Gå til hovedindhold
Kursus
Ledelse & Bestyrelse

Stærke bestyrelser i forsyningssektoren – ansvar, samarbejde og strategi

To intensive og praksisnære kursusdage for dig, der sidder i bestyrelsen for et kommunalt ejet forsyningsselskab. Bliv skarp på bestyrelsens ansvar, rammevilkår og rolle i en kompleks sektor med høj samfundsværdi. 

I takt med den grønne omstilling, nye teknologiske muligheder og øget regulering vokser forventningerne til bestyrelserne i landets kommunalt ejede forsyningsselskaber. Selskaberne står som centrale aktører i klima- og energipolitikken – og som bestyrelsesmedlem har du en nøglerolle i at balancere strategiske hensyn, driftsmæssige krav og ejernes interesser. 

Dette kursus er målrettet både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer og giver dig en solid forståelse for det ansvar og de opgaver, der følger med posten. Du får indsigt i de retlige rammer for forsyningsselskaber, herunder vedtægter, ejerforhold, habilitet og tavshedspligt, samt bestyrelsens juridiske og økonomiske ansvar. Vi dykker ned i centrale emner som god selskabsledelse og samspillet internt i bestyrelsen og med de kommunale ejere. 

Vi går i dybden med regnskabsmæssige forhold, samarbejdet med revisor og bestyrelsens rolle i risikostyring – herunder konkrete værktøjer og metoder til at identificere og håndtere risici inden for økonomi, cybersikkerhed, personale og drift. Vi afslutter med en samfundsmæssig vinkel, hvor ledelsen i DANVA og Dansk Fjernvarme sætter spot på forsyningsselskabernes rolle i fremtidens energilandskab, regulering og beredskab. 

Kurset har en stærk praksisnær tilgang med en vekselvirkning mellem teori, aktuelle cases og fælles drøftelser. Vi arbejder bl.a. med konkrete vedtægter, dilemmaøvelser og cases fra forsyningssektoren. Du vil få mulighed for at reflektere over, hvordan bestyrelsen kan styrke samarbejdet og skabe et velfungerende ledelsesteam sammen med direktionen. 

Kurset giver dig

  • overblik over de juridiske og økonomiske rammer for bestyrelsesarbejdet 
  • konkrete værktøjer til risikostyring og regnskabslæsning 
  • værktøjer til samspillet med direktion, ejere og eksterne samarbejdspartnere 
  • øvelser i håndtering af dilemmaer og beslutningsprocesser 
  • refleksioner over bestyrelsens samarbejde og funktionsniveau 
  • et stærkere strategisk blik på forsyningsselskabets rolle i samfundet 

Uanset om du har mange års erfaring eller er ny i bestyrelseslokalet, vil du gå fra kurset med ny viden, styrket ansvarsfølelse og inspiration til at skabe større værdi i dit bestyrelsesarbejde.

Datoer og program vil fremgå her på siden i løbet af oktober 2025.

For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Aagaard Mountfield, se kontaktoplysninger i kolonnen til højre.  

09.00 Morgenbrød

09.30 Velkomst og præsentation
Gennemgang af program samt præsentation og forventninger til de to dage.
Rikke Søgaard Berth, Horten og DANVA/Dansk Fjernvarme

10.00 De retlige rammer for forsyningsselskaberne
Overblik over de selskabsretlige rammer og de særlige forhold, der gælder for forsyningsselskaber. Vi kommer bl.a. omkring vedtægter, koncernstrukturer, ejeraftale, forholdet til ejer(e), hjemmel og aktindsigt.
Rikke Søgaard Berth, Horten

11.00 Pause

11.15 Bestyrelsens opgaver og ansvar – det gode bestyrelsesarbejde
Vi zoomer ind på bestyrelsen og på kodeks for god selskabsledelse i forsyningsselskaber. Vi ser på bestyrelsens årshjul, stratetiske opgaver, rettigheder og pligter, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Vi ser også på det personlige økonomiske ansvar, hvornår er det relevant, og hvordan skal man agere for ikke at ifalde ansvar.
Rikke Søgaard Berth, Horten

