Regeringen står alene bag klimamål på 82 procent for 2035

NB Forsyning & Klima:
Regeringen står alene bag klimamål på 82 procent for 2035

Regeringen gik torsdag solo og kom med sit eget nye klimamål for 2035. Det betyder, at Danmark skal have reduceret sine udledninger af drivhusgasser med 82 procent senest i 2035, skriver bl.a. NB Forsyning & Klima.

- Vi har haft gode drøftelser, men jeg kan konstatere, at det ikke er lykkedes at finde fælles grund til at kunne lave en bred aftale. Derfor fastsætter vi selv et klimamål for 2035, men døren er stadig åben for samarbejde, udtaler klimaminister Lars Aagaard.

I Dansk Fjernvarme mener man, at regeringen skulle have sat et mere ambitiøst klimamål for 2035. Der er derfor plads til, at der kan arbejdes videre med yderligere tiltag i det nye år, lyder reaktionen.

- Vi havde håbet på et mere ambitiøst klimamål for 2035, og jeg mener, vi har brug for et mere ambitiøst mål, hvis ikke vi skal gøre det mere svært end nødvendigt at nå helt i mål med at blive både klimaneutrale og også negative, siger direktør Kim Mortensen.

Direktøren påpeger, at CO2-fangst skal prioriteres som "et nødvendigt værktøj" i opnåelsen af målet. Det kræver dog, at der bliver afsat flere midler til nye CCS-puljer. Ligesom der skal være en bedre fordeling af den økonomiske risiko mellem staten og de kommuner, som ejer selskaberne.

*****

Energy Supply:
"Falliterklæring": Kalder klimamål for historisk ringe

Oppositionspartier finder regeringens klimamål på 82 procent, som den har vedtaget selv, for uambitiøst. Det skriver Energy Supply.

- Én ting er, at regeringen sætter et så lavt et mål, at det næsten kan være lige meget. Noget andet er, at man ikke er villig til at forhandle langsigtet og bredt i Folketinget, siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, i en kommentar på X.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, kalder klimamålet for regeringens "største fiasko" hidtil.

- Hold da juleferie for en falliterklæring, og guderne skal da vide, at SMV (SVM-regeringen, red.) har haft en del, skriver Rosenkilde på X.

De Radikale og Alternativet har sammen med Enhedslisten og SF ønsket et klimamål for 2035 på 90 procent.

*****

NB Forsyning Forsyning & Klima:
Sjællandsk forsyningskoncern overgår til eksternt formandskab

De tre byråd bag Envafors-koncernen har besluttet ikke at fordele formandsposter til forsyningsselskaberne i kredsen af byrådsmedlemmer. Nu går jagten ind på to eksterne og geografisk uafhængige bestyrelsesmedlemmer med brancheerfaring. Det skriver NB Forsyning & Klima.

Den nye model består af et uafhængigt og eksternt formandskab, som skal gå igen på tværs af Envafors A/S og de tre kommunale forsyningskoncerner for de tre sjællandske ejerkommuner.

Slagelse Byråd var først til at godkende den nye struktur i oktober. Den nuværende næstformand i SK-Forsyning, Lis Tribler (S), forklarede i byrådssalen, at Envafors tager skridtet, i lyset af at det på sigt kan blive et lovkrav med eksternt formandskab i forsyningsselskaberne.

- Vi er lidt på forkant med det, der laves her, og derfor vil vi kvittere for, at det er lykkedes at blive enige. Det kan godt være lidt svært, for det her handler også om fordeling af poster efter kommunevalg, sagde Slagelse-politikeren, der sidder i bestyrelserne for både Envafors og SK-Forsyning.

I dag har alle tre selskaber politikere som formænd, mens Envafors' bestyrelse er sammensat af seks politisk valgte (to fra hver kommune), der også varetager formandsposterne. I det nye år skal der udpeges eksterne formænd og næstformænd i Envafors såvel som i de tre kommunale forsyningsselskaber.

*****
EnergiWatch:
Tilsyn øger overvågningen af elmarkedet og retter et skarpt øje mod CO2-fangst

Prisen på CO2-fangst, brinttariffer og oprustning hos forsyningsselskaberne er kommet på dagsordenen hos forbrugernes vagthund, Forsyningstilsynet, der har fået flere nye opgaver ind i 2026. Det skriver EnergiWatch.

Det hænger bl.a. sammen med, at tilsynet har fået nye ”våben”, som de kan og vil tage brug, lyder det fra direktør Carsten Smidt.

- Vi får nogle kraftigere redskaber end tidligere, og nogle som vil kunne få meget hurtigere effekt, end vi tidligere har haft, og det har vi tænkt os at have fokus på at gøre brug af, siger Carsten Smidt.

