Høringssvar til Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2026

Dansk Fjernvarme bemærker, at Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed for 2026 konkluderer, at problemet med effektutilstrækkelighed er mindre end i den seneste redegørelse for elforsyningssikkerhed, der blev udarbejdet i 2025. Det er Dansk Fjernvarmes forståelse, at denne forbedring primært er resultatet af en enkelt ændret antagelse. Energinet forudsætter nu, at de andre europæiske lande får håndteret deres problemer med effektutilstrækkelighed, og dette gøres ved blot at tilføje en ”generisk idealiseret kapacitet”, hvor LOLE overstiger målsætningen. Dette fremgår af side 14 og 24 i bilag 2.1 til redegørelsen.

De to gode spørgsmål her, er 1) om dette er realistisk, hvilket er vanskeligt at afgøre for Dansk Fjernvarme. Det virker som en tvivlsom antagelse, at alle lande skulle løse problemet perfekt, givet at der er mange andre politiske agendaer på spil end blot at løse problemet med effektutilstrækkelighed 2) om de øvrige europæiske lande så også skal antage i deres redegørelser, at Energinet og Danmark får håndteret vores problemer med effekt-utilstrækkelighed.

Dansk Fjernvarme vil pointere, at redegørelsen for elforsyningssikkerhed nu i en del år har givet et resultat for effektutilstrækkelighed, som kræver handling. Uden at Energinet, Energistyrelsen eller politikerne har handlet. Jo længere tid der går, jo vanskeligere og dyrere vil det blive at håndtere problemet. Kraftvarmeværker, som kan levere den nødvendige

effekt, bliver ældre og kommer tættere på deres forventede levetid. Kommunalbestyrelser vælger kraftværker fra i den grønne målsætning og fremtid, og ”NIMBY” eksisterer også i høj grad for disse investeringer. Indførsel af en kapacitetsmekanisme hurtigst muligt, er en bydende nødvendighed, men er samtidigt måske ikke længere tilstrækkeligt til at løse problemet med effektutilstrækkelighed.

Samtidigt skriver Energinet også i hovedrapporten, at risikoen for effektutilstrækkelighed er særligt udtalt i Danmark, hvor elsystemet i de mest effektknappe timer er blandt de mest

importafhængige i Europa. Det må derfor netop være i Danmark, hvor vi bør indføre tiltag til at sikre effekttilstrækkeligheden, eller i hvert fald til at sikre vores relative andel af den.

Dansk Fjernvarme anerkender samtidigt, at Energinet klart skriver i redegørelsen: ”I lyset af dette er det fortsat Energinets vurdering, at der vil være behov for en kapacitets-mekanisme i Danmark, i form af et kapacitetsmarked, hvis Danmark skal opfylde en dansk pålidelighedsstandard for LOLE på 1,49 timer pr. år som fastsat af Energistyrelsen”.

Anvendelse af systemreserver

Lige som de sidste to år, har Energinet antaget, at man altid kan anvende indkøbte reserver til at dække effektutilstrækkeligheden, der måtte opstå mellem forbrug og produktion i day-ahead markedet. Dansk Fjernvarme mener, at Energinet bør lave følsomhedsberegninger på denne antagelse, hvor man i stedet siger, at Energinet ikke kan indkøbe tilstrækkeligt med reserver, fordi de markedsaktører hellere vil være aktive i day-ahead markedet, hvis der er udsigt til effektutilstrækkelighed. Hvis markedet kun bestod af Danmark, ville dette ikke gøre nogen forskel, da mængden af effekt vil være den samme, om aktørerne byder ind i day-ahead markedet og bliver aktiveret der, eller Energinet køber reserverne og så aktiverer dem. Men markedet består af hele EU, og Dansk Fjernvarme er bekymret for, at en analyse kunne vise, at denne effekt i mange scenarier ville gå til f.eks. Tyskland, hvorefter Energinet ikke har nogen reserver til at løse effektmanglen i Danmark – som ellers er antaget hele vejen igennem i redegørelsen.

Rapporten tager heller ikke tilstrækkeligt stilling til, hvad der sker med elforsyningssikker-heden i systemet, hvis Energinet har anvendt alle reserver før driften, og derfor ikke kan drifte systemet uden at anvende håndtaget med forbrugsafkobling – som langt fra er det samme som at skrue op og ned for en elkedel, gasmotor eller et batteri. Det er Dansk Fjernvarmes forståelse, at den del af Energinet, som skal sikre frekvens og balance i systemet ikke vil kunne gøre dette, hvis alle reserver i forvejen er anvendt til at sikre effekttilstrækkeligheden.

