Gasforsyningen til EU er fortsat truet af krigen i Mellemøsten

Over de kommende uger vil Det Internationale Energiagentur (IEA) frigive 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes nødlagre. Det sker i et modtræk til stigende uro på oliemarkederne, som følge af de bombardementer af Iran, der bl.a. har lukket ned for Hormuz-strædet.

Alene meldingen om, at lagrene vil blive åbnet, førte til, at olieprisen faldt, og selv olieprisen efterfølgende er gået op og ned, så har det i første omgang haft en effekt.

Men midt i snakken om og frygten for en reel oliekrise på verdensplan, er der fortsat stor usikkerhed forbundet med gasforsyningen – navnlig LNG.

Det skyldes ikke mindst, at Qatar – der står for omkring 20 procent af LNG-produktionen på verdensplan – reelt ikke længere kan hverken forarbejde eller eksportere LNG. Alle deres LNG-anlæg findes nemlig ved den persiske golf bag Hormuz-strædet, og de er derfor effektivt sat ud af spil, så længe krigen raser på den anden side af strædet i Iran.

Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Lorenz Rask Søndergaard, frygter for, at det kan få alvorlige følger for EU, der fortsat har en stor afhængighed af gas.

- Hvis så stor en andel af den samlede gasproduktion mangler i systemet, så vil det kunne mærkes, medmindre der findes en erstatning for LNG fra Qatar – og det ser ikke ud til at være tilfældet, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

Det bliver underbygget af meldinger om, at flere fartøjer med LNG, der oprindeligt var på vej fra USA mod Europa, nu bliver omdirigeret til Asien, hvor Japan og Sydkorea plejer at være storaftagere af LNG fra Qatar.

Figuren viser udviklingen i naturgaspriserne siden den 1. februar 2026 fra den tyske/europæiske gasbørs EEX.

Indtil videre har situationen omkring Qatar og Hormuz-strædet allerede manifesteret sig i en meget volatil pris for gas på det europæiske marked. I den seneste uge har gaspriserne ganske vist været en mindre rutsjetur, men fra krigsudbruddet og frem til i dag, er der tale om markante prisstigninger.

Det gør situationen omkring påfyldning af gaslagrene i EU til et lidt kildent spørgsmål, mener Søren Lorenz Rask Søndergaard.

- Gaslagrene i EU er lave efter en kold vinter, og selv om det ikke er et problem rent forsyningsmæssigt her og nu, fordi vi går mod varmere tider, så skal vi se frem, og her er det vigtigt, at der bliver fyldt på hen over den forestående sommer, inden den nye fyringssæson begynder, forklarer han.

Og det er her, at såvel den tilgængelige mængde gas såvel som prisen for gas er afgørende. For hvis prisen forbliver høj de kommende måneder – hvilket er meget sandsynligt når man tager i betragtning, at bl.a. Qatar ikke kan bidrage til verdensmarkedet – så er det usikkert, hvor meget de europæiske lande formår at lagre af gas.

- Det store spørgsmål vil være, hvorvidt gashandlerne vil være motiverede til at sætte på lager i fx Danmark, hvis gasprisen fortsat er høj. Og hvis det sker, så vil en kold og måske lang vinter være opskriften på, at gasmanglen vil ramme vores forsyningssikkerhed, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

I forbindelse med lagringen forud for den seneste fyringssæson, måtte Energistyrelsen afholde tre udbudsrunder. Det resulterede i, at lagrene endte med en påfyldningsgrad per 1. november 2025 svarende til 63 procent, hvilket er markant under det fælles krav på 90 procent, som EU stiller til sine medlemslande.

Det er vigtigt at understrege, at en lagringsandel på omkring 60 procent på ingen måde vil true forsyningen af gas i Danmark, men alligevel vil det kunne bidrage til usikkerhed hos gaskunderne, hvis de den kommende vinter både kan se en fortsat mindre lagring samt høje priser på gas.

- Det må alt andet lige øge usikkerheden hos gaskunderne, hvis de hører og læser om mangel på gas og volatile priser. Derfor kan det også undre, at vi har en klimaminister, der igen gentager sit mantra om, at der ikke er nogen hast med gasudfasningen i Danmark, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.