Energifaktorer i byggelovgivningen kan påføre boligejere unødige udgifter

En justering af de energifaktorer, der anvendes i beregningen af bygningers energimæssige ydeevne, kan reducere det beregnede renoveringsbehov i den danske boligmasse markant og samtidig gøre op med forskelsbehandlingen af fjernvarme i forhold til andre grønne opvarmningsformer.

Dansk Fjernvarme ser det som en af hovedpointerne i en ny analyse fra tænketanken Kraka, der peger på, at behovet for energiforbedringer frem mod 2050 kan reduceres fra cirka 75 procent til 51 procent, hvis fjernvarme og individuelle varmepumper behandles ligeværdigt i beregningerne.

- Det betyder, at de gældende regler kan føre til unødigt omfattende renoveringskrav og skabe økonomiske udfordringer for boligejere – bl.a. fordi der er en indbygget forskelsbehandling af fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper, forklarer chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Junge Bak.

Bedre resultater på forkert grundlag

Udmeldingen fra Dansk Fjernvarme er baseret på implementeringen af EU’s bygningsdirektiv i dansk lovgivning, der skal understøtte målet om en energieffektiv og klimaneutral bygningsmasse i 2050.

Dansk Fjernvarme mener imidlertid, at de nuværende beregningsmetoder ikke afspejler de reelle bidrag fra forskellige opvarmningsformer, herunder fjernvarme og derfor favoriserer individuelle varmepumper på bekostning af fjernvarme.

Ifølge Krakas analyse har energifaktorerne stor betydning for, hvordan bygningers energimæssige ydeevne vurderes. I dag anvendes en energifaktor på 0,85 for fjernvarme og 1,9 for elektricitet i energirammeberegninger og energimærkninger.

- Konsekvensen er, at bygninger med individuelle varmepumper i mange tilfælde opnår bedre beregnede resultater end tilsvarende bygninger med fjernvarme, siger Søren Junge Bak.

Han underbygger kritikken med at påpege, at bygningsreguleringen primært fokuserer på energiforbruget inden for den enkelte bygning, mens de systemmæssige fordele ved kollektiv varmeforsyning kun i begrænset omfang indregnes.

- Det vil sige, at der ikke tages højde for, at fjernvarmesystemet blandt andet kan udnytte overskudsvarme fra industri og datacentre, anvende store varmepumper og elkedler samt lagre energi og flytte elforbrug til perioder, hvor belastningen af energisystemet er lavere, forklarer Søren Junge Bak.

Der er også en social dimension

Analysen peger desuden på en social dimension. Det beregnede behov for energiforbedringer er nemlig størst i områder med relativt lave indkomster, hvor boligejernes muligheder for at finansiere omfattende renoveringer ofte er begrænsede.

Dansk Fjernvarme opfordrer derfor til politisk handling. Konkret ønsker organisationen, at energifaktorerne justeres eller suppleres, så de i højere grad afspejler de samfundsøkonomiske og energisystemmæssige gevinster ved fjernvarme.

- Vi mener, at målet må være at sikre, at fremtidens bygningsregulering fremmer reelle energibesparelser uden samtidig at skabe skævvridning mellem grønne opvarmningsformer eller pålægge boligejere unødige omkostninger, fastslår Søren Junge Bak.