Kommuner sænker klimaambitionerne

Altinget:
Kommuner sænker klimaambitionerne

Aarhus og Horsens Kommuner har begge nedjusteret deres klimamål for 2030 og opgivet ambitionen om at blive klimaneutrale inden udgangen af årtiet. Beslutningerne rejser spørgsmålet om, hvorvidt kommunernes kursændringer varsler en bredere opblødning af Danmarks samlede klimamål.

Altinget har bedt Tue Damsø, enhedschef i den grønne tænketank Concito, om det er for tidligt at drage den konklusion. Han peger på, at de to kommuner fastholder fortsat høje klimaambitioner med mål om henholdsvis 85 og 75 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 sammenlignet med 1990. Begge ligger dermed fortsat over det nationale mål på 70 procent.

Damsø peger på, at kommunerne samlet set stadig er mere ambitiøse end staten. Tidligere analyser fra Concito viser, at kommunernes samlede klimamål svarer til en national reduktion på 76 procent, mens de planlagte indsatser vurderes at kunne levere 73 procent.

Aarhus begrunder sin nedjustering med bortfaldet af et planlagt CO2-fangstprojekt, mens Horsens vurderer, at klimaneutralitet i 2030 ikke længere er realistisk. Ifølge Damsø illustrerer det, hvor afhængige ambitiøse klimaplaner er af teknologier og virkemidler, som kommunerne ikke altid selv har kontrol over.

Han understreger samtidig, at klimaomstillingen kræver vedvarende politisk fokus og støtte fra nationalt niveau, hvis kommunerne skal kunne gennemføre de nødvendige strukturelle forandringer og fastholde fremdriften i den grønne omstilling.

*****

Energy Supply:
Efter dyrt CCS-exit: Borgmester håber, staten dropper nyt udbud

Aarhus vil fortsat satse på CO2-fangst som en central del af kommunens klimaplaner, men borgmester Anders Winnerskjold håber ifølge Energy Supply, at staten vælger en anden model end endnu et stort konkurrenceudbud.

Det kommunale forsyningsselskab Kredsløb trak sig i december 2025 ud af statens CCS-udbud. Beslutningen blev truffet på grund af de betydelige økonomiske risici, der var forbundet med projektet.

Nu ønsker borgmesteren igen at bringe Aarhus i spil til statslig støtte til CO2-fangst.

- Jeg håber, man i dialog med staten kan finde nogle aktører, der er modne nok til at kunne trække CO2 ud af luften uden, at vi alle sammen skal konkurrere og bruge store millionbeløb, der ender som sunk cost, siger Anders Winnerskjold.

Det statslige CCS-udbud endte med Aalborg Portland som eneste vinder af en støttepulje på knap 29 milliarder kroner. Flere kommunale forsyningsselskaber brugte samlet over en halv milliard kroner på at forberede bud, heraf omkring 140 millioner kroner i Aarhus.

Ifølge borgmesteren er CO2-fangst fortsat afgørende, hvis Aarhus skal nå målet om klimaneutralitet i 2035. Han peger samtidig på, at usikkerhed om lagring af CO2 gjorde det vanskeligt for forsyningsselskaberne at deltage på de eksisterende vilkår.

*****

Energy Supply:
Elnetselskab får grønt lys til pilotprojekt om fleksibilitet

Trefor El-net har fået grønt lys fra Forsyningstilsynet til at afprøve køb af fleksibilitetsydelser som et alternativ til traditionel udbygning af elnettet. Godkendelsen giver ifølge Energy Supply netselskabet mulighed for at igangsætte et pilotprojekt, der skal undersøge, om fleksibilitet fra markedsaktører kan være en mere omkostningseffektiv løsning.

Ifølge elforsyningsdirektør Per Sørensen handler projektet om at afklare, om fleksibilitet kan reducere behovet for investeringer i ny netkapacitet. Modellen indebærer, at Trefor El-net køber fleksibilitet hos aktører, der kan sænke eller flytte deres elforbrug, når belastningen på nettet bliver for høj.

Den konkrete placering af pilotprojektet er endnu ikke fastlagt. Valget vil blandt andet afhænge af, hvor potentielle leverandører har fleksibilitetsressourcer til rådighed.

Projektet vil typisk tage udgangspunkt i en 60/10 kV-transformerstation. Hvis forbruget overstiger stationens kapacitetsgrænse, skal leverandøren kunne aktivere fleksibilitet for at undgå overbelastning.

Næste skridt er at udarbejde udbudsmateriale og gennemføre en udbudsproces. Derfor er der endnu ikke fastsat en tidsplan for projektets opstart.

*****

Børsen:
Dyr gasvinter truer i Europa

Europa risikerer en ny energimæssig hovedpine, når vinteren nærmer sig, fremgår det af Børsen, der bl.a. peger på, at EU's lagre af naturgas er kun knap 61 procent fyldte, hvilket er markant lavere end på samme tidspunkt de seneste år. Samtidig presser geopolitiske spændinger og begrænset adgang til flydende naturgaspriserne op.

