Høringssvar til Lov om ændring af lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke) jr. nr 2024 – 13193

Gasdirektivet har til formål at fremme udbredelsen af vedvarende gas, kul-stoffattig gas og brint i energisystemet ved at understøtte omstillingen fra fossil gas. Direktivet skal samtidig sikre, at bæredygtig gas, kulstoffattig gas og brint kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af EU’s klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Dansk Fjernvarme finder følgende dele af lovforslaget relevante at kommentere på: 

Indledende bemærkninger

Dansk Fjernvarme støtter op om at anse det danske gassystem, som en vigtig del af det Europæiske gassystem, Dansk Fjernvarme bemærker samtidigt, at nogle af de muligheder, der ligger i direktivet ikke nødvendigvis skal implementeres som lovforslaget fremsættes. Vores bemærkninger er fremsat under den præmis at lovforslaget overimplementerer de dele af direktivet der fremmer anvendelsen af grøn gas (pkt. 1og 3) og underimplementerer de dele af direktivet, der giver mulighed for at nedsætte ledningsgas-forbruget (pkt.2), generelt vurderer vi at hele lovforslaget favoriserer anvendelsen af grøn gas og nedprioriterer et lavere ledningsgasforbrug.

Vi anvender høringssvaret til at fremsætte en række argumenter, der også er fremført af en lang række andre aktører, der igennem de sidste par år har spurgt kritisk ind til årsagen til manglende initiativer til at fremme udfasning af gas i den danske rumopvarmning. Baggrunden for vores lange høringssvar er ikke, at alle danske boliger skal opvarmes med fjernvarme. Vores høringssvar skal ses ud fra et bredt samfundsperspektiv, fordi lovforslaget efter vores vurdering er er et opbrud med alle tidligere vurderinger hvor fremme af grøn gas, gik hånd i hånd, med udfasning af gas til rumopvarmning. Vi mener også at lovforslaget udfordrer både den kommunale varmeplanlægning, de samfundsøkonomiske analyser i projektbekendtgørelsen, og generelt varmeforsyningsloven formålsparagraf.

Lad os starte med at slå fast, at det danske gassystem er rørbundet og markedsforbundet med resten af Europa, de fossile gasser fra Norge og Nordsøen strømmer igennem Danmark, markedsprisen på den danske gas fastsættes af TTF prisen på den Hollandske gasbørs. Udlandet køber 90% af de danske oprindelsesgarantier på produktionen af biogas, og produktionen af biogas overlever primært på støtte og høje priser på oprindelsesgarantierne.

Dansk Fjernvarme mener, det er afgørende at arbejde efter løbende at sænke niveauet af forbrugt ledningsgas i Danmark. Det vil understøtte EU’s klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050, samt give mindre energiafhængighed fra import af flydende gas, LNG, fra USA, Qatar og Nordafrika. EU-Kommissionen har netop fastsat et mål om at udfase russisk gas frem mod 2028. Det skal bl.a. ske gennem strategier om satse massivt på alternativ energiproduktion i form af vedvarende energi, reduktion af det samlede energiforbrug og endelig en plan om at opgraderet biogas, skal erstatte den fossile gas i vores fælles europæiske gasinfrastruktur.

Vores specifikke bemærkninger omhandler de dele af lovforslaget, der enten underbygger eller underminerer den politiske ambition om udfasning af gas til rumopvarmning i 2030.EU- direktiv ”Brint- og gasmarkedspakken”, har primært til formål at skabe et integreret, effektivt og bæredygtigt marked for vedvarende gasser og grøn brint i Europa, som fremmer forsyningssikkerhed, konkurrence og grøn omstilling, hvilket Dansk Fjernvarme bakker op om.

