Høringssvar til udkast til seks bekendtgørelser om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet, nettilslutningskompetence og fleksible tilslutningsaftaler

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til Energistyrelsens høring af 25. august 2026 over seks bekendtgørelsesudkast til udmøntning af L 23. Høringen gennemføres under forudsætning af, at lovforslaget vedtages. Bemærkningerne tager i den forbindelse udgangspunkt i lovforslaget som fremsat den 20. august 2026 og det opdaterede hø-ringsnotat.

Generelt

På baggrund af Energinets udmelding om begrænset elnetkapacitet, er der fremsat et lovforslag (L23) med tilhørende bekendtgørelser, der har til formål at sikre en prioritering af de projekter der kan tilsluttes elnettet, herunder en mulighed for afvisning af projekter.

Dansk Fjernvarme har noteret, at høringssvarene oversendes til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, og at 2. behandling af L 23 er berammet til den 29. sep-tember 2026. Hvor nødvendige ændringer i bekendtgørelserne forudsætter en ændring af bemyndigelsesloven, vil det blive fremhævet i det følgende.

Dansk Fjernvarme støtter fortsat lovforslagets grundidé: Knap netkapacitet skal dispone-res efter objektive samfundshensyn og ikke efter datoanciennitet (først til mølle).

Nedenfor findes konkrete forslag til ændringer, som vi mener bør indgå i den videre be-handling af både lovforslag L23 og de relevante bekendtgørelser.

Kategorisering af fjernvarmeprojekter

I dette afsnit findes konkrete forslag til kategoriseing af fjernvarmeprojekter, herunder et konkret forslag til at imødekomme netvirksomhedernes bekymring om tilslutning af meget store elkedler.  

Fjernvarmen bør indplaceres i kategori 1

Det er Dansk Fjernvarmes holdning, at elbaserede varmeproduktionsanlæg, der opstilles i et fjernvarmeselskab og er reguleret efter varmeforsyningsloven, bør indplaceres i kate-gori 1. Det begrundes i, at varmeforsyning af husholdninger bør prioriteres ens, uanset om det er individuelle varmepumper eller større kollektive varmepumper, der leverer varmeforsyning gennem et fjernvarmenet. Individuelle varmepumper opsat i husholdnin-ger er i L23 indplaceret i kategori 1, mens elbasreret varmeproduktion i fjernvarmen er placeret i kategori 2. En fastholdelse heraf risikerer at skævvride udviklingen.

Fjernvarmesektoren er desuden underlagt beredskabsregler og kan betegnes som kritisk infrastruktur i sig selv. I Af bekendtgørelsesudkastet fremgår det endvidere, at datacen-tre, der leverer ydelser til kritisk infrastruktur under nærmere betingelser kan prioriteres i kategori 1. På samme måde bør elbaserede varmeproduktionsanlæg i fjernvarmesyste-met der leverer varmeforsyning til anden kritisk infrastruktur, herunder sundhedsvæsen og forsvar, også indplaceres i kategori 1.

Af disse grunde, mener vi, at elbaserede varmeproduktionsanlæg, der opstilles i fjern-varmeselskaber generelt bør indplaceres i kategori 1.

Dette er en gentagelse af de pointer, der blev fremsat i forbindelse med høring af lov-forslaget L23, og der henvises hertil for en uddybning af begrundelserne.

Dansk Fjernvarme ser dog positivt på, at tilslutning af f.eks. elbaserede varmeprodukti-onsanlæg, under 3 MW placeres i kategori 1 efter det foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, og ikke indgår i puljebehandlingen efter det foreslåede § 16, stk. 1. Det er vores forståelse, at det betyder, at Energinet og netvirksomhederne løbende tilbyder tilslutning til sådanne projekter under 3 MW uden om de beskrevne prioriteringspuljer, og at Energinet og net-virksomhederne indregner en naturlig udvikling i disse anlæg under 3 MW i forbindelse med deres netplanlægning i overensstemmelse med det foreslåede § 11 stk. 1.

