Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love, journalnummer 2024-14817

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget, der implementerer dele af bygningsdirektivet (EPBD).

Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer med stor betydning for både landets eksisterende bygningsmasse og den eksisterende kollektive fjernvarmeforsyning.

Dansk Fjernvarme mener generelt, at direktivets skærpede fokus på bygningers energimæssige ydeevne og på reduktion af drivhusgasemissioner er positivt.

Vi vurderer dog, at flere centrale elementer – særligt i forbindelse med minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger (MEPS), herunder beregninger for disse og de i dag gældende energifaktorer i bygningsreglementet, risikerer at skabe utilsigtede barrierer for den grønne omstilling og modarbejder et samlet energisystem der fortsat er effektivt og omkostningsoptimalt.

Lovforslaget giver desuden ministeren tilsyns- og sanktionsbeføjelser på varmeområdet, hvor Dansk Fjernvarme finder tilsyns- og kompetencefordelingen uklar i kontraktbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vurderes utilstrækkeligt afstemt med eksisterende regulering og praksis og skaber betydelig usikkerhed, især om varsling og “alternative foranstaltninger” ved afbrydelser.

Da reglerne kan medføre bøder med store økonomiske konsekvenser efterlyses klar, præcis og operationel myndighedsvejledning.

Sammenhæng mellem MEPS-krav og primære energifaktorer

Lovforslaget indebærer, at MEPS for ikke-beboelsesbygninger skal dokumenteres vha. en beregningsmetode som baserer sig på energirammeberegningen fra bygningsreglementet og hvor bygningens beregnede primærenergiforbrug beregnes opgjort i kWh/m²/år.

Fastholdelse af de nuværende primære energifaktorer vil medføre en fortsat skævvridning mellem individuelle og kollektive varmeløsninger, som det allerede sker i dag for nybyggeriet og i energimærkningen af den eksisterende bygningsmasse.

Fjernvarmen vil med de gældende primære energifaktorer fortsat fremstå unødigt belastet i energirammeberegningen og energimærkning, selv i fjernvarmesystemer med en høj andel af vedvarende energi, effektiv drift og lave marginale emissioner.

Da energifaktorerne dermed bliver det centrale styringsinstrument for både energirammer og -mærker og efterlevelse af kommende MEPS-krav, er det problematisk at faktorerne ikke afspejler varmeforsyningens reelle klimaaftryk. Dette gælder især i fjernvarmen, der i stigende grad baseres på store varmepumper, overskudsvarme og vedvarende energi.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at der foretages en revision af de anvendte primære energifaktorer, før MEPS-krav implementeres, så fjernvarmens dokumenterede VE-andel og øvrige systemfordele afspejles i forudsætninger og følgende MEPS-beregninger.

MEPS-krav og tilhørende energifaktorer kan skabe incitament til suboptimale løsninger

Med udgangspunkt i de gældende primære energifaktorer er der risiko for, at bygningsejere, presset af MEPS-kravene tilvælger individuelle varmeløsninger frem for at forblive tilsluttet til det eksisterende fjernvarmesystem, også i områder hvor fjernvarmen er den billigste og mest klimavenlige løsning. Sådanne valg af bygningsejere kan:

• fordyre den grønne omstilling for samfundet,
• øge elproduktionen i spidsbelastningen,
• udhule fordelene ved den gennemførte kollektive varmeplanlægning,
• og skabe behov for yderligere elnet udbygning.

Der vil være en overhængende risiko for, at pressede bygningsejere som skal opfylde MEPS-krav, vil vurdere et skifte til en individuel varmepumpe og et mindre indgreb i ejendommen og dennes drift, som et mere realiserbart projekt end en gennemgående klimaskærmsrenovering eller modernisering af bygningens tekniske installationer.

Altså kan MEPS-krav indført med gældende primære energifaktorer resultere i at varmeforsyningen til ejendommen blot udskiftes, fremfor at sænke det faktiske varmeforbrug for ejendommen ved at klimaskærmsrenovere eller modernisere de tekniske installationer.

Disse følgeeffekter af MEPS-krav indført med gældende primære energifaktorer, er i modstrid med direktivets formål om større energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at implementeringen af MEPS ledsages af en modernisering af beregningsmetode og energi- eller vægtningsfaktorer, så kollektive fjernvarmesystemer ikke stilles ringere end individuelle opvarmningsformer i MEPS-beregningerne.

Mulighed for anvendelse af nationale primærenergi- eller vægtningsfaktorer i EPBD

Bygningsdirektivet stiller krav om, at de primære energifaktorer opdateres løbende, er fremadskuende og giver derudover mulighed for at de kan fastsættes nationalt, herunder alternativt muligheden for at fastsætte nationale vægtningsfaktorer.

Dette giver mulighed for at udarbejde energi- eller vægtningsfaktorer der afspejler de faktiske forhold i energisystemet på nationalt niveau, herunder:

• forskelle mellem kollektive og individuelle løsninger,
• fordele ved fjernvarmesystemets lagringsmuligheder og balancering af VE elproduktion,
• bidrag fra sektorkobling og overskudsvarme,
• samt den stigende VE-andel i fjernvarmesektoren.

Dansk Fjernvarme finder det meget væsentligt, at denne fleksibilitet anvendes i reguleringen og byggelovningen, så reguleringen understøtter – frem for at modarbejde – et effektivt og klimavenligt energisystem.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at der udarbejdes og implementeres nationale vægtningsfaktorer, der i højere grad afspejler de faktiske klimaeffekter og systemfordele ved fjernvarmesystemet, som alternativ til de gældende primære energifaktorer. Denne ændring vil medføre en mere rimelig sammenligning mellem fjernvarme og individuelle varmepumper og derved fremme både energieffektivitet og reduktion af drivhusgasser.