Efter vores vurdering fremmer lovforslaget anvendelse af grøn gas i private husstande og understøtter dermed at ledningsgasforbruget forbliver på et niveau, hvor andelen af grøn gas, kun vil stige ved forøget biogasproduktion. Derfor mener vi ikke at lovforslaget støtter EU- Kommissionens mål om at udfase russisk gas efter 2027, ved at sænke gasforbruget, men at lovforslaget alene har til formål at skabe de bedste rammer for 100 % grøn gas. Lovforslaget ser vi som ensbetydende med at staten entydigt satser på en forøgelse af biogasproduktionen på 150% (i 2023 og 2024 var andelen 40 %, så uden lavere forbrug, er der langt op til 100%)

Dansk Fjernvarme vurderer, at lovkomplekset på 278 sider indeholder så mange elementer i forhold til gasforbruget i de danske husstande, som bidrager til at fastholde dette forbrug, at lovforslaget reelt indebærer en “aflysning” af den politisk vedtagne udfasning af gas i danske husstande, jf. “Klimaaftalen om grøn strøm og varme i 2022”.

Det er efter vores vurdering første gang staten alene arbejder efter at få mere grøn gas og ikke kombinerer dette med et lavere gasforbrug. Det er ikke set før i de faglige vurderinger fra Energistyrelsen eller Ministeriet, ej heller i de to sidste politiske aftaler på området.

Dansk Fjernvarme er heller ikke bekendt med, at der tidligere har været faglige, eksterne vurderinger om, at det skulle være en energieffektiv udnyttelse af gas eller grøn gas, at anvende det til rumopvarmning, hvor der findes gode alternativer. Derfor bør lovforslaget indlede med de faglige argumenter, der ligger til grund for, at man for første gang anser det relevant at anvende grøn gas til boligopvarmning langt ud i fremtiden.

Dansk Fjernvarme desuden at uden en væsentlig tilpasning og redigering af nærværende lovforslag, vil vedtagelsen udover at være ensbetydende med en politisk aflysning af udfasning af gas til rumopvarme, også være er en aflysning af det grønne gaskryds i 2032. Det vil få beregningsmæssige konsekvenser i den kommende ”Klimastatus og fremskrivning 2026” og kan have konsekvenser for de nationale klimamål, hvis den fossile gas fylder i rumopvarmning efter 2032.

Hertil vil vi benytte lejligheden til at minde om ordlyden i Grøn Gasstrategi 2021 og i den politiske Klimaaftale fra 2022:   

Grøn gasstrategi i 2021:

”Regeringen ønsker en grøn omstilling af det danske gassystem og at gassen skal supplere energieffektivisering og elektrificering som en del af den grønne omstilling af energisystemet.”

”Fjernvarme og eldrevne varmepumper er klimavenlige og økonomisk fornuftige alternativer til gasfyr til opvarmning i individuelle boliger. På langt sigt forventes der ikke at være behov for et vidtforgrenet distributionssystem til boligområder”

”det er regeringens ambition at grøn gas primært benyttes i de sektorer, der er vanskelige at elektrificere, bl.a. i den energiintensive industri”

”produktion af grønne gasser forbundet med et relativt højt niveau af statslig støtte, mens støtteniveauet til produktion af VE-el er markant lavere, hvilket yderligere taler for at reducere gasforbruget i Danmark.” 

Figur fra Grøn Gasstrategi 2021:

”I individuelle boliger er fjernvarme og eldrevne varmepumper ofte samfundsøkonomisk fordelagtige og klimavenlige alternativer til gasfyrene.”

”hver gang en husholdning udskifter sit gasfyr med f.eks. en varmepumpe, bliver biogassen frigjort og i stedet kan bruges et andet sted i Danmark.”

Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022:

”Der skal ikke anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. Det er en del af svaret på klimakrisen - Som en overgangsordning ind til gasfyrene i husholdningerne bliver udfaset og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skal gasforbruget gøres grønt.”

Dansk Fjernvarme mener, at Energistyrelsen og Klimaministeriet med dette lovforslag, bør starte med at fremlægge valide argumentationer for det nybrud der er sket fra Grøn Gasstrategi 2021/Klimaaftalen 2022 til Lov om gasforsyning 2025. Når argumentationerne er listet op, bør der være en faglig og politisk dialog om dette paradigmeskifte ift. tidligere vurderinger fra Energistyrelsen og Klimaministeriet.