Det vil være en fordel, hvis Energistyrelsen tager udtrykkeligt stilling til dette, og at for-ståelsen ovenfor bekræftes. 

Denne grænse giver nogle gode muligheder for at tilslutte varmepumper for mange af Dansk Fjernvarmes medlemmer. Dansk Fjernvarme bidrager gerne med data der kan styrke netplanlægningen hos Energinet og netvirksomhederne.

Varmepumper og elkedler skal indgå i samme kategoriindplacering

Som konsekvens af L23 og særligt bekendtgørelse om prioritering af kapacitet og afslag ved kapacitetsbegrænsninger i det kollektive elforsyningsnet (herefter bekendtgørelsen om prioritering af kapacitet), så skal Energinet og netvirksomhederne foretage en række vurderinger, herunder en kategoriindplacering af alle anlæg, der søger om tilslutning.

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at alle anlæg, der opstilles i fjernvarmeselskaber er underlagt reguleringen i varmeforsyningsloven, og har som formål at levere varmefor-syning. Elbaserede varmeproduktionsanlæg, primært varmepumper og elkedler, der op-stilles i fjernvarmeselskaber bør således i denne lov, de bekendtgørelser der udmønter bestemmelserne og i Energinets og netvirksomhedernes efterfølgende administration af lov og bekendtgørelser, indplaceres i den samme kategori.

Som nævnt ovenfor, så mener Dansk Fjernvarme, at de elbaserede varmeforsyningsan-læg skal indplaceres i kategori 1. Subsidiært, så mener vi, at alle typer elbaserede vare-mproduktionsanlæg, der reguleres af varmeforsyningsloven, skal indplaceres i den sam-me kategori.

Forslag til minimering af risiko for fejlagtig indplacering af elkedler

I bekendtgørelse om prioritering af kapacitet er kategori 2 en residual kategori, og derfor er afgrænsning af kategori 1, 3 og 4 vigtig for forståelsen af, hvilke anlæg, der indplace-res i kategori 2.

Kategori 3 er defineret i § 13 i bekendtgørelsen, og her er energilageranlæg central og fremhævet eksplicit, men der er behov for yderligere konkretisering af afgrænsningen for at undgå risiko for fejlagtig indplacering af elkedler. I relation til varmeproduktion i et fjernvarmeselskab, så findes energilagering primært i det varme vand i rørene og i de tilhørende akkumuleringstanke, sæsonlagre eller tilsvarende energilagre.

En elkedel har dog også et mindre lager af varmt vand, og den nuværende afgrænsning udelukker således ikke i ordlyden, at en elkedel kan placeres i kategori 3. Det vil dog være i modstrid med nuværende lovforslag L23, hvor elektrificering af fjernvarme som udgangspunkt er indplaceret i kategori 2 (og som vi mener bør indplaceres i kategori 1).

Det bør i den forbindelse bemærkes, at det forhold at mange fjernvarmeselskaber har etableret akkumuleringstanke og lignende energilagre, ikke bør påvirke kategoriindlace-ringen, da en akkumuleringstank eller andre energilagre ikke er tilsluttet elnettet direkte. Det er således alene de elforbrugende (eller elproducerende) anlæg, der kræver tilslut-ning til elnettet, der skal indgå i vurderingen af kategoriindplacering. Det forholder sig dog omvendt i relation til vurdering af netvenlighed, hvor det er den samlede netvenlige ad-færd, der skal lægges vægt på, og i den forbindelse kan det være afgørende, at der er mulighed for energilagring for at kunne agere netvenligt.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at det i bekendtgørelsen og i høringsnotatet præciseres, at elkedler i forbindelse med fjernvarmeproduktion ikke indplaceres i kategori 3.

