Der er fortsat store forskelle på garantiprovisioner

Dansk Fjernvarme har undersøgt garantiprovisioner for lån til fjernvarmeprojekter i årene 2022-2025. Undersøgelsen bygger på svar fra 97 af landets i alt 98 kommuner, hvoraf de 85 har fastsat og opkrævet garantiprovisioner fra fjernvarmeselskaber.

I alt er der oplyst mere end 1.700 provisionssatser i den fireårige periode. Undersøgelsen viser, at kommunerne fortsat opkræver meget forskellige provisionssatser, hvor den lavest sats er på 0,1 procent, og de højeste på 3,8 procent. Der tegner sig desuden et billede af, at kommunerne hæver satserne. De gennemsnitlige provisionssatser er i perioden steget fra 0,54 procent til 0,60 procent.

Forskellig praksis

Undersøgelsen viser også, at kommuners måder at fastsætte garantiprovisioner er meget forskellige. En betydelig del af kommunerne fastsætter provisionerne efter statsstøttereglerne, mens de resterende fastsætter dem efter de danske regler i Varmeforsyningsloven, en kombination af de to regelsæt eller uden at følge bestemte regler.

Halvdelen af kommunerne bruger bistand fra rådgivere, typisk revisorer, til fastsættelse af provisionerne.

– Undersøgelsen tegner desværre fortsat et billede af, at provisionerne bliver fastsat på forskellige måder og med forskellige niveauer i kommunerne. Det billede har vi set i lang tid, og der er ikke udsigt til, at det bliver bedre, fortæller Michael Fibiger fra Dansk Fjernvarme.

Han peger på, at formålet med ordningen om kommunegarantier er at holde omkostningerne og forbrugerpriserne på fjernvarme nede. Men den måde, som reglerne bruges på i dag, gør desværre det modsatte. Derfor er der brug for, at vi får lavet soleklare regler, som både holder omkostningerne nede, og som alle bruger på samme måde, mener Michael Fibiger.

– Fra Dansk Fjernvarmes side foreslår vi at arbejde på en løsning, hvor provisionerne skal fastsættes efter de danske regler, og hvor det slås fast, at en provision maksimalt må svare til kommunens faktiske risiko uden fortjeneste.