Inden lovforslaget vedtages, bør man have en politisk drøftelse af konsekvenserne ved et sådant paradigmeskifte. Derfor bør man reelt set udskyde beslutning om at vedtage nærværende lov om ændring af lov om gasforsyning, indtil der har været politisk gen-besøg af Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022.

Dansk Fjernvarmes specifikke bemærkninger

1.Fastsættelsen af priser for gaslevering.

”§ 7 e. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tilfælde af en naturgaspriskrise fastsætte regler om fastsættelsen af priser for gaslevering.” ”Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan fastsættes regler om fastsættelsen af priser for gaslevering til hus-holdningsforbrugere, små- og mellemstore virksomheder” ”i tilfælde af at Rådet har erklæret en naturgaspriskrise i overensstemmelse med gasdirektivets artikel 5.”

Det bemærkes, at initiativet, jf. EU-lovgivningen er en mulighed, ikke et krav og derfor bør man starte med at vurdere om det er hensigtsmæssigt at udnytte muligheden.  Primært fordi det økonomiske incitament er et vigtigt argument, når forbrugerne står til at udskifte det gamle gasfyr. Prisloftet i artikel 5 er sat højt, men det kan alligevel få en symbolsk betydning for husholdningerne, så flere forbrugere beholder gasfyret, fordi de får en berettiget forventning om, at staten hjælper hvis prisen stiger.

Hvis muligheden skal anvendes, er det vigtig at komme med en konkret beregning af, hvor stor en stigning der skal, til før prisloftet igangsættes. Når det er sagt, er initiativet efter vores mening, et unødvendigt skridt og en væsentlig økonomisk risiko, som staten løfter for at beskytte de forbrugere, der opvarmer deres husstande med gas.

Vi finder det problematisk, at staten i andre sammenhænge fastslår at arbejde energineutralt og ikke diskriminerende, og her vælger at prissikre en specifik opvarmnings-form/teknologi. Staten vælger at holde hånden under forbrugere, der opvarmer husstanden med gas, samtidigt med at staten økonomisk ikke holder hånden under forbrugere med andre opvarmningsformer. Det svarer til at skulle give økonomisk kompensation til de fjernvarmeforbrugere, hvis fjernvarmepris er over fjernvarmeforbrugerprisloftet.

Det er en økonomisk favorisering fra statens side og kan i tilfælde af alvorlige og længerevarende kriser koste statskassen mia. der ikke er budgetteret. Hertil bemærkes at gas- og elpriserne er forbundet, således at høje gaspriser også vil føre til høje elpriser og derfor vil forbrugere på varmepumper opleve prisstigninger, der vil være sammenlignelige med stigninger på gasprisen. Derfor er det uheldigt at man tager en lille gruppe af forbrugere og beskytter dem, samtidig med at man ikke tager hånd om forbrugere, der opvarmer deres huse med alternativer.

Dertil bemærkes, at fjernvarme netop kan afbøde store prisstigninger på energimarkedet bl.a. pga. det brede energimix, som fjernvarmeproduktionen indeholder. Under energikrisen steg fjernvarmepriserne ikke i nær samme grad som priserne på øvrig individuel opvarmning. Endnu et godt argument overfor forbrugere, der får tilbudt fjernvarme og med prisloft på gas, står dette argument svagere.

Dansk Fjernvarme mener at §7 bør udgå af lovforslaget, da initiativet alene er en økonomisk favorisering af forbrugere, der opvarmer deres husstand med gas. Desuden mindsker prisloft på gas incitamentet til at konvertere til andre alternativer. 