Konkret foreslås en ny § 13 stk. 3, der afgrænser energilageranlæg på en måde så det ikke inkluderer elkedler opstillet som elbaseret varmeproduktion i et fjernvarmeselskab (ny tekst med kursiv og understregning):

§ 13. Kategori 3 omfatter anmodninger vedrørende energilageranlæg, herunder batterier og an-dre former for energilagring, samt energilagerkapacitet i samplacerede anlæg, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om energilagerkapacitet i et samplaceret anlæg etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov, skal den kollektive elforsyningsvirk-somhed lægge vægt på brugerens aktuelle produktions- eller forbrugsbehov og den forventede udvikling heri inden for en rimelig tidshorisont.

Stk. 3. Energilagring i et anlæg, der er opsat i en reguleret forsyningsvirksomhed, og som kun kan trække strøm fra elnettet, er ikke omfattet af kategori 3. 

Forslaget har til hensigt at præcisere, at anlæg med dokumenteret fjernvarmeforsyning som hovedformål og nyttiggørelse af varmen ikke fejlagtigt omfattes af kategori 3 alene som følge af, at anlægget har potentiale til energilagring, fleksibel drift eller levering af systemydelser. 

Samtidig, så er der fortsat mulighed for at placere elkedellignende anlæg, der udelukken-de trækker strøm fra nettet uden at udnytte varmeproduktionen (såkaldte load banks), i kategori 3.

Forslag til håndtering af meget store elkedler i prioriteringsmodellen

Dansk Fjernvarme er, af enkelte store netvirksomheder, blevet gjort opmærksom på, at meget store elkedler kan have stor og negativ påvirkning på prioriteringsmodellen.

Som forklaret ovenfor, så har alle elkedler og varmepumper, der opstilles i et fjernvarmeselskab og reguleret af varmeforsyningsloven, et varmeforsyningsformål. Der findes således allerede regulering, der sikrer mod overdimensionering af elkedler eller andre varmeproducerende anlæg. Desuagtet, så er der efter netvirksomhedernes oplysninger et behov for en tydelig koordinering mellem elnettet og fjernvarmeudbygningen, som ikke er direkte afspejlet i varmeforsyningsloven eller de fremsendte udkast til bekendtgørelser.

I dette afsnit forsøger vi derfor at beskrive dels, hvad vi forstår ved meget store elkedler og hvordan vi foreslår, at de håndteres i prioriteringsmodellen.

I nedenstående skelnes mellem store elkedler og meget store elkedler. Efter denne skelnen, så har meget store elkedler et eleffekttræk der er større end det maksimale varmebehov, mens store elkedler har et eleffekttræk, der er mindre end det maksimale varmebehov.

Både store og meget store elkedler bidrager til billigere varmepris. Eftersom der er tydelige skalafordele ved investeringer i elkedler, så kan det være rentabelt at investere i meget store elkedler. Der er størst sandsynlighed for, at fjernvarmeselskaber i mindre fjernvarmeområder investerer i meget store elkedler, ligesom der er mange investeringer i elkedler langs Vestkysten, hvor der er meget elproduktion fra vind og sol. En fordobling af en elkedel fra 5 MW til 10 MW, øger kun omkostningerne med omkring ti procent og en fordobling af elkedlen kan derfor være en effektiv måde at producere billig varme. Skalafordele i den nævnte størrelse forudsætter dog, at det er muligt at tilslutte elkedlen med begrænset netadgang.

Hvis det ikke er muligt at tilslutte med begrænset netadgang, så er omkostningerne ved en fordobling af elkedlens kapacitet betydeligt højere, da der dermed skal betales standardtilslutningsbidrag pr. MW.

En nærmere definition af en meget stor elkedel skal tage udgangspunkt i eleffekt (MW)og  varmeeffekttrækket (MW), målt på det tidspunkt med maksimale varmebehov. I fastsættelsen af det maksimale varmebehov kan det være relevant at se på de timer med højeste varmebehov, og det bør være muligt at kunne inddrage fremtidigt varmebehov, hvis der indenfor en overskuelig årrække er planlagt udvidelse af varmeforsyning f.eks. i forbindelse med konverteringer fra individuelle gasfyr til fjernvarme eller nyggeri, der øger det samlede varmebehov.

