Gå til hovedindhold

Rådgivere forventer vækst inden for fjernvarmen

LÆS OGSÅ:
Forsyningsselskab vil levere fjernvarme til 1.600 i Skælskør
Forsyning vil have sikkerhed for strøm, før de bygger varmepumpe
OK vil droppe aconto-afregning
S og DI forsvarer gasrør
Formand sætter ny handlekraftig retningen for Energinet

31. aug. 2026
Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    EnergiWatch:
    Rådgivere forventer vækst inden for tre energiområder

    Tre områder forventes at holde de tre rådgivere Cowi, Sweco og Niras i gang i de kommende år. Nemlig havvind, fjernvarme og elektrificering. Det skriver EnergiWatch.

    - Hele elektrificeringen er virkelig kommet rullende, og det præger i den grad branchen, siger Klaus Winther Ringgaard, direktør for energidivisionen hos Cowi, til EnergiWatch.

    Hos Niras arbejder de især med elektrificeringen af fjernvarmesektoren. Først og fremmest i Danmark, men hos Sweco gælder det også lande som England, Irland og Tyskland, hvor fjernvarmeområdet ”skal være markant større”.

    *****

    Energy Supply:
    Forsyning vil have sikkerhed for strøm, før de bygger varmepumpe

    Hillerød Forsyning vil investere i en ny 10 MW varmepumpe, der skal udnytte overskudsvarme fra spildevand fra kommunens renseanlæg. Men for at det kan ske med udgangen af 2027, kræver det, at der er strøm nok i elnettet. Det skriver Energy Supply.

    - Alle er påpasselige med at sætte nye projekter i søen med forventninger om, at der er strøm til rådighed på et givet tidspunkt. Det gælder selvfølgelig også hos os, siger Peter Underlin, direktør i Hillerød Forsyning til Energy Supply.

    Hillerød Forsyning har i forvejen en 50 MW elkedel, men har indtil videre kun 19 MW til rådighed på elnettet.

    *****

    Finans:
    OK vil droppe aconto-afregning

    Energiselskabet OK bakker op om at forbyde aconto som afregningsform for strømmen i stikkontakten.

    - Acontobetaling hører fortiden til, det er noget rod, at det stadig er en mulighed. Vi synes ikke, produktet er godt for kunderne, siger markedsdirektør hos OK Christian Ruhe til Finans.

    Selskabet er allerede holdt op med at afregne med aconto til nye kunder. Og de arbejder på at få overført de nuværende acontokunder til den bagudbetalte model, som Forbrugerrådet Tænk ønsker at få indført som standardmodel.

    1. januar 2026 trådte en ny lovgivning i kraft, der skulle sikre mere kontrol med acontomodellen.

    Hos Green Power Denmark har man været kritisk overfor helt at afskaffe aconto. Her mener man, at den nye lovgivning skal have effekt, inden man ændrer mere.

    *****

    Altinget Energi & Forsyning:
    S og DI forsvarer gasrør

    Der er ingen grund til at kalde den milliarddyre gasledning til Lolland for en fejl. Heller ikke selvom Nakskov Sukkerfabrik lukker næste år.

    Sådan lyder det fra Dansk Industri og Socialdemokratiet overfor Altinget.

    - Gasledningen til Lolland blev ikke etableret for én virksomheds skyld, men som en langsigtet infrastrukturel investering, der skal understøtte udviklingen af et helt område," udtaler vicedirektør i DI Troels Ranis i et skriftligt svar til Altinget.

    Noget af det samme kommer fra Socialdemokratiet, hvor Kasper Roug, der er valgt på Lolland, oplyser, at investeringer i biogasproduktionen sikrer, at store mængder biomateriale fra landbruget ikke bliver spildt.

    Firmaet Nordzucker, der ejer Nordic Sugar og sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing, har meldt ud, at produktionen indstilles i januar 2027. I den anledning kritiserede klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa beslutningen om at etablere gasrøret.

    *****

    Finans:
    Energinets formand sætter ny handlekraftig retning

    Analyse: Energinets nye formand, Tommy Ahlers, har ikke bare fyret topchefen. Han har også sat en ny retning for de 2.500 medarbejdere.

    Energinet har som sin fornemste opgave at udbygge og drive elnettets motorveje i takt med den grønne omstilling. Det har selskabet haft svært ved at leve op til, skriver Jakob Martini, klimaredaktør i Finans i denne analyse.

    Ordet handlekraft har Tommy Ahlers brugt gentagne gange både i pressemeddelelsen og interviews om fyringen.

    Dermed sætter han ikke bare en ny retning for en kommende daglig ledelse, men for hele organisationen, som over de senere år er vokset eksplosivt til over 2.500 medarbejdere.

    *****

    Sidst opdateret: 12. oktober 2026

    Andre klikkede på...