2.Tilpasningsplanerne (for gas distributionsnet)

Dansk Fjernvarme ser positivt på, at ”Gasdirektivet anerkender, at EU's dekarboniseringsmål vil føre til en gradvis udfasning af naturgas. Direktivet introducerer som noget nyt en ramme, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at håndtere denne udfasning på en planlagt og gennemsigtig måde.” – side 41

Det er positivt, at medlemsstaterne skal udarbejde tilpasningsplaner for gasnettet. Det er vigtigt at nedsætte gasforbruget i Europa, for at nedsætte importen af flydende LNG, fordi det styrker den europæiske forsyningssikkerhed og er en vigtig del af den sikkerhedspolitiske dagsorden. Direktivet formulerer, at tilpasningsplanerne skal udarbejdes efter følgende principper; ”tilpasningsplanerne være i tråd med medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan, den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport og den langsigtede strategi” - side 42.

Her kan der med fordel tages udgangspunkt i Klimafremskrivningerne, den danske Klimalov og de nationale klimamål samt de politiske ambitioner om udfasning af gas. Dansk Fjernvarme mener ikke, at det danske gasnet bør undgå at nedskalere og nedlukke dele af det nationale gasnet, uanset hvad andelen af biogas er i 2025, 2032 eller 2035.

Nedlukningsplaner for gasnet bør ses som et nødvendigt greb for at opnå 100 % biogas i det tilbageværende gasnet. Klimafremskrivningens prognoser for 100 % grøn gas, er for nuværende fastsat til 2032. Det kan enten opnås ved at sikre udfasning af 155.000 husstande med gasfyr, så der kun er 110.000 tilbage, eller sikre etablering af mere bio-gasproduktion end fremskrevet. Nedlukning af gasnet i områder, hvor der i forvejen er fjernvarme, er efter vores vurdering det eneste (udover en slutdato på gasfyr til rumopvarmning), der kan sikre momentum i udfasning af husstande på gas.

”at gennemførelsen af den planlagte nedlukning skal ske på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier som fastsat af medlemsstaten i en reguleringsmæssig ramme.” – Side 42

Der er i lovforslaget lagt op til, at de selskabsøkonomiske vurderinger fra statens eget gasselskab Evida, skal ligge til grund for den planlagte nedlukning. Hvis nedlukningen skal baseres på objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier, bør Regeringen fastsætte, at den reguleringsmæssige ramme, vil være at få udført en objektiv og faglig uvildig, langsigtet samfundsøkonomisk vurdering af hele energisystemet og i værdikæden af et grønt gassystem. Dette kan perspektiveres i den kommende Klima-fremskrivning 2026 og Analyseforudsætninger 2026. Herunder Energistyrelsens egne vurderinger i høringsudgaven for de ”Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner 2025”, hvor den rå samfundsøkonomiske pris på ledningsgas, går fra 72,7 kr./GJ før det grønne gaskryds, til 163,4 kr./GJ efter det grønne gaskryds.  

Derfor mener Dansk Fjernvarme ikke, at den rette implementering er som beskrevet:

”første trin udarbejder det statsligt ejede gasdistributionsselskab, Evida, en tilpasningsplan, som skal godkendes af ministeren.” – Side 44

Ordlyden bør overvejes – alternativt indsættes:

”første trin er, at ministeren bestiller en objektiv og faglig uvildig, langsigtet samfundsøkonomisk vurdering af et samlet energisystem og anvendelsen af et 100 % grønt gasnet, udarbejdet i samarbejde med det statsligt ejede gasdistributionsselskab, Evida, der leverer al data til den samfundsøkonomiske tilpasningsplan, som skal godkendes af ministeren”

Det er positivt, at der i loven er taget stilling til, at en hjemmel skal tage udgangspunkt i den politiske aftale, der skal erstatte Klimaaftalen om Grøn Strøm og Varme fra 2022 og ambitionen om 100 % udfasning af gas til rumopvarmning inden 2035: ”Bekendtgørelsen, der udstedes med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse for gennemførelsen af den planlagte nedlukning forventes at blive udmøntet på baggrund af politiske aftaler, og vil inden udstedelse blive forelagt de partier, der er en del af den pågældende politiske aftale.” Side 45.

