.

Det, der er omstændigt, ifølge driftslederen, ved at have en produktion med meget vedvarende energi, blandt andet fra vindmøller, er, at effekten ændrer sig konstant, derfor er det svært at have en konstant produktion, som man kender det fra gamle gasmotorer. 

- Vi har investeret i et program, der hjælper os med at indmelde denne fluktuerende vedvarende energi fra vores vindmøller. Programmet hjælper os med at beregne, hvad møllerne producerer time for time på hver af de tre møller.

Derefter, når Hvide Sande Fjernvarme har meldt energien ind til deres balanceansvarlige, kan selskabet eksempelvis efter klokken 13:00 melde regulerkraftbuddet ind, som er de bud, der regulerer elnettet i tilfælde af for meget eller for lidt energi i el-nettet. I alt har Hvide Sande omkring 650 bud inde dagligt hos deres balanceansvarlige, som referer til Energinet.

Bedre sammenspil

Det, at ændre varmeproduktion er ikke sket over natten eller uden udfordringer, påpeger driftslederen.

- Der vil altid opstå udfordringer, når du går fra et velkendt system til et nyt system. Det er mere besværligt at anvende flere forskellige energikilder til én samlet varmeproduktion.

Omstillingen til elbaseret varmeproduktion har krævet, at både Morten Rauhe og hans medarbejdere har sat sig ind i elmarkedet.

Det har været besværet værd, da driftslederen ikke ser, at der er en anden alternativ varmekilde, som er relevant for fjernvarmeselskabet.

- Der er ingen grund til at køre en masse flis til Hvide Sande, til gengæld giver det mening at investere i flere forskellige varmekilder. Det er det, vi har gjort.

Den vigtigste opgave for Hvide Sande, ifølge driftslederen, er, at levere varme til kunderne og at balancere elsystemet. Derfor kunne han godt finde på at tænde for elkedlen og varmepumpen, når elprisen er negativ, samtidig med at der ikke er noget varmebehov.

- Ja det kunne jeg, det er også derfor, at vi har de store akkumuleringstanke.

Hvis fjernvarmesektoren og el-systemet skal fortsætte deres samarbejde og sektorkobling, er det nødvendigt med et bedre sammenspil mellem elsektoren og fjernvarmesektoren vurderer Morten Rauhe.

- Jeg stiller mig lidt uforstående overfor, at fjernvarmesektoren skal straffes for at hjælpe med at balancere elnettet for eksempel i form af effektbidrag. Samtidig med at det forventes, at kraftvarmeværkerne står til rådighed med deres gasmotorer, som backup for elnettet.

Derfor foreslår Morten Rauhe, at der burde indføres en fast kapacitetsbetaling, som gør, at varmeværkerne bibeholder deres kapacitet.

- Samtidig med at værker også skal være klar til at levere den dag, der virkelig mangler strøm i elnettet.