Du kan blive klogere på ny lederuddannelse
Dansk Fjernvarme tilbyder et gratis informationsmøde online om ”Ledelse med indsigt”, der vil give dig konkret indsigt i aktuelle tendenser i ledelse og inspiration til din egen lederrolle.
Fra slutningen af maj kan du være med på en helt ny lederuddannelse hos Dansk Fjernvarme – og inden da kan du deltage på et informationsmøde online, hvor du kan blive klogere på, om uddannelsen er noget for dig.
Informationsmødet bliver afholdt tirsdag den 21. april fra kl. 11 til kl. 11.45, og det er helt gratis at deltage på informationsmødet.
- Selve kurset – Ledelse med indsigt – kører over to dage, og vi har oplevet med andre ledelseskurser, at vores medlemmer gerne vil vide lidt mere om, hvad de kan forvente, inden de melder sig til. Derfor tilbyder vi dette online informationsmøde, fortæller Tine Louise Jensen, der er seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Selve kurset afvikles den 27. og den 28. maj i Fjernvarmens Hus – der er mulighed for overnatning – og målgruppen er projektledere og ledere i forsyningsbranchen.
- Det overordnede mål med kurset er, at du skal blive en endnu bedre leder og helt specifikt bliver endnu bedre til at forstå og lede de forskellige typer, som du møder på din arbejdsplads, siger Tine Louise Jensen.
Derfor vil deltagerne – når de vender retur fra kurset – være klar til at skabe motivation og udvikling omkring sig. Det sker via praktiske øvelser samt deltagernes egne personlige cases.
GRATIS online infomøde om Ledelse med indsigt
Tirsdag den 21. april fra kl. 11. Informationsmødet ventes at vare 45 minutter.
Ledelse med indsigt
Kurset afvikles i Fjernvarmens Hus i Kolding den 27. og den 28. maj 2026.
Skriv kommentar