Dansk Fjernvarme ser positivt på nedenstående formuleringer: 

”Ministeriet vurderer, at en velordnet, balanceret og planlagt afvikling af dele af metangas-systemet som led i den grønne omstilling er et væsentligt samfundshensyn, der kan begrunde et indgreb i ejendomsretten. At sikre en effektiv gennemførelse af godkendte ned-lukningsplaner er derfor et hensyn til almenvellet.” – side 45. 

”Lovforslaget vil skabe en samlet retslig ramme for en kontrolleret og strategisk tilpasning af det danske distributionssystem med henblik på en gradvis udfasning af metangas. Formålet er at implementere de nye krav i gasdirektivet og understøtte Evidas selskabsøkonomiske udfordringer forbundet med udfasningen af gasfyr i danske hjem.”

”ny, fremadrettet planlægningsforpligtelse for distributionsselskaberne. Forpligtelsen vil blive udvidet fra den nuværende "systemudvikling" til også at omfatte "systemtilpasning" – side 46.

Det er positivt, at Evida forpligtes til at regne på andre økonomiske hensyn end de selskabsøkonomiske betragtninger, der ligger i de to konverteringskortlægninger Evida har udarbejdet i efteråret 2023 og foråret 2024 - med nyt tarifsystem. Som tidligere nævnt mener vi, at perspektiverne i en nedlukning bør ses ud fra en samlet energisystembetragtning og med de samfundsøkonomiske forudsætninger, der ligger indenfor for varmeforsyningsloven.

”distributionsselskabets varsling til de berørte systembrugere om at gasforsyningen vil ophøre, vil skulle afvente myndighedsgodkendelse. Længden på varslingen vil ligeledes kunne fastsættes som led i den foreslåede bemyndigelse til den reguleringsmæssige ramme, som ministeren fastsætter.” - side 46.

Dansk Fjernvarme vil i den anledning foreslå, at man i en tilpasning/nedlukningsplan tager udgangspunkt i de samme principper, der ligger i Tillslutningsbekendtgørelsen §6 og §7 og derved påtænke kommunerne som myndighed på at varetage nedlukningsplan-lægningen lokalt, samt §10, ”Eksisterende bebyggelse kan kræves tilsluttet (erstattes med afkobling) et kollektivt varmeforsyningsanlæg med en frist på 9 år”.

Nedlukningsplanlægningen bør alene foregå i områder, hvor der er etableret alternativ kollektiv forsyning, fjernvarme. Muligheder for dispensation bør overvejes som i Tilslutningsbekendtgørelsens §17 med nærmere definition af sårbare borgere. Dansk Fjernvarme mener, at der kan tages udgangspunkt i fristen på 9 år samt muligheder for dispensation ud fra nogenlunde samme kriterier.

Baggrund - forløb siden Klimaaftalen om Grøn Strøm og varme 2022 

Som del af den politiske ambition om udfasning af gas i den danske rumopvarmning i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, omfattede udfasning af gas også en lukning af gasnettet: ”Evida pålægges derfor at lave en kortlægning af områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at lukke for gassen, blandt andet under hensyntagen til gas-forbrugende virksomheder”. Den rette udmøntning af dette ville have sikret, at forbrugerne forstod signalet om, at gas skulle fravælges og alternativer tilvælges. En fornuftig tilgang, der understøttede arbejdet med at udrulle fjernvarme og de individuelle alternativer – og som samtidig bidrog til den helt nødvendige udfasning af gas i boligopvarmning.  