Det skyldes bl.a. en voksende række sager om elselskaber, der bl.a. har fået hug for at operere med skjulte priser, ulovlige gebyrer og aggressiv markedsføring uden samtykke.

Det er særligt elmarkedet, der kommer under lup i det nye arbejdsprogram, men Forsyningstilsynet vil også have et særligt fokus på CO2-fangst. Og opgaven er klar.

- Vi skal sikre, at eventuelle omkostninger til enten undersøgelse eller etablering af CO2-fangst ikke bliver lagt over på forbrugerne gennem prisen hos varmeselskaberne, for det må de ikke, siger Carsten Smidt.

*****

Klimamonitor:

Styrelse giver tommel op til første CO2-lager i Danmark

Energistyrelsen har torsdag godkendt, at der kan lagres CO2 på Nini West-feltet, der ligger omkring 240 kilometer nordvest for Esbjerg. Her kan der nu lagres CO2 i op til 30 år, skriver Klimamonitor.

Dermed har styrelsen sagt god for det første CO2-lager i Danmark, skriver Energistyrelsen i en meddelelse.

Det er rettighedshaverne bag projektet Greensand Future, Ineos E&P, Harbour Energy og Nordsøfonden, der har fået godkendelse til at lagre CO2-en.

- Det er en markant milepæl, at vi nu får det første CO2-lager herhjemme. Lagre er en helt afgørende del af værdikæden for CO2-fangst og lagring. Vi gavner først klimaet, når CO2’en er lagret og væk fra atmosfæren, siger vicedirektør i Energistyrelsen Peter Christian Baggesgaard Hansen.

*****

Nordjyske Stiftstidende:
Fjernvarmeværket holder priserne i ro

Udgangspunktet for 2026 er uændrede varmepriser hos Løgstør Fjernvarme, lyder meldinger fra selskabet ifølge Nordjyske Stiftstidende. Det skyldes ikke mindst en ny samarbejdsaftale med Dankalk omkring brug af overskudsvarme fra virksomheden.

Løgstør Fjernvarme benytter grundlæggende fire kilder til at producere varme til de husstande i Løgstør, der er tilsluttet fjernvarmeværket. Det er halm, overskudsvarme, træpiller og solvarme.

85 procent af produktionen sikres gennem halm og overskudsvarme fra Dankalk, og her er der indgået en ny aftale for 2026 og frem, fortæller formand Torben Frederiksen.

- Vi har de sidste 10 år købt overskudsvarme fra Dankalk, og vi har haft et rigtig godt samarbejde. Dankalk forventer at øge deres produktion i 2026 og frem samtidig med en optimering af deres produktionsanlæg. Dette betyder, at vi kan købe ca. 25 procent mere overskudsvarme fremadrettet, fortæller Torben Frederiksen.

For at kunne udnytte de ekstra mængder optimalt, samt optimere produktionen af varme, er det besluttet at lave en ny transmissionsledning, som fører overskudsvarmen fra Dankalk direkte op på fjernvarmeværket.

*****

Brande Fjernvarme, pressemeddelelse:
Fjernvarmeprisen fortsætter nedad

De seneste to år har Brande Fjernvarme hvert år formået at sænke prisen pr. MWh med 125 kr. inkl. moms. Helt så stor bliver prisnedsættelsen i 2026 ikke, men den tredje prisnedsættelse i træk betyder, at det i 2026 vil koste 13.485 kr. at opvarme et såkaldt standardhus på 125 m² med et årligt forbrug på 13,4 MWh.

Før energipriserne for alvor tog fart i slutningen af 2022, kostede det 12.857 kr. at opvarme det samme hus. Det svarer til, at prisen på fjernvarme siden da er steget med knap 5 % - vel og mærke i løbet af 4 år, hvor inflationen og stigningen i forbrugerpriserne har skullet opgøres i tocifrede procenter, skriver Brande Fjernvarme i en pressemeddelelse.

I løbet af samme fireårige periode er det ovenikøbet lykkedes Brande Fjernvarme at afvikle et akkumuleret underskud – i fjernvarmesprog en ”underdækning” – på 16 mio. kroner, mens antallet af forbrugere (tilsluttede målere) i perioden er vokset med næsten 1.000 til nu 2.265.

Det har også medført en kraftig vækst i antallet af kvadratmeter, der forsynes med fjernvarme: ved indgangen til 2022 forsynede Brande Fjernvarme 366.000 m² med fjernvarme, men det tal er siden vokset med mere end 200.000 m² og har for nylig rundet 575.000 m².