Gå til hovedindhold
Temadag
Elmarked & Eltariffer
Energipriser

Temadag: Få mest ud af elektrificeret fjernvarmeproduktion

Hver dag bliver der fastsat mange forskellige elpriser. Hvordan skal man navigere i elmarkederne for at få billig varme?

Uanset om du allerede har købt varmepumpe og elkedel eller står og overvejer det, så er det vigtigt at kende til elsystemet. Dine omkostninger til at producere varme bliver nemlig ikke kun bestemt af den elpris, der fastsættes forud for hver dag – og som man typisk kigger efter, når man lader sin elbil.

På temadagen kommer vi rundt om udbygning af elnettet og tariffer, muligheder for at lave lokale energisamarbejder, og så tager vi temperaturen på elmarkederne.

Til sidst kigger vi i krystalkuglen og får nogle bud på fremtidens energisystem.

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 9.00.

09.30 Velkomst

09.45 Tilslutning til elnettet – tekniske og regulatoriske rammer
Oplæg om nettilslutning og tarifering af elkedler og varmepumper. Hvad er processen for at få nye anlæg tilsluttet, hvor lang tid tager det, hvad koster det, og hvad blev det til med de der direkte linjer, som alle talte om en gang? Og hvad kan jeg som varmeværk gøre for at hjælpe processen og dermed hjælpe mig selv.

10.20 Pause

10.35 Case: Egen elproduktion i praksis
Hvad er fordelene og hvad er ulemperne (risiciene) ved at kombinere el- og varmeproduktion? Vi gennemgår et eksempel på et varmeværk, hvor der er varmeproduktion i kombination med elproduktion.

11.15 Pause

11.30 Muligheder for at indgå i lokale energifællesskaber
Drøftelse af fjernvarmens muligheder for at indgå i lokale energiløsninger i samarbejde med VE-developere, lokale landmænd eller andre. Vi har inviteret repræsentanter fra andre lokale energiaktører ind for at høre om deres syn på fjernvarmen og deres syn på mulighederne for fælles energiløsninger.

12.15 Frokost

13.00 Deltagelse i elmarkedet – fra varmeværk til aktør på elmarkedet
Vi tager temperaturen på elmarkedet og stiller skarpt på, hvad forventningerne er til aktører på elmarkedet. De seneste markedsændringer har været gunstige for fleksible elforbrugere og -producenter. Men der stilles også nye krav til de fysiske anlæg med meget korte aktiveringer – og samtidig skal man også fortsat huske, at myndighedernes overvågning af elmarkedet stiller krav til hele organisationen og at lovgivningen på elmarkedet på nogle områder adskiller sig fra andre markeder. Det gælder særligt den såkaldte REMIT-regulering.

14.00 Kaffe og kage

14.30 Fremtidens energisystem
Vi slutter af med et kig i krystalkuglen og fremtidens energisystem. Energieffektivisering og fleksibilitet bliver nøgleord – og alene af den grund bliver fjernvarme også et nøgleord. Men hvad med batterierne og PtX, som også er fleksible – og er det stadig havvind og sol, der bør satses på?

15.15 Opsamling og afslutning

15.30 Tak for i dag

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før temadagen.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.