Gå til hovedindhold

Forsyningsselskaber oplever bølge af usædvanlige aktindsigtsanmodninger

LÆS I DAG: DI ser AI-genererede aktindsigter som chikane.
Høje elpriser efter uge med lav produktion fra vind og sol.
Kraftvarmeværker fremhæves som nøglen til fortsat høj elforsyningssikkerhed.
Flere nordjyske fjernvarmeselskaber varsler prisstigninger.
Bekymring om grundvand præger debat om vindmøller ved Saltofte.
Bjæverskov Fjernvarme: Jordkørsel giver nabogener, men arbejdet nærmer sig afslutning.
Finsk varmelager i sten skal reducere brugen af olie og biomasse.

9. nov. 2026

Indhold

    DR Nyheder:
    Forsyningsselskaber oplever bølge af usædvanlige aktindsigtsanmodninger

    Flere fjernvarme-, vand- og spildevandsselskaber modtager for tiden et større antal usædvanlige aktindsigtsanmodninger, som brancheorganisationerne vurderer, kan være genereret med kunstig intelligens.

    Ifølge DR Nyheder bliver der i anmodningerne blandt andet efterspurgt oplysninger om retssager og personer, der ikke findes i selskabernes registre.

    Dansk Fjernvarme, DANVA og Danske Vandværker ser med bekymring på udviklingen, fordi de samme henvendelser også rammer andre dele af den kritiske infrastruktur, herunder uddannelsesinstitutioner.

    - I den nuværende geopolitiske situation ved vi, vi er under angreb fra Rusland på flere områder. Vi er bekymrede for, om det skal bruges til at indhente oplysninger om forsyningsselskaberne, så det kan bruges i en større sammenhæng for at få mere klarhed over, hvordan vores beredskab er bygget op, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

    Branchen frygter, at oplysningerne kan indsamles som led i en bredere kortlægning af samfundskritiske funktioner.

    *****

    EnergiWatch:
    DI ser AI-genererede aktindsigter som chikane

    Dansk Industri har valgt at gå ind i sagen om usædvanligt mange aktindsigtsanmodninger, der har ramt forsyningsselskaber – herunder fjernvarmeselskaber - samt andre såvel offentlige som private selskaber.

    Ifølge DI er der på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at henvendelserne stammer fra aktører, som udgør en egentlig sikkerhedstrussel. Det skriver EnergiWatch.

    - Det er ikke det samme, som at det ikke skal tages alvorligt. Men det er ikke på nogen måde aktører, som giver anledning til bekymring, siger Jeppe Engell, chefkonsulent og ekspert i cybersikkerhed hos Dansk Industri, til Ritzau.

    *****

    TV2 Nyhederne:
    Høje elpriser efter uge med lav produktion fra vind og sol

    Det grå og vindstille vejr har sendt elpriserne op på det højeste ugentlige niveau siden december 2022. Årsagen er det såkaldte dunkelflaute, hvor både vindmøller og solceller producerer mindre strøm, skriver TV 2 Nyhederne.

    Det har øget behovet for el fra blandt andet gaskraftværker, samtidig med at højere gaspriser har presset elpriserne yderligere op. Den gennemsnitlige rene elpris nåede i ugens løb 1,8 kr. pr. kWh i Vestdanmark og 2,0 kr. pr. kWh i Østdanmark.

    - Denne uge har vist, hvor stor betydning vejret efterhånden har for vores elpriser. Når både vinden og solen svigter i store dele af Europa på samme tid, bliver den billige vedvarende energi en mangelvare, siger Ellen Trolle, direktør i Norlys' energiforretning, til TV 2 Nyhederne.

    *****

    Green Power Denmark; pressemeddelelse:
    Kraftvarmeværker fremhæves som nøglen til fortsat høj elforsyningssikkerhed

    Green Power Denmark skriver i en pressemeddelelse, at Danmarks selvforsyningsgrad i de mest kritiske timer med meget lav produktion fra vind og sol kan falde fra cirka 75 procent i dag til 30 procent i 2036.

    Ifølge organisationen skyldes udviklingen, at en række kraftvarmeværker forventes at blive taget ud af drift, hvilket øger afhængigheden af importeret elektricitet.

    - Vi har fortsat brug for kraftvarmeværkerne og deres regulerbare produktion til at understøtte omstillingen til vejrafhængige teknologier, siger Martin Hansen, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

    Green Power Denmark peger på, at kraftvarmeværker fortsat bidrager med regulerbar elproduktion, som understøtter både forsyningssikkerheden og balancen i elsystemet.

    Organisationen foreslår konkret en kapacitetsmekanisme og et stop for nye biomassekedler til ren varmeproduktion for at bevare vigtig produktionskapacitet.

