Kunderne har nøglen til lavere temperaturer

At sænke temperaturerne i sit fjernvarmenet handler ikke bare om at skrue ned for fremløbstemperaturen. Hvis ikke kunderne sænker deres returtemperatur, når man ikke det fulde potentiale, lyder det fra Viborg Varme.

– Siden 1990’erne har vi arbejdet på at få kunderne til at sende returvand tilbage ved lavere temperaturer. De første år var det frivilligt og gav ikke de ønskede resultater. Men vores erfaringer viser, at man med tariffer, de rigtige tekniske løsninger hos kunderne, løbende notifikationer og opsøgende kunderådgivning kan komme meget langt med at sænke temperaturerne, siger Tom Diget, distributionschef hos Viborg Varme, der indførte tariffer i 2002.

Siden er de gennemsnitlige temperaturer i nettet sænket med mere end 20 °C – fra 80 til 66 °C i fremløb og fra 50 til 39 °C i retur. Oprindeligt var det primære formål med lavere temperaturer at reducere ledningstab, og i Viborg er det lykkedes at reducere ledningstabet med 35 procent – svarende til, at tabet i dag ville have været på 90.000 MWh og ikke 60.000 MWh.

Men lavere temperaturer giver også gevinster på produktionssiden – ikke mindst når man begynder at bruge varmepumper. Således viser tallene, at gevinsten ved at sænke temperaturen 1 °C er tre gange så stor i en varmepumpe sammenlignet med det reducerede varmetab i ledningsnettet.

– Når vi sammenligner gevinsterne i frem- og returløb ved at sænke temperaturen 1 °C, så er gevinsten klart størst på produktionssiden og klart størst på varmepumpen, men der er også besparelser på elkedlen og gaskedlen. Så uanset produktionsform er der en gevinst ved at sænke temperaturen, siger Tom Diget.

På fremløbet er besparelsen beregnet til ca. 1 million kroner pr. grad, temperaturen bliver sænket.

Sektionering af byen

At aktivere og forpligte kunderne i indsatsen for lavere temperaturer er mere omkostningseffektivt end investeringer i produktionsudstyr eller nye ledninger.

– Hvis vi sætter temperaturen i vores leveringsbestemmelser for høj, så gør kunderne ikke noget selv for at forebygge legionella. Så hvis man vil høste gevinsterne ved at komme ned under 60 °C i fremløb, skal kunderne være klar over, at det kan kræve særlige foranstaltninger, som påhviler dem. For eksempel en mere effektiv veksler eller særlig vandbehandling, som vi har afprøvet med gode resultater, siger Tom Diget og henviser til forsøg med tilsætning af hypoklorit for at undgå biofilm og dermed legionella i vandrørene.

Varmenettet i Viborg er opdelt i forskellige områder, hvor fremløbstemperaturerne efter årstid varierer fra 55-65 °C til 65-75 °C.

– Temperaturerne afhænger af nettets tilstand, antallet af kunder, hvor godt boligerne er isoleret, og hvad de kan levere af returtemperaturer. Den største udfordring for lavere returtemperaturer ligger i etageejendomme og større boligkomplekser. Vi afventer en kommerciel løsning, hvor returvandet fra brugsvandet genbruges til rumopvarmning, så vi på den måde får mere køling af returvandet fra disse kunder, siger Tom Diget.

Temperaturen i Viborgs net sænkes ved at shunte køligere returvand med fremløbsvandet.

– I dag blander vi os til den ønskede temperatur ude ved kunderne, men målet er, at vi også kan sænke temperaturen på vores hovedcentraler, så vi får en mere effektiv varmeproduktion, siger Tom Diget.

Billigere investeringer

Lavere temperatur giver også billigere investeringer.

Viborgs varmepumper er designet til 70 °C, som løftes i to trin, hvor lavtryksvarmepumpen løfter til lige under 60 °C, og højtryksvarmepumpen kan løfte op til 70 °C. Hvis man kunne nøjes med 60 °C, før varmepumperne installeres, er prisen pr. installeret MW billigere.

Omvendt, hvis temperaturen skulle have været over 70 °C, ville det kræve en varmepumpe med højere tryk eller et andet kølemiddel, som er dyrere i investering eller med andre virkningsgrader i drift.

– Vi ville forventeligt kunne spare omkring fem millioner kroner i investering, hvis vi kunne nøjes med 10 grader lavere fra de to luftvandvarmepumper, siger Tom Diget.

Aldrig helt i mål

Den gennemsnitlige årlige fremløbstemperatur i nettet hos Viborg Varme er på 65-66 °C, men på sigt er målet, at varmekunderne i Viborg modtager fjernvarme ved 60 °C som gennemsnitlig temperatur. I visse områder og hos visse kunder vil man kunne få temperaturen endnu længere ned.

– Mit råd til andre selskaber, som gerne vil sænke deres temperaturer, er at få indført tariffer, hvis man ikke allerede har det, og det kræver tilstrækkelige temperaturdata fra alle kunder. Derudover kan der være en gevinst ved at se på, hvad der reelt skal til for at opfylde varmebehovet ved udetemperaturer fra frysepunktet og op til 10-12 °C, som udgør de fleste dage i året, i stedet for at man nødvendigvis skal have 75 °C fremløb ved minus 12 grader, fortæller Tom Diget og fortsætter:

– Desuden kigger vi på nye løsninger, som muliggør sænkning af returtemperaturen fra etageejendomme ved at udnytte returenergi fra brugsvandscirkulationen til rumopvarmning, og det skal vi i dialog med kunderne om, når de løsninger er klar.

I fremtiden skal langt størstedelen af Viborgs varme produceres med varmepumper og elkedler. Så at øge effektiviteten i disse anlæg med lavere temperaturer kan blive et vigtigt bidrag til at opfylde den overordnede strategi for varmeproduktionen i Viborg.

– Vi kommer ikke til at erklære ”Mission Accomplished”, når det gælder lavere temperaturer. Det er en løbende proces, hvor vi opfylder nogle mål undervejs, men hvor der hele tiden dukker nye mål op. Dele af ledningsnettet skal renoveres, der er gaskunder, som bliver konverteret, ældre installationer skal udskiftes med bedre løsninger, og nye boligområder skal kobles på. Vi kommer aldrig helt i mål, men vi skal høste alle de gevinster, som det kan betale sig at høste, siger Tom Diget.