10 års rejse til grøn forsyningssikkerhed

I december 2025 idriftsatte Fjernvarme Horsens to nye biomassekedler på tilsammen 30 MW, som allerede den første vinter har vist deres værd.

- Vores nye biomassekedler har allerede under indkøringen bidraget meget værdifuldt i en lang, kold vinter – og det lover godt, selv om anlægget stadig er under indkøring, siger direktør Christian Niederbockstruck, Fjernvarme Horsens.

Men de to biomassekedler står ikke alene. De er foreløbig sidste etape af en 10 års rejse med meget store investeringer i nye varmeproducerende anlæg hos Fjernvarme Horsens.

- Siden 2015 har vi samlet investeret 2,3 mia. kr. i nye anlæg og i at koble mange tusinde nye kunder på fjernvarmen. Størstedelen af investeringen er dog gået til at udvide ledningsnettet. Nu står vi med et robust produktionsmiks og er godt rustet til at klare hårde vintre, selv om vi i dag har over 14.000 flere kunder på systemet, end da vi begyndte udbygningen, siger Christian Niederbockstruck videre.

På 10 år – fra 2015 til 2025 - er antallet af kunder steget fra 8.200 til 22.400 kunder hos Fjernvarme Horsens – en stigning på 173 procent. I alt er etableret 470 km nye ledninger for at forsyne de nye kunder.

Rejsen mod flere kunder og flere bæredygtige varmeproducerende anlæg begyndte med vedtagelsen af et projektforslag om udbygning af fjernvarmen i Horsens, som også skulle bidrage til kommunens klimamål. På det tidspunkt var udrulningen begunstiget af tilslutningspligt. Sideløbende med at flere kunder blev koblet på, skulle der etableres mere grøn varmekapacitet, som kunne udfase naturgas og reducere CO2-udledninger.

I første omgang blev etableret 30 MW biomasse, men efterfølgende undersøgte man en række andre muligheder for den videre udbygning. Der er blevet regnet på vindmøller, overskudsvarme, geotermi, PtX, elkedler, varmepumper og Carbon Capture …

- Vi har vendt nærmest hver en sten for at finde de rigtige bæredygtige løsninger, sågar en transmissionsledning der kunne transportere overskudsvarme til Østjylland fra mulige PtX-anlæg på Esbjerg-kanten, siger Christian Niederbockstruck.

Fremtidssikring af fjernvarme

Oprindelig blev varmen i Horsens produceret med naturgas og affaldsforbrænding. I dag produceres varmen med affaldsforbrænding, fire biomassekedler, overskudsvarme, varmepumper og elkedler – og en lille smule naturgas til spids- og nødlast (se faktaboks, red.).

Milliardinvesteringerne har nu fremtidssikret fjernvarmen i Horsens, vurderer Christian Niederbockstruck.

- Vores prognoser siger, at vi kan komme op på 25.000 kunder i 2030, heriblandt flere erhvervskunder. Men vi forventer at kunne levere den nødvendige mængde varme i hvert fald indtil 2040 med de anlæg, der nu er sat i drift, siger Christian Niederbockstruck.

Oprindelig var planen, at der skulle have været endnu mere elektrificeret varmeproduktion – i stedet for mere biomasse.

- Inden vi i 2021 etablerede elkedel og varmepumpe, afholdt vi omkostningen for opdimensionereingen af det bagvedliggende elnet, mens vores stikledning havde kapacitet nok. I 2022 gik vi igen i dialog med vores netselskab om muligheden for at koble flere eldrevne anlæg på varmeproduktionen. Allerede dengang erfarede vi, at elnettet – både DSO og TSO – i Horsens er underdimensioneret og underprioriteret, og at netkapaciteten er fuldt booket, siger Christian Niederbockstruck og fortsætter:

- Det kunne vi af hensyn til forsyningssikkerheden ikke acceptere, så vi valgte i stedet at udbygge med yderligere 30 MW biomasse, som var en kendt og pålidelig størrelse og med mulighed for lokal biomasse.

Den aktuelle pause i udbygningen af den danske elforsyning – med ukendt horisont – vil udfordre den fortsatte elektrificering af fjernvarmen i hele landet, vurderer han.