Konflikt mellem byggelovgivning og varmeforsyningsloven

Varmeforsyningsloven fremmer systemoptimering og baseres på det samfundsøkonomisk optimale valg af varmeforsyning, mens byggelovgivningen kan fremme suboptimering da energimærkningsordningen alene vurderer bygningens tilførte energi på matriklen.

Denne strukturelle forskel mellem byggelovgivningen og varmeforsyningsloven skaber et modstridende incitament, hvor kollektive løsninger – som systemisk er de mest effektive – fremstår dårligere end individuelle varmepumper i energirammeberegninger, energimærker og kommende MEPS-beregninger, selv hvor de individuelle varmepumper belaster elsystemet i større grad og kan have en højere samfundsøkonomisk omkostning.

Fjernvarmen udrulles og etableres hvor der er påvist en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarme fremfor et relevant alternativ, i dag typisk individuelle varmepumper.

Det synes derfor kontraproduktivt og ødelæggende for både bygningsdirektivet og varmeforsyningslovens formål, at den påviste samfundsøkonomiske fordel er i direkte konkurrence med individuelle varmepumper, som af energirammeberegningen eller -mærket, stilles bedre grundet de eksisterende primære energifaktorer.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at implementeringen af EPBD bør ske med et hensyn til varmeforsyningsloven formål og den resulterende gennemførte og fremtidige varmeplanlægning, så reglerne i byggelovgivningen understøtter samfundsøkonomisk optimale løsninger i det samlede energisystem.

Håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger på varmeområdet

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at føre tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder overholder gældende regler om bl.a. varsling i forbindelse med planlagte fjernvarmeafbrydelser, som følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Samtidig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om meddelelse af påbud med henblik på at sikre overholdelsen af disse regler.

Dansk Fjernvarme finder det væsentligt, at det i den forbindelse fremgår klart og entydigt, hvilken myndighed der fører tilsyn med hvilke bestemmelser i kontraktbekendtgørelsen. Det bør fremgå tydeligt af Kontraktbekendtgørelsen og ikke alene af Varmeforsyningsloven.

Af kontraktbekendtgørelsens § 14 fremgår det, at Energistyrelsen fører tilsyn med visse bestemmelser, men det samlede billede af tilsyns- og kompetencefordelingen fremstår uklart. Da kun et fåtal af fjernvarmeselskaber har juridiske kompetencer internt, er det Dansk Fjernvarmes opfattelse, at en bekendtgørelse, der indeholder sanktionsmuligheder i form af påbud og bøder, bør være særligt klar, let tilgængelig og forståelig for de omfattede fjernvarmeselskaber.

På den baggrund foreslår Dansk Fjernvarme, at kontraktbekendtgørelsen revideres hurtigst muligt med henblik på at skabe større klarhed.

Dansk Fjernvarme har tidligere afgivet høringssvar til udkastet til kontraktbekendtgørelsen (bekendtgørelse om visse rettigheder for slutkunder og slutbrugere ved levering af opvarmet vand og fjernkøling), som trådte i kraft den 11. oktober 2025. Efter ikrafttrædelsen har Dansk Fjernvarme gennem dialog med både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet forsøgt at få nærmere vejledning om en række krav i bekendtgørelsen, som ikke fremgår tilstrækkeligt klart.

Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse fremstår kontraktbekendtgørelsen implementeret uden i tilstrækkelig grad at tage højde for den eksisterende regulering og praksis på fjernvarmeområdet. Forholdet mellem fjernvarmeselskaber og deres kunder har siden 1960 været reguleret gennem standardbestemmelser, og der foreligger desuden vejledninger fra Forsyningstilsynet fra henholdsvis 2018 og 2022 vedrørende varsling af ændrede priser og kontraktforhold. Med kontraktbekendtgørelsen er der imidlertid indført et dobbelt varslingskrav vedr. prisstigninger samt et forlænget varslingskrav i tilfælde, hvor varmeforsyningen afbrydes som følge af restance.

Særligt varsling i forbindelse med lukning på grund af restance giver anledning til betydelig usikkerhed. Her følger det, at de berørte slutkunder ved en planlagt afbrydelse skal gives passende oplysninger om alternative foranstaltninger i tilstrækkelig god tid, senest én måned før den planlagte afbrydelse og uden ekstra omkostninger. Dansk Fjernvarme har anmodet Forsyningstilsynet og Energistyrelsen om vejledning i, hvad der konkret forstås ved ”passende alternative foranstaltninger”, men der foreligger fortsat ikke en nærmere afklaring.

Da overtrædelse af bestemmelsen i kontraktbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, er sanktioneret med bøde, er det Dansk Fjernvarmes opfattelse, at kravene til selskaberne nødvendigvis må være klare, præcise og operationelle også inden de træder i kraft. Dansk Fjernvarme vil gerne gøre opmærksom på, at bøder i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, ikke er indregningsberettigede i varmeprisen. Mange fjernvarmeselskaber vil derfor ikke have mulighed for at afholde sådanne omkostninger. Dette understøttes desuden af Forsyningstilsynets udtalelse til Konkurrencestyrelsen fra januar 2023.

På den baggrund finder Dansk Fjernvarme, at der bør stilles skærpede krav til myndighedernes vejledning og præcisering af reglerne, når der indføres bestemmelser, som kan sanktioneres med bøder, og som i praksis kan have betydelige økonomiske konsekvenser for selskaberne.