Direktøren: Her er emnerne for det energipolitiske efterår

Vi står med en ny regering og en ny opposition dette efterår, så der vil være fuld kraft på den politiske debat og politiske holdninger. Det samme vil markere sig med energipolitikken, og her er der 5 emner, direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen forventer vil få opmærksomhed frem til årsskiftet.

Elektrificering

- Med akutplanen for elnettet er startskuddet for debatten om elektrificeringen, den manglende elkapacitet og udbygning af elnettet allerede lydt. Det er godt, for det er en vigtig debat, der skal tages.

Hvordan skal vores energisystem se ud i fremtiden? Hvordan skal vi prioritere nettilslutninger og elkapacitet uden af forsinke elektrificeringen, som er et vigtigt værktøj i den grønne omstilling.

I Danmark er det lige nu fjernvarmen, der trækker størstedelen af elektrificeringen over hele landet. Og fjernvarmen leverer den største og væsentligste balancering af elnettet – med store varmelagre, fleksibelt forbrug og som aktiv spiller i elmarkedet gennem systemydelser.

Derfor bør fjernvarmen – ligesom den individuelle varme placeres i kategori 1 i den akutplan, som politikerne blev enige om inden sommerferien. Danskernes varmeforsyning skal ikke forskelsbehandles mellem individuel og kollektiv varme. Elektrificeret varme skal ligge i kategori 1 om den kommer gennem en elmåler eller usynlige rør i jorden.

Og så skal vi udbygge elnettet, så det er rustet til fremtiden med et energisystem, der kan håndtere den store efterspørgsel på grøn strøm.

Affaldsenergi

- Det er nødvendigt at kigge på rammerne og ikke mindst økonomien for de danske affaldsenergiselskaber. Forudsætningerne bag den politiske aftale fra 2020 er fuldstændig væk. Den bør genbesøges med fokus på konkrete ændringer, der er sket siden aftalen i 2020:

• Det gælder forudsætningen om en forventet overkapacitet på 30 procent.
• Det gælder forventningen om lavere affalds- og varmepriser
• Det gælder forventningen om anlæg, der skulle lukkes
• Det gælder forventningen om mængden af fossil energi og dermed grundlaget for beskatning af affaldsenergi.

Det, og meget, meget mere er smuldret som dug for solen, hvilket efterlader affaldsenergien et sted, hvor økonomien presser de store, dygtige og værdifulde selskaber i deres arbejde med at genanvende og ressourceudnytte affaldet til el og varme.

Det er politiske beslutninger på Christiansborg, der har bragt sat affaldsenergiselskaberne i den situation, og derfor er det også på Christiansborg, at der kan findes nye politiske løsninger der skal løse udfordringerne.

Forsyningssikkerhed og biomasse – herunder beredskab

- Hvordan sikrer vi, at der er strøm i kontakten altid og at vi kan opvarme vores boliger, selv på de allermest kolde dag – uden at vi slår bunden ud af danskernes økonomi?

Det kan vi sikre ved gennem fokus på forsyningssikkerhed og biomasse.

Men der ligger en politisk opgave og ikke mindst en politisk beslutning i at sikre, at den biomasse der bruges til energiproduktion i dag reelt er bæredygtig. Fjernvarme- og kraftvarmeanlæg er underlagt strenge bæredygtighedskrav ved biomasse til energiformål. Og hver dag lever anlæggene op til de krav.

Men så ligger der også en opgave i at sikre den tredjedel af Danmarks forbrug af biomasse til energiformål, den som anvendes i de private forbrug, også skal leve op til de samme skærpede krav om bæredygtighed som energisektoren skal leve op til.

Udfasning af gas

- Den nye regering har allerede sat en retning for udfasningen af gas og olie ved straks-tilskud til fjernvarmepuljen og en genåbning den 1. september. Men siden den politiske aftale om udfasning af gas i 2022, er der skabt så utrolig meget usikkerhed om retningen, at der er brug for at få ryddet op og sat to streger under, hvad danskerne kan forvente af deres fremtidige varmeforsyning.

Det grønne gaskryds er igen i år udskudt med 3 år til nu 2035. I 2022 troede man gaskrydset ville indtræffe mellem 2029 og 2030. Den grønne gas kommer ikke til at dække gasforbruget, hvis ikke gassen udfases i den private rumopvarmning.

Politisk usikkerhed har fået danskerne til at tøve, men det er en bunden opgave, at vi og Europa skal gøres fri af fossil og ikke mindst russisk gas. 

Der skal politisk laves en plan, hvor vi får sikret, at de aftalte fjernvarmeprojekter kommer i hus, at vi får rullet de små varmepumper ud udenfor byerne, og at vi ude i landdistrikterne finder helt andre løsninger.

Klimamål – CCS

Med firkløverregeringens regeringsgrundlag har vi fået ambitiøse og skærpede klimamål for 2035 og 2050. Indfrielse af de mål kræver en omstilling af landbrug, transport og en hel masse andet. Men det kræver også, at vi kommer i mål med det vi allerede ved, at vi skal i mål med før eller siden.

Derfor bør politikerne allerede tage fat om udfordringen med, hvordan vi kommer videre med CO2-fangst på vores affaldsenergianlæg, vores biomasse-anlæg og på øvrige anlæg, hvor vi i dag har en udledning og som har en forventet levetid der modsvarer investeringen. Fordi vi hjælper med de samfundsopgaver der forventes af os – herunder at sikre forsyningssikkerhed af både varme og el.

Vi kan ikke opnå et klimamål på 85% i 2035, klimaneutralitet i 2045 eller være CO2-negative i 2050, uden CCS som værktøj.