Regeringen vil fremskynde udbygningen af elnettet
LÆS I DAG:
Naturfredningsforening kritiserer plan for hurtigere udbygning af elnettet.
Regeringen fastholder kursen, men mål for grøn strøm fra land udskydes.
Netselskaber ser batterier og fleksibilitet som supplement til netudbygning.
Rødkærsbro Fjernvarme hæver budgetprisen for varme.
Klimamonitor:
Regeringen vil fremskynde udbygningen af elnettet
Regeringen vil forkorte tilladelsesprocesserne for nye elnetprojekter for at afhjælpe den aktuelle kapacitetsmangel i elnettet. Det skriver Klimamonitor på baggrund af et nyt udspil fra regeringen.
Udspillet skal blandt andet gøre det hurtigere at etablere ny netinfrastruktur gennem såkaldte netfremskyndelsesområder, hvor godkendelsesprocesser kan forkortes.
Målet er at reducere sagsbehandlingstiden med ét til tre år og dermed skabe hurtigere adgang til elnettet for virksomheder og andre aktører, der ønsker at elektrificere deres aktiviteter.
Regeringen vil samtidig gøre det lettere at vælge luftledninger frem for nedgravede kabler ved udbygning af nettet.
- Vi risikerer, at Danmark går i stå. Derfor går det ikke, at de mange forskellige tilladelser for elnetsprojekter tager op til ti år, når vi står og mangler pladsen nu, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til Klimamonitor om udspillet.
*****
EnergiWatch:
Naturfredningsforening kritiserer plan for hurtigere udbygning af elnettet
Danmarks Naturfredningsforening advarer om, at regeringens forslag til hurtigere udbygning af elnettet kan svække hensynet til natur og miljø.
Ifølge EnergiWatch bakker DN op om behovet for et stærkere elnet til den grønne omstilling, men frygter, at kortere godkendelsesprocesser og færre klagemuligheder kan føre til projekter, der skader naturen.
Kritikken retter sig især mod planerne om at udpege netfremskyndelsesområder i størstedelen af landet for at få elprojekter hurtigere gennem systemet.
- Der er klagemuligheden alfa og omega, så vi kan stoppe eller ændre projekterne, inden fejlene gør uoprettelig skade på vores natur, siger Jon Burgwald, afdelingschef for Natur & Miljø i Danmarks Naturfredningsforening.
*****
Klimamonitor:
Regeringen fastholder kursen, men mål for grøn strøm fra land udskydes
Ifølge Klimamonitor erkender klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa, at målet om at firdoble produktionen fra solceller og landvind ikke nås i 2030 som oprindeligt planlagt.
Den seneste Klimastatus- og fremskrivning peger på, at målet først kan realiseres omkring 2040.
Regeringen fastholder dog de indgåede aftaler om mere vedvarende energi på land, selv om udviklingen påvirkes af blandt andet havvindudbygning, højere nettilslutningsomkostninger og færre projekter end forventet.
- Vi står ved de aftaler, vi tidligere har indgået, men vi er også nødt til at have en realisme, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til Altinget.
For energi- og forsyningssektoren betyder det, at udbygningen af elproduktion på land fortsat er et politisk mål, men med en længere tidshorisont.
*****
Energy Supply:
Netselskaber ser batterier og fleksibilitet som supplement til netudbygning
Flere af landets netselskaber vurderer, at batterier og fleksible elforbrugsløsninger kan bidrage til at udnytte den eksisterende netkapacitet bedre og dermed afhjælpe presset på elnettet. Det fremgår af Energy Supply.
- Der er helt klart et potentiale i batterier i distributionsnettet. Vi skal have fundet det rigtige mix af fysiske aktiver og fleksible løsninger, siger Lise Bering, administrerende direktør i N1.
N1, Dinel og Vores Elnet arbejder allerede med forskellige former for fleksibilitet og pilotprojekter, men understreger samtidig, at løsningerne endnu ikke kan erstatte behovet for traditionelle netinvesteringer.
Særligt lokale kapacitetsudfordringer og behovet for høj leveringssikkerhed gør det vanskeligt at skalere fleksibilitetsløsninger hurtigt.
*****
Viborg stifts Folkeblad:
Rødkærsbro Fjernvarme hæver budgetprisen for varme
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad stiger den forventede varmeudgift for kunderne hos Rødkærsbro Fjernvarmeværk i det kommende varmeår.
For et standardhus på 135 kvadratmeter med et årligt forbrug på 12,7 MWh øges den samlede varmepris med 1.374 kroner til 16.093 kroner inklusive moms. Værket hæver budgetprisen fra 510 til 585 kroner pr. MWh og begrunder ændringen med usikkerhed om udviklingen i energipriserne.
- Det er, fordi verdensmarkedet er tosset, og vi er nødt til at være forsigtige i vores budgetlægning, siger formand Frede Hansen om baggrunden for den højere budgetpris.
Samtidig fortsætter investeringerne i blandt andet ny elkedel, batterianlæg og ledningsrenoveringer, mens andelen af grøn energi er opgjort til 89 procent.