    *****

    Nordjyske Stiftstidende:
    Flere nordjyske fjernvarmeselskaber varsler prisstigninger

    Flere fjernvarmeselskaber i Nordjylland har ifølge en rundspørge fra Nordjyske Stiftstidende hævet priserne eller varslet stigninger fra årsskiftet.

    Blandt andet får kunder hos Støvring Kraftvarme, Sæby Varmeværk, Frederikshavn Varme A/S, Nibe Varmeværk og Vrå Varmeværk højere varmeregninger.

    Nordjyske Stiftstidende skriver, at prisstigningerne især højere energiomkostninger, geopolitiske forhold og ekstraordinære driftsudgifter.

    - Stigningen skyldes primært de aktuelle geopolitiske forhold, herunder usikkerheden omkring transporten gennem Hormuz-strædet samt den fortsatte krig i Ukraine. Disse forhold har medført stigende gaspriser på de europæiske energimarkeder, hvilket påvirker varmeproduktionens omkostninger, oplyser Nibe Varmeværk ifølge Nordjyske Stiftstidende.

    Samtidig fremhæves det, at der fortsat er store prisforskelle mellem fjernvarmeværker på landsplan, afhængigt af blandt andet produktionsform, investeringer og lokale forhold.

    *****

    Fyens Stiftstidende:
    Bekymring om grundvand præger debat om vindmøller ved Saltofte

    Fyens Stiftstidende skriver, at planerne om fire op til 150 meter høje vindmøller ved Saltofte og Sønderby har udløst omfattende lokal modstand i den indledende høring.

    Særligt Sønderby Vandværk rejser spørgsmål om mulige konsekvenser for grundvandet og efterlyser flere undersøgelser, før projektet eventuelt går videre.

    Vandværket ønsker blandt andet belyst, hvordan udgravninger, midlertidig grundvandssænkning og etablering af veje, kabler og tekniske anlæg kan påvirke grundvandsmagasiner og drikkevandsressourcer.

    - Efter lovgivningen skal alle miljøforhold efter en politisk vedtagelse, som kommunen vurderer, er relevante, vurderes nærmere i en miljøkonsekvensredegørelse. Det er helt almindelig praksis, siger Jakob Sønderskov Weber, chef for Planlægning og Borgerinddragelse i NRGI.

    Projektet skal efter planen behandles politisk i Assens Kommune i begyndelsen af 2027.

    *****

    Sjællandske Nyheder:
    Bjæverskov Fjernvarme: Jordkørsel giver nabogener, men arbejdet nærmer sig afslutning

    Ifølge Sjællandske Nyheder erkender Bjæverskov Fjernvarme, at naboer til et jorddepot oplever gener fra den omfattende jordkørsel i forbindelse med fjernvarmeprojektet.

    Fjernvarmeselskabet understreger, at ressourcepladsen er etableret af entreprenøren MSE efter kommunale tilladelser, og at både placering og adgangsvej er godkendt gennem Køge Kommunes myndighedsbehandling.

    Bjæverskov Fjernvarme oplyser samtidig, at der er iværksat tiltag for at begrænse støvgener, og at eventuelle afvigelser fra tilladelsens vilkår skal håndteres. Projektet følger tidsplanen og forventes afsluttet tidligere end den oprindelige frist i 2027.

    - Vi forventer faktisk at kunne afslutte anlæg og gravearbejdet før den oprindelige tidsfrist i byen, som var fastsat til april 2027, siger Lars Have Christensen, formand for Bjæverskov Fjernvarme, til Sjællandske Nyheder.

    *****

    Input.dk:
    Finsk varmelager i sten skal reducere brugen af olie og biomasse

    Et nyt finsk varmelager i byen Pornainen gemmer billig el som varme i 2.000 ton knust fedtsten og leverer herefter energien til det lokale fjernvarmenet. Det beretter Input.dk.

    Anlægget kan lagre 100 MWh varme og har siden juni 2025 fungeret som den primære varmekilde i fjernvarmesystemet. Teknologien forventes at reducere fjernvarmens CO₂-udledning med omkring 70 procent, udfase olie og sænke forbruget af træflis markant.

    Ifølge Input.dk er løsningen især relevant for fjernvarme og industri, hvor varme kan anvendes direkte uden omdannelse tilbage til elektricitet.

    Input.dk beskriver, at sand- eller stenbatterier lagrer energi som varme ved temperaturer på op til 500-600 grader, og at større anlæg kan opnå en virkningsgrad på omkring 90 procent ved levering af varme.

    Samtidig peges der på, at teknologien kan supplere eksisterende varmeløsninger, men ikke nødvendigvis er mere effektiv end eksempelvis varmepumper og varmtvandslagre i systemer med behov for lavere temperaturer.

    Sidst opdateret: 9. november 2026

    Andre klikkede på...