- I den nuværende situation øger vi ikke branchens forsyningssikkerhed ved at udfase biomasse. I stedet skal vi indfase nye teknologier, efterhånden som de bliver klar. Der kan gå 10 år, inden elnettet og produktionen er udbygget tilstrækkeligt, og indtil da må vi bruge de teknologier, som allerede er til rådighed, blandt andet biomasse, så vi ikke kompromitterer forsyningssikkerheden Vi har heldigvis andre typer anlæg til at lave varmen, indtil el-kapaciteten er udbygget. Det er vores strategi i Horsens, siger Christian Niederbockstruck.

Ophør af tilslutningspligt

Men der har været andre udfordringer og usikkerheder undervejs på rejsen.

- Indtil 2019 havde vi tilslutningspligt, som hjalp os med konverteringer, men man skal huske at med tilslutningspligt følger forsyningspligt. Da tilslutningspligten ophørte, fik vi ekstra travlt. Vi har valgt en strategi, hvor nye kunder får 50 procent rabat på tilslutning inden for det første år, og det har været en stor succes. Tilslutningen har mange steder ligget på 80-94 procent, fortæller Christian Niederbockstruck og fortsætter:

- Alle vores kunder er tilkoblet med tilslutningspligt. Inden den ophørte, fik vi godkendt alle projektområder med tilslutningspligt. Derfor fik vi travlt med at tilslutte de sidste, siger han videre.

De sidste kunder i projektet havde muligheden for at tilslutte sig i 2023. Nogle år er der koblet 3.000 nye kunder på nettet. I perioder har der været over 400 mand i gang med at etablere fjernvarme.

- Tilkoblingen er sket sideløbende med, at vi har udbygget produktionskapaciteten, så det er meget tilfredsstillende, at vi nu er i mål og faktisk med flere kunder end oprindelig planlagt, siger Christian Niederbockstruck.

Industriel overskudsvarme er også blevet en del af forsyningen i Horsens, men det er heller ikke uden udfordringer.

- Industriel overskudsvarme er meget konjunkturafhængig. Man kan risikere, at en leverandør af overskudsvarme skruer ned for produktionen og dermed varmen, hvis afsætningen svigter. Så overskudsvarme er ikke nødvendigvis en stabil varmekilde, og den er også afhængig af en varmepumpe. Vi vil gerne have overskudsvarme, men i forhold til forsyningssikkerhed kan det aldrig blive grundlast, kun et supplement, siger han videre.

Trusler mod forsyningssikkerheden

Christian Niederbockstruck ser tre overordnede udfordringer for forsyningssikkerheden fremadrettet:

For hurtig udfasning af affaldsforbrændingsanlæg. Afgift på biomasse. Fremtidig anvendelse eller ikke-anvendelse af naturgas i fjernvarmen.

- Den nyeste klimafremskrivning viser, at affaldsmængderne er betydelig større end grundlaget for den politiske beslutning om reduktion af forbrændingskapacitet. Fra 2028 er der overensstemmelse mellem danske affaldsmængder og forbrændingskapaciteten og der kan forventes underkapacitet fra 2032. Det håber vi, at politikerne forstår og planlægger efter, så vi fortsat kan producere varme på affald, siger Christian Niederbockstruck.

Afgifter på biomasse vil påvirke en tredjedel af varmeproduktionen i Horsens.

- Biomasse var anbefalingen i energiaftalen fra 2012. Den anbefaling har vi fulgt som så mange andre varmeselskaber. Vi bruger kun biomasse i efterår- og vinterhalvåret, men det vil alligevel påvirke vores varmepris, hvis der kommer afgifter, siger han videre.

Ifølge Christian Niederbockstruck er en grundlæggende udfordring for branchen, at der i praksis ikke findes alternativer, som ikke er elbaserede.

- Både overskudsvarme og geotermi kræver fx varmepumper. Derfor er der stadig brug for biomasseanlæggenes effekt på de kolde vinterdage, selv om biomasseforbruget falder over tid. Hvis ikke biomasse skal løfte den opgave, er de eneste reelle alternativer i dag gas og olie for at sikre forsyningssikkerheden, siger han.

Udfasning af naturgas i områder udlagt til fjernvarme er en god ide, mener Christian Niederbockstruck, men han vil gerne fortsat have mulighed for at kunne bruge naturgas og biogas i de gaskedler, som leverer spids- og nødlast.

- Det er en stor fordel for forsyningssikkerheden, at vi har en udbygget kapacitet af gascentraler som ved spids- og nødlast kan levere en stor del af forbruget. Den mulighed vil vi meget gerne beholde, siger han.