Blokaden af Hormuzstrædet har reduceret forsyningen af LNG til verdensmarkedet, mens Europas efterspørgsel efter gas har været høj gennem sommeren. Flere europæiske lande har samtidig oplevet øget elforbrug som følge af hedebølger, hvilket har øget behovet for gasfyret elproduktion.

Prisen på naturgas er steget til omkring 62 euro per MWh, der er mere end en fordobling siden december sidste år. Det skaber bekymring for både husholdninger og virksomheder forud for fyringssæsonen.

- Det er lidt den perfekte storm for gas. Man har ikke fået fyldt lagrene hen over foråret og sommeren efter en kold vinter, og samtidig er der store geopolitiske udfordringer, siger Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management.

Situationen forværres af vedligeholdelsesarbejde på norske gasfelter og EU's plan om at udfase russisk gas senest i 2027. Ifølge eksperter kan en kold vinter sende priserne yderligere i vejret.

Trods de dystre udsigter peger økonomer på, at Europa i dag er bedre rustet end under energikrisen i 2022. Lavere gasforbrug og større importkapacitet for LNG kan dæmpe konsekvenserne, men udsigten til en dyr vinter består.

*****

EnergiWatch:
Salget af varmepumper stiger markant i andet kvartal

Varmepumpeindustrien ser lysere på tingen, efter at salget af vandbårne varmepumper i andet kvartal er steget til 5.275 enheder. Det er en stigning på næsten 50 pct. sammenlignet med et kvartal tidligere og samme periode sidste år, fremgår det af EnergiWatch.

- Tallene bekræfter, at danske boligejere virkelig gør en indsats for at skifte de gamle gas- og oliefyr ud med moderne løsninger, og det er godt for både forsyningssikkerheden, klimaet og boligejerne, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI), i en pressemeddelelse.

Branchen kobler fremgangen til de nuværende rammevilkår på markedet og fremhæver især den styrkede Varmepumpepulje som en vigtig støtteordning.

Varmepumpeindustrien oplyser, at hver fjerde boligejer, der fik tilskud i 2026, allerede har fået installeret deres varmepumpe, og at tilskuddene dermed bliver brugt i praksis.

Ifølge Varmepumpeindustrien skaber de stigende salgstal optimisme i varmesektoren, men udviklingen forudsætter, at de nuværende tilskudsmuligheder ikke bliver bremset politisk.

*****

Altinget:
Hvilken vej svinger pendulet over Europas grønne omstilling? I efteråret får vi svaret

Bliver EU's grønne omstilling styrket eller udvandet? Det spørgsmål forventes at få et klarere svar i løbet af efteråret, hvor en række centrale klima-, energi- og miljøsager skal behandles i Bruxelles. Det fremgår af en analyse i Altinget.

Siden EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet tiltrådte i 2024, er de blevet mødt med kritik for gradvist at lempe dele af den grønne lovgivning. Samtidig er nye initiativer dog kommet til, og derfor bliver de kommende måneder afgørende for at forstå den samlede retning.

På klimaområdet skal EU blandt andet forhandle en reform af kvotehandelssystemet ETS, der er unionens vigtigste redskab til at reducere CO2-udledninger. Også klimagrænsetolden CBAM og reglerne for offentlige udbud står over for ændringer med potentielt stor betydning for virksomheder og investeringer.

På energiområdet venter forhandlinger om EU's store elnetpakke, en ny elektrificeringshandlingsplan og en revision af brintstrategien. Samtidig fortsætter arbejdet med at udfase russisk energi inden 2027.

Miljøpolitikken bliver også præget af nye forslag. Særligt den kommende Circular Economy Act ventes at få stor betydning for genbrug og ressourceforbrug i Europa.

Derudover rykker forhandlingerne om EU's næste langtidsbudget tættere på. Her ventes investeringer i energi, elnet og grøn industri at blive blandt de store slagsmål.

*****

GridTech:
Forskningsprojekt skal afsløre danskernes varmespild: Vil spare 20 procent på regningen

Et nyt forskningssamarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, cleantechvirksomheden Brunata og almene boligorganisationer skal kortlægge skjult varmespild, samt hvordan det kan forebygges. Det fortæller GridTech.

- Hvis projektet lykkes, kan det ændre måden, vi arbejder med energiforbrug og indeklima i boliger på. Vi vil kunne simulere forskellige løsninger og se, hvilke ændringer der giver størst effekt på både energiforbrug og komfort. Det kan få betydning for hele boligområdet i fremtiden, fortæller Lektor på Institut for Civil and Mechanical Engineering på DTU, Kevin Michael Smith.

Air Repair-projektet skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op, og DTU forventer, at det har potentiale til at kunne reducere varmeforbruget med op mod 20 procent i gennemsnit i de deltagende bygninger.

Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant. På sigt skal systemet også kunne udvikle datamodeller, der kan oversætte tekniske målinger til konkrete økonomiske konsekvenser for forbrugerne, så man potentielt vil kunne fortælle forbrugerne, hvad ens varmevaner har af betydning for regningen.