111 MW geotermi på vej til Aarhus

I 2030 begynder et helt nyt kapitel for Kredsløb, der leverer fjernvarme til 300.000 aarhusianere.

I 2030 udløber nemlig aftalen om at modtage træpillebaseret varme fra Studstrupværket, og i 2030 skal Innargi efter planen levere 111 MW geotermisk varme til fjernvarmekunderne hos Kredsløb.

Frem mod 2030 vil der tillige blive etableret en række varmepumper og elkedler foruden 200.000 kubikmeter ny varmelagring – i første omgang 100.000 kubikmeter fordelt på to 50.000 kubikmeter akkutanke.

- Når varmen fra Studstrupværket ophører, mister vi en varmekapacitet på 500 MW, som skal erstattes med andre varmekilder. Det stop for kraftværksvarme er udgangspunktet for hele vores fremtidige varmestrategi. I fremtiden får vi en langt mere decentral og modulært opbygget varmeproduktion i form af varmepumper og elkedler understøttet af en flerdoblet varmelagringskapacitet. Geotermien vil i samspil med varmepumper udgøre et meget energieffektivt bidrag til fjernvarmen, siger Lasse Sørensen, chef for strategi og udvikling hos Kredsløb.

Selv om Kredsløb siger farvel til varmen fra Studstrupværket, er det ikke helt slut med kraftvarme, da man bevarer sit relativt nye halmfyrede kraftvarmeværk foruden varme fra affaldsforbrænding.

- Vores ejer – Aarhus Kommune – har et ønske om at udfase brugen af træpiller. Den beslutning har fået os til at fokusere på elbaseret varme som del af en samlet løsning, der samfundsøkonomisk er bedre end at modtage varme fra Studstrupværket. Men vores eget halmfyrede værk har stadig mindst 15-20 års drift i sig og sammen med affaldsforbrændingen vil det i fremtiden udgøre 45- 50 procent af vores varmeproduktion. Resten skal komme fra elektrisk baseret varmeproduktion, der blandt andet udnytter geotermi, luft og overfladevand som energikilder. Vi ønsker at opnå en langt mere lokal sourcing af energi, og det er geotermien et eksempel på – til forskel fra i dag hvor meget af biomassen sejles hertil langvejs fra, siger Lasse Sørensen.

Tre anlæg på vej

Siden oktober 2025 har Kredsløb haft adgang til 20 MW termisk varme fra Innargi fra det første af tre planlagte geotermiske anlæg i Aarhus.

- Foreløbig leverer det første anlæg i Skejby over forventning, og planen er nu at udvide den geotermiske produktion gradvist frem mod 2030, hvor Innargi skal levere 111 MW varme – noget af den direkte ind på vores transmissionsnet, fortæller Lasse Sørensen videre.

Der er planlagt geotermiske anlæg på tre lokationer – Skejby, Bautavej og Halmstadsgade.

- Vi er i gang med at sænke temperaturerne i vores net, og det passer godt sammen med den temperatur, som vi modtager fra den geotermiske varme, siger Lasse Sørensen.

Det varme vand fra undergrunden veksles først direkte med fjernvarmenettet, og det afkølede cirka 40 °C varme vand sendes derefter gennem en varmepumpe, som booster vandet der igen veksles med fjernvarmen. Herefter sendes det afkølede vand retur til undergrunden ved en temperatur på cirka 10 °C.

Innargi har taget hele den nødvendige investering på sig og ejer alle de anlæg, herunder varmepumper, som udnytter det varme vand fra undergrunden. Kredsløb modtager varmen til vekslere i sit transmissionsnet.

- Vi afregner ikke for forbrug, men for den effekt, som Innargi stiller til rådighed, og vi betaler også for elforbruget og nogle andre variable driftsomkostninger. Man kan sige det sådan, at Innargi sikrer levering af varmen, og Kredsløb sikrer at varmen kan aftages i hele aftaleperioden. Ifølge aftalen er vores betaling også afhængig af effektiviteten på varmepumpen. Jo højere COP, desto højere pris, jo lavere COP, desto lavere pris. Så der er en motivation for Innargi til at producere ved højest mulig COP, siger Lasse Sørensen.

Geotermi kræver både store investeringer foruden dyb fagkundskab for at kunne foretage de nødvendige boringer og hente varmen op fra undergrunden.

- Med al respekt er der ikke nogen varmeselskaber i Danmark, som på egen hånd kan etablere geotermi i stor skala. Vi er afhængige af kommercielle partnere, som har knowhow og er villige til at løbe den nødvendige økonomiske risiko. Hos Kredsløb overvejede vi faktisk geotermi for flere år tilbage, men lagde planerne på hylden igen af samme årsager. Det var først, da Innargi henvendte sig, at geotermi igen blev en mulighed for os, siger Lasse Sørensen.

Aftale med 30 års varighed

Når Innargi leverer de aftalte 111 MW varme, vil det svare til ca. 10 procent af den nødvendige varme på årets koldeste dag og 20 procent af det årlige varmebehov. Om sommeren vil der dog blive skruet ned for den geotermiske varme.

- Vi skal altid køre med den optimale varmeproduktion, og vi har affaldsforbrænding inde som grundlast hele året, og det holder den geotermiske varme ude om sommeren. Til gengæld vil geotermien udgøre en del af grundlasten resten af året. Vi har en faktor 10 i forskel på sommer- og vinterlast fra cirka 100 til 1000 MW, og det skal den modulære produktion understøtte. Grundlast i fremtiden er ikke det samme som grundlast i gamle dage, hvor kraftvarmeværkerne dominerede. Vi får en mindre grundlast i fremtiden, men til gengæld øget fleksibilitet, herunder bedre mulighed for at trække på varmelagring. Vores varmeproduktion med flere varmepumper og elkedler vil i høj grad blive styret af elpriser og systemydelser. Her vil geotermien øge effektiviteten i varmepumperne, siger Lasse Sørensen.

Der forventes en COP op til 5 på de varmepumper, som modtager den geotermiske varme, og det vil gøre disse varmepumper mere effektive end varmepumper, som udnytter luft eller overfladevand.

- I runde tal vil en 1 MW varme produceret på geotermi være baseret 80 procent på undergrundsvarme og 20 procent på elektricitet, så det betyder også mindre prisfølsomhed over for en svingende elpris, som vil kunne give de pågældende varmepumper mange produktionstimer, siger Lasse Sørensen.

Hvis Innargi skulle ophøre med at eksistere som selvstændig virksomhed inden udløb af aftalens 30 års varighed, har Kredsløb sikret sig mulighed for at overtage de geotermiske anlæg, hvis man ønsker det.

- Aftalemæssigt har vi nogle rettigheder og muligheder, så vi ikke risikerer at stå med et anlæg, der ikke fungerer, siger Lasse Sørensen.

Men før der overhovedet kunne indgås en aftale med Innargi, måtte der foretages nogle justeringer i varmeforsyningsloven, som muliggjorde anvendelse af geotermi.

- På visse betingelser er geotermi nu undtaget fra substitutionsprisreguleringen. Forbrugerne er stadig beskyttet, og lavere omkostninger skal komme til forbrugerne til gode, men uden ændringerne vil der have været en risiko for, at en aftale om geotermi kunne blive underkendt af myndighederne. Så uden de lovændringer ville man ikke kunne få en kommerciel partner til at foretage de nødvendige investeringer. På den måde har vi måske været med til at bane vej for mere geotermi i Danmark. Vi kan i hvert fald konstatere en meget stor interesse for at besøge de geotermiske anlæg, siger Lasse Sørensen.