Gå til hovedindhold
Kursus
Varmepumper & Elkedler
Varmekilder

Drift af elkedler

Bliv bedre til at sikre en stabil og effektiv drift af elkedler, og lær at opdage begyndende fejl, før de udvikler sig til driftsstop eller skader på anlægget.

Elkedler spiller en stadig større rolle i fjernvarmeproduktionen. Men hvad skal du være særligt opmærksom på i den daglige drift, og hvordan opdager du, når noget ikke fungerer, som det skal?

På dette kursus får du praktisk indsigt i elkedlens opbygning, funktion og drift. Du lærer, hvilke driftsværdier du skal holde øje med, hvordan de hænger sammen, og hvilke tegn der kan afsløre begyndende elektriske eller mekaniske problemer.

Kurset giver dig et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i den daglige drift og reagere, inden mindre fejl udvikler sig til større driftsforstyrrelser.

På kurset arbejder vi bl.a. med:

  • Opbygning og virkemåde af lavspændings- og højspændingskedler

  • Strøm, spænding og effektberegning

  • Vandkemi, pH, ledningsevne, N₂-system og trykholdning

  • Elektroder, isolatorer, cirkulationspumper og øvrige centrale komponenter

  • Normal drift og de vigtigste driftsværdier

  • Tegn på begyndende elektriske og mekaniske problemer

  • Typiske alarmer, driftsforstyrrelser og indledende fejlfinding

  • Hvilke opgaver du selv må udføre, og hvornår der skal tilkaldes en servicevirksomhed


Efter kurset har du:

  • fået en større forståelse for elkedlens funktion og de forhold, der påvirker en sikker og stabil drift.


Du er bedre rustet til:

  • at sikre en stabil drift ved at forstå og holde øje med de vigtigste driftsværdier

  • at opdage begyndende fejl ved at genkende ændringer fra normal drift og foretage en systematisk indledende fejlfinding

  • at forebygge driftsforstyrrelser ved at reagere rettidigt og give leverandører eller servicepersonale præcise oplysninger om eventuelle fejl


Er kurset noget for dig?

Kurset er for dig, der arbejder med drift og vedligehold af elkedler, eksempelvis som driftsleder, maskinmester, driftsoperatør eller teknisk medarbejder. Det er

relevant for dig, uanset om du allerede har erfaring med elkedler eller arbejder i et fjernvarmeselskab, der er ved at anskaffe en elkedel.

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 8.45.

09.15 Velkomst og præsentation

09.30 Sådan fungerer de forskellige typer elkedler

10.30 Pause

10.45 Effektberegning, vandkvaliteter, N2 system, trykhold

Sikkerhed og sikkerhedsudstyr på elkedler.

12.00 Frokost

12.45 Lær din elkedel at kende

Vi gennemgår forskellige former for fejl på elkedler samt forskellige driftsparametre, som driftspersonalet bør fokusere på.

Gruppeopgaver og opsamling.

14.15 Kaffe og kage

14.30 Grænserne mellem almindelig kedeldrift og arbejde på højspændingsdel

Gruppeopgaver og opsamling.

15.45 Opsamling på opgaver og afslutning

16.00 Tak for i dag

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.

Sidst opdateret: 27. oktober 2026