Varmeværk får ikke længere ris for at preppe

Det var en onsdag i fjernvarmens tegn i Smilets by, Aarhus, da branchens nøgleaktører var samlet til dette års branchemøde, der blev arrangeret af Fjernvarmens Informationsfond og DBDH. Igen i år var journalist og studievært på TV 2 News Josefine Kofoed moderator.

Deltagerne i branchemødet begyndte dagen med at få enten en rundvisning på Innargis geotermianlæg eller Kredsløbs anlæg på Aarhus Ø.

Dernæst gik turen videre til ARoS, hvor dagens program fortsatte, hvor dagsordenen bød på en række oplæg, og et af dem var om forsyningssikkerhed.

Det var adjunkt fra DTU Rasmus Bo Bramstoft Pedersen, driftschef Mikkel Grathe fra Hobro Varmeværk, Energinets internationale chefingeniør, Morten Pindstrup, og JPH Energis direktør, Erik Povlsen, som var inviteret til at tage temperaturen på den aktuelle forsyningssikkerhed.

Rasmus Bo Bramstoft Pedersen påpegede, at når det gælder forsyningssikkerhed i dag, er det nødvendigt at kigge på energisystemet som et sammenhængende system, hvor fjernvarmesektoren kan spille en stor rolle, samtidig med at sektoren også fungerer som en buffer, ved at kunne håndtere overskudsvarme fra industrien.

Han understregede, at fjernvarmesystemet kan levere fleksibilitet til elsystemet både gennem varmepumper men også ved brug af store varmelagre. Store varmepumper kan udnytte lave elpriser og bruge termiske lagre til at gemme varme over flere dage, uger og måneder.

Adjunkten fra DTU opfordrede fjernvarmesektoren til at holde fokus på fremtidens fjernvarme ved at spille på flere strenge samtidig med at have øje for, hvordan elsystemet bliver mere balanceret.

En af dem i panelet som spiller på flere strenge i sin fjernvarmeproduktion, er driftschef Mikkel Grathe fra Hobro Varmeværk.

Selskabet proklamerede selv, at de ikke har meget erfaring med det, men Mikkel Grathe understregede, at varmeværket opnår en anden robusthed ved netop at spille på forskellige strenge – både økonomisk såvel som forsyningssikkerhed, som i dag ikke er en garanti i fjernvarmesektoren.

Mikkel Grathe fik forsamlingen til at trække på smilebåndet, da han fortalte, at Hobro Varmeværk tidligere har fået ris for at være et prepper varmeværk, det gør de ikke længere.

For at sikre selskabets forsyningssikkerhed har varmeværket kun én internetforbindelse, som selskabet vil kunne slukke for, hvis de kommer under cyberangreb, men deres produktion kan forsætte uden interneforbindelse, og uden at forbrugeren mærker noget. Selvom varmeværket ikke har meget erfaring med at anvende flere forskellige energikilder, har selskabet hele tiden fokus på at sikre deres forsyningssikkerhed og robushed.  

Her bød JPH Energis direktør, Erik Povlsen, ind med en kommentar om, at fjernvarmen har en central rolle i balanceringen af et elektrificeret energisystem, men at fjernvarmen ikke alene, ifølge direktøren, bør blive produceret el-forbrugende energikilder.

Ikke et isoleret problem

Også Energinets internationale chefingeniør, Morten Pindstrup kom med sin vurdering på den danske elforsyningssikkerhed, som indebærer effektilstrækkelighed, nettilstrækkelighed, robushed og it-sikkerhed.

Chefingeniøren påpegede, at forsyningssikkerhed i dag ikke kun er en dansk planlægningsøvelse men en europæisk øvelse, fordi verden har ændret sig så markant, som den har.

Derfor hviler der et ansvar på Energinet i forhold til, hvordan infrastrukturen i elnettet udvikler sig, selskabet skal hele tiden kunne forsvare, hvorfor de udbygger som de gør, eller hvis de ikke gør.

Selvom Energinets systemsansvarsrolle er opretholdelse af forsyningssikkerheden, indkøb af systemydelser, driftsplanlægning og markedsintegration, infrastrukturansvar og håndtering af flaskehalse i elnettet.  Er det hans pointe, at forsyningssikkerheden ikke må gå ud over forbrugerens pengepung, derfor turde Morten Pindstrup heller ikke garantere, at han onsdag kunne komme med alle løsninger på forsyningssikkerhed.

Det nemme svar er nemlig, at hvis eksempelvis Tyskland fik styr på deres kapacitet i elnettet, vil Danmark også kunne løse udfordringen med den manglende kapacitet i elnettet. Derfor var hans afsluttende kommentar, at den manglende kapacitet i elnettet er et generelt fælles europæisk problem, som Europa skal være fælles om at løse. Det nytter ikke at kigge på det som en isoleret dansk udfordring.