Derudover er det Dansk Fjernvarmes forståelse, at f.eks. aFRR kapacitet ikke vil kunne anvendes 1:1 til at sikre effekttilstrækkelighed, da nogle af de anlæg, som leverer denne, er bygget til hele tiden at regulere op og ned i korte intervaller, og ikke nødvendigvis kan køre 2 timer i træk med fuld opregulering, hvis de på forhånd har planlagt at levere aFRR.

Varighed af havari

Energinet skriver på side 20 i bilag 2.1 til redegørelsen, at det antages at havari på kraftværker varer én dag. Dansk Fjernvarme foreslår, at Energinet i stedet tager udgangspunkt i de oplysninger for varighed af havari, som fremgår af UMM-beskeder fra kraftværkerne i de foregående to år.

Håndtering af fjernvarmesektoren

Dansk Fjernvarme anser det for en klar forbedring af redegørelsen, at fjernvarmesektorens elforbrug nu modeleres i stedet for som sidste år at antage, at det er 100% fleksibelt i en ubegrænset periode. Dansk Fjernvarme vil dog gerne invitere sig selv til et møde med Energinet om denne modellering, da høringsmaterialet ikke umiddelbart er fyldestgørende i forhold til at forstå detaljerne.

Antagelse om 10% fleksibilitet på individuelle varmepumper

Dansk Fjernvarme anerkender, at individuelle varmepumper kan have en grad af fleksibilitet. Det er dog ikke Dansk Fjernvarmes forståelse, at individuelle varmepumper kan levere 10% fleksibilitet på de koldeste dage. De fleste individuelle varmepumper er i forvejen dimensioneret således, at de er pressede for at kunne levere tilstrækkeligt med varme på de koldeste dage af året og enddog bliver nødt til at slå deres elpatron til her. Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at Energinet kun antager 10% fleksibilitet på elforbruget fra individuelle varmepumper på dage, hvor det ikke er koldt og samtidigt øger det antagede elforbrug på de individuelle varmepumper på de allerkoldeste dage.

LOLE i følsomhedsberegninger

Det fremgår af følsomhedsberegningerne, at LOLE på længere sigt vil være op mod 100 timer om året, hvis udlandet ikke længere antages løbende at opføre generisk idealiseret kapacitet. Dette resultat er så vigtigt, at det også bør inkluderes som en del af konklusionen i hovedrapporten. LOLE er altså kun lav, fordi Energinet satser på, at udlandet løser deres udfordringer med effektutilstrækkelighed. Det er dermed langt vigtigere for forsyningssikkerheden i Danmark, hvad udlandet gør, end hvad Energinet gør. Dette er ikke et budskab, som harmonerer med den nuværende geopolitiske virkelighed.

LOLE fordelt over året og varighed

Når man ser på figurerne i afsnit 9 i bilag 2.2, kan det se ud som om, at batterier vil kunne løse problemerne med effektutilstrækkelighed. Men disse figurer viser kun fordelingen af den residuale LOLE efter, at udlandet har bygget den generiske idealiserede kapacitet.

Dansk Fjernvarme finder, at dette bør fremstå klart, så det ikke leder nogen til den vildfarelse, at batterier reelt vil kunne løse hele problemet og ikke kun residualen på 2%, som er tilbage efter, at der er opført generisk idealiseret kapacitet.

Afsluttende bemærkning

Det er Energinets opgave at sikre elforsyningssikkerheden i Danmark. Det er belejligt, at 98% af problemet løses automatisk, hvis man modelteknisk antager, at udlandet løser alle deres problemer med effektutilstrækkelighed, og at dette så smitter af på Danmark, fordi de udenlandske kraftværker også kan hjælpe Danmark, når vi mangler effekt. Men det er ikke de udenlandske TSO’ers opgave at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, og Energinet bør hurtigst muligt indføre tiltag, herunder en kapacitetsmekanisme, så Dan-mark selv løser vores relative andel af problemet i stedet for at eksportere det.

Fra Dansk Fjernvarmes side anbefaler vi derfor:

1. Prioriter termisk kapacitet højt af hensyn til forsyningssikkerheden ikke mindst under den mere udfordrede geopolitiske situation.

2. Arbejd for at sikre, at en kapacitetsmekanisme hurtigst muligt kan bringes i funktion.

3. Lade det fremstå klarere i redegørelsens konklusioner, at resultatet for effektutilstrækkelighed kun er forbedret fra sidste år, fordi Energinet antager, at udlandet løser deres problemer perfekt, og at dette smitter af på Danmark.

Dansk Fjernvarme vil gerne tilbyde at tage et møde med Energinet for at drøfte problemstillinger og løsningsmulighederne igennem.