Hvis et fjernvarmeselskab ønsker at tilslutte en meget stor elkedel, så kan det indsættes som krav, at den del af kapaciteten i elnettet, der overstiger varmebehovet, skal være tilsluttet på begrænset netadgang – eller tilsvarende netvenlige produkter i fremtiden. Det er i den sammenhæng vigtigt, at dette krav ikke indebærer, at meget store elkedler ændrer kategoriindplacering.

Det foreslås, at Energistyrelsen afklarer det nødvendige hjemmels- og metodegrundlag for denne afgrænsede løsning både i bekendtgørelsen og det tilhørende høringsnotat. For eksempel ved indsættelse af et stykke 3, til den foreslåede § 9, se hertil nedenstående forslag til ny tekst med kursiv og understregning:

§ 9. Henføringen af anmodninger og dispositioner til prioriteringskategorierne sker på grundlag af en konkret og samlet vurdering af det kapacitetsbehov i det kollektive elforsyningsnet, der kan henføres til anmodningen eller dispositionen, inden for rammerne af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Omfatter en anmodning eller disposition flere anlæg eller aktiviteter, der anvender eller skal anvende samme tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet, kan hele eller dele af kapacitetsbehovet henføres til forskellige prioriteringskategorier og behandles særskilt efter prioriteringsreglerne i denne bekendtgørelse på grundlag af en samlet vurdering.

Stk. 3. Omfatter en anmodning tilslutning af et anlæg, der er opsat i en reguleret forsyningsvirksomhed og som har et elkapacitetsbehov, der overstiger det maksimale forsyningsbehov, kan der pålægges krav om afbrydelighed eller netvenlighed for den del af elkapacitetsbehovet, der overstiger det maksimale forsyningsbehov.

Det understreges, at Dansk Fjernvarme gerne bidrager med yderligere input til Energisty-relsen i forhold til den konkrete formulering. Det væsentligste er, at ovenstående forstå-else er afspejlet i bekendtgørelsen og i kan med fordel også indgå eksplicit i det forvente-de høringsnotat, som en del af det lovforberedende arbejde.

Pres på eksisterende tilslutninger med begrænset netadgang

Den aktuelle situation med begrænet kapacitet i elnettet har en direkte effekt på de eksi-sterende kunder, der er tilsluttet med begrænet netadgang. Flere af Dansk Fjernvarmes medlemmer oplever at blive begrænset meget oftere end tidligere, og tendensen ser ud til at forværres i fremtiden.

Det er uhensigtsmæssigt og afspejler at den begrænsede elnetkapacitet og den foreslå-ede prioriteringsmodel øger incitamentet til, at fjernvarmeselskaber søger om at erstatte eksisterende tilslutninger med begrænset netadgang med tilslutninger med fuld netad-gang. Det forøger varmeprisen og reducerer den samlede netvenlige kapacitet i elnettet.

For at fastholde og øge netvenlig adfærd, er der et stort behov for at udvikle nye netpro-dukter, som balancerer de kollektive elnetselskabers behov for sikkerhed for netvenlig adfærd med økonomiske incitamenter til at udvise netvenlig adfærd. Det bør i den forbin-delse sikres vilkårene for eksisterende kunder med begrænset netadgang ikke forringes uforholdsmæssigt. 

Prioriteringsmodellen skal være gennemsigtig og forudsigelig

Dansk Fjernvarme støtter, at knap kapacitet i elnettet fremover disponeres efter objektive kriterier frem for alene efter datoanciennitet. Det forudsætter imidlertid, at den nye priori-teringsmodel bliver tilstrækkelig gennemsigtig og forudsigelig til, at virksomheder kan anvende den som grundlag for konkrete investeringsbeslutninger.