12.30 Frokost

13.15 Styrk jeres samarbejde – skab bedre beslutninger i en kompleks og kritisk sektor
I en tid med grøn omstilling, teknologisk udvikling og øget politisk og offentlig bevågenhed er det afgørende, at bestyrelser i forsyningssektoren ikke kun har de rette kompetencer – men også formår at arbejde effektivt sammen som et team. Der skal skabes et professionelt rum til at se indad og styrke samarbejdet med fokus på kompetencer, roller, ansvar og funktionsniveau. Bestyrelsen skal fungere som et samlet, strategisk velfungerende team i et stærkt samspil med direktionen og de offentlige/kommunale ejere. Vi vil arbejde med betydningen af kollektivt lederskab og bestyrelsens funktionsniveau.
Hjalte Aaberg, Aaberg+

15.00 Kaffe og kage

15.30 Dilemmaspil
I grupper drøftes dilemmaer omkring bestyrelsesarbejdet, og der bliver mulighed for fortroligt og risikofrit at afprøve og drøfte problemstillinger i bestyrelsesarbejdet.

Opsamling på dilemmaspil i plenum.

17.00 Opsamling
Læring fra dagen og forventningsafstemning.
Rikke Søgaard Berth, Horten

17.30 Egen tid

18.30 Middag

08.30 Introduktion og forventningsafstemning
Thomas Riis, PwC

08.40 Regnskabsmæssige forhold i forsyningsselskaber
Vi zoomer ind på selskabets økonomi. Vi gennemgår centrale regnskabsprincipper, typiske udfordringer og særlige økonomiske forhold i forsyningsselskaber. De vigtigste regnskabsposter bliver analyseret i konkrete regnskaber, og vi drøfter opmærksomheder og faresignaler.
Thomas Riis, PwC

9.30 Revision og samarbejde med revisor
Bestyrelsens rolle i forhold til revisionen, og hvordan bestyrelsen får mest værdi ud af samarbejdet med revisor.
Thomas Riis, PwC

10.00 Pause

10.15 Økonomisk regulering i vand - og fjernvarmesektoren
Overblik over gældende lovgivning om regulering – hvilke krav stiller det til bestyrelsen?
Stratetiske overvejelser omkring takststrategi og langsigtet økonomistyring.  
Thomas Riis, PwC

10.40 Risikostyring i forsyningsselskaber og risici set fra bestyrelsens synsvinkel
Bestyrelsens identifikation og håndtering af risici (økonomi, it, personale etc.), brug af konkrete værktøjer og metoder til risikostyring, praktiske eksempler fra branchen, strategiske overvejelser og dilemmaer i risikoarbejdet.
Thomas Riis, PwC

11.40 Årshjulet i bestyrelsen, herunder evaluering
Elementer i årshjulet, præsentation af mulige formater for evaluering af bestyrelsen.
Thomas Riis, PwC

12.15 Frokost

13.00 Forsyningsselskabernes rolle i samfundet
Strategiske og politiske fokusområder i forsyningsbranchen. Selskabernes og brancheforeningernes rolle i det strategiske og politiske arbejde.
Carl Emil Larsen, DANVA og Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

14.15 Kaffe og kage

14.30 Dilemmaer i bestyrelsesarbejdet
Drøftelser af dilemmaer i bestyrelsesarbejdet – strategi, ansvar, risikostyring og samarbejde.
Rikke Søgaard Berth, Horten

15.15 Afslutning
Læring, indsigter og evaluering
Rikke Søgaard Berth, Horten og DANVA/Dansk Fjernvarme

15.30 Tak for denne gang
Undervisningen veksler mellem teori og cases, som tager afsæt i konkrete problemstillinger fra forsyningsbranchen.

Deltagerne har mulighed for at byde ind med konkrete spørgsmål og dilemmaer inden kurset, som medtages i det omfang, det er muligt i forhold til det planlagte program.   

Pris for ophold er inkluderet i deltagerprisen og indeholder middag inkl. 1 genstand pr. ret samt overnatning og morgenmad på hotellet.

Ønsker du at deltage i middagen uden overnatning, kan du sende en mail til tilmelding@danskfjernvarme.dk.

Kurset koster 9.500 kr. ekskl. moms pr. pers. for de første fire deltagere fra samme selskab. Herefter er prisen 6.500 kr. ekskl. moms.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før uddannelsen starter.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.