For fjernvarmeselskaber indgår investeringer i varmepumper, elkedler og anden elektrifi-cering som en del af en langsigtet forsyningsplanlægning. Det er derfor vigtigt, at selska-berne kan forstå, hvad der afgør deres placering i modellen, hvilke forhold de selv kan påvirke, og hvornår et projekt realistisk kan forventes at komme videre.

Dansk Fjernvarme finder derfor, at kategoriindplacering, modenhed, netvenlighed, reser-vation af kapacitet og resultatet af puljebehandlingen skal kunne adskilles og forklares. Hvis disse vurderinger flyder sammen, bliver det vanskeligt for ansøgeren at forstå, hvor-for et projekt er placeret, som det er, og om reglerne administreres ensartet. Det tidligere udkast identificerer netop denne problemstilling.

Faste rammer for puljebehandling, modenhed og ventetid

Efter bekendtgørelsesudkastet skal større projekter uden for kategori 1 behandles i pul-jer. Dansk Fjernvarme finder det afgørende, at puljebehandlingen sker efter på forhånd kendte og ensartede rammer.

Der bør offentliggøres faste skæringsdatoer for puljerne samt en forventet dato for, hvornår ansøgerne modtager resultatet. De oplysninger om projekter og netkapacitet, der ligger til grund for den enkelte pulje, bør som udgangspunkt fastlåses på skæringsdatoen.

Ellers risikerer projekter at blive vurderet på forskellige grundlag, og det bliver vanskeligt at efterprøve prioriteringen. Det nuværende udkast fastlægger efter Dansk Fjernvarmes forståelse ikke disse centrale tidspunkter.

Modenhed bør vurderes ud fra objektive og dokumenterbare forhold hos ansøgeren, eksempelvis projektgodkendelse, arealforhold, investeringsbeslutninger og en konkret tidsplan. Samtidig er det vigtigt, at prioriteringsmodellen og tilslutningsprocessen til elnet-tet i kan foregå parallelt med kommunale godkendelser eller projektgodkendelser. Nets-elskabets eller Energinets egen sagsbehandlingstid bør ikke få betydning for, om et pro-jekt vurderes som modent. Ellers er der risiko for, at først-til-mølle-princippet indirekte genindføres gennem modenhedsvurderingen.

Et projekt, der ikke opnår kapacitet i en pulje, bør som udgangspunkt videreføres til den næste pulje uden en ny fuld ansøgningsproces, men med mulighed for at ajourføre de relevante oplysninger. Placeringen i den nye pulje bør fortsat følge kategori og netvenlig-hed og ikke anciennitet.

Det er samtidig helt centralt, at et projekt, der må vente på kapacitet, får et realistisk beslutningsgrundlag. En ubestemt venteposition er vanskelig at håndtere for et fjernvar-meselskab, som samtidig skal planlægge udfasning eller levetidsforlængelse af eksiste-rende produktionsanlæg og beslutte alternative investeringer. Netselskabet bør derfor så vidt muligt oplyse en underbygget tidshorisont for, hvornår den nødvendige kapacitet forventes at kunne stilles til rådighed. Hvis den realistiske tidshorisont eksempelvis er mange år, skal ansøgeren kende dette og kunne disponere derefter.

Der bør samtidig fastsættes klare og ambitiøse frister for den videre sagsbehandling efter puljebehandlingen. Et projekt, der er prioriteret til videre behandling, bør ikke kunne blive stående i en uafklaret position i længere tid, mens senere projekter eventuelt kommer videre. Hvis den forventede sagsbehandlingstid ikke kan overholdes, bør ansøgeren have en begrundelse og en opdateret tidsplan. Formålet er ikke at fastsætte en ubetinget ret til nettilslutning inden en bestemt dato, men at sikre fremdrift og et realistisk grundlag for projektets videre planlægning.