Evidas vurderinger for nedlukning af gasnet

I efteråret 2023 udgav Evida den første udgave af deres konverteringskortlægning og i august 2024 den anden udgave. Begge kortlægninger tager udgangspunkt i selskabsøkonomiske vurderinger og analyser af, hvor det ikke er rentabelt at opretholde et udhulet gasnet. For Evida vil det selskabsøkonomisk være rentabelt at lukke 12% af gasnettet inden 2050. Evida har intet incitament til at arbejde for at lukke gassen i områder ud fra andre hensyn end Evidas selskabsøkonomi. Her er det er værd at bemærke, at Evida pr. 1. januar 2025 indførte et nyt tarifsystem, der på mange måder er udfordrende undtagen for Evida selv. Det nye tarifsystem sikrer, at alle private gaskunder betaler en omkostningsægte tarif for anvendelsen af gasnettet. Evida er dermed sikret selskabsøkonomien, uanset hvor tyndt et kundegrundlag deres gasnet har.

Derfor vil Evida på intet tidspunkt have selskabsøkonomisk incitament til nedlukning.

Input til lovforslagets metoder

Dansk Fjernvarme er i august 2025 kommet med et udspil om nedlukning af gasnet i fjernvarmeområder og finder det påfaldende, at der i lovforslaget ikke på noget tids-punkt er nævnt, at de 265.000 husstande på gas, ligger inden for forskellige områder i den kommunale varmeplanlægning. Lovforslaget tager udgangspunkt i, at alle husstande på gas i hele landet har samme udgangspunkt for valg af varmeforsyning, hvilket ikke er korrekt. Mange steder er den kollektive forsyning med gas erstattet eller på vej til at blive erstattet med fjernvarme. Det er der ikke taget højde for eller stilling til. Der er således ikke taget stilling til de mellem 50.000-100.000 husstande på gas, der ligger i godkendte fjernvarmeområder, hvor der er beregnet positiv samfundsøkonomi for fjernvarme.

Udspillet kan læses på dette link.  

Afsluttende bemærkninger

Lovforslaget afsluttes med at ”Det vurderes, at lovforslaget ikke har direkte klimamæssige konsekvenser. Lovforslaget kan medføre indirekte klimamæssige konsekvenser afhængig af erhvervslivets efterfølgende udnyttelse af lovforslagets ramme, herunder evt. fortrængning af fossile energikilder.” - side 100

Lovforslaget kan i betragtning af vores samlede bemærkninger ses som en udfordring for hvornår det grønne gas kryds indtræffes og derfor godt kan have direkte betydning hvis den fossile andel af gassen ikke falder

Dansk Fjernvarme vurderer at lovens antagelser om fremtidens gasnet er et opgør med den traditionelle varmeplanlægning, der har sikret god samfundsøkonomi i varmeforsyningen siden energikriserne i 80’erne. Lovforslaget vil være en udfordring for de kommunale varmeplaner og fjernvarmeprojekter, der ligger godkendte i henhold til varmeforsyningslovens principper om god samfundsøkonomi og som er underlagt gode og stabile rammer i godkendelsesprocesserne ift. regulatoriske rammer. Dette har i mange år tilskyndet til udfasning af gas i de danske byer og grøn omstilling af boligerne.   

Derfor mener Dansk Fjernvarme, at det bør dokumenteres at lovforslaget ikke er i strid med varmeforsyningsloven, herunder formålsparagraffen:

”Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.”

Det er Dansk Fjernvarmes vurdering, af lovforslaget har som konsekvens at forbrugerne bliver fastholdt i et gassystem, som i en ukendt, men forventelig lang årrække endnu, vil være fossilt.

Afslutningsvist bemærkes, at det er svært at gennemskue, om man grundlæggende arbejder ud fra de samme principper som nedenstående ministersvar på KEF alm. del spørgsmål 411, 27. maj 2024:

”Ift. opgørelsen af Danmarks bidrag til at øge VE-andelen i EU’s endelige energiforbrug bliver det for ledningsgasforbruget ikke muligt at dokumentere forbrug af gas baseret på CO2-frie kilder (eller baseret på biogent kulstof), uden at kunne dokumentere det med et tilsvarende forbrug af bæredygtighedscertifikater og oprindelsesgarantier, såfremt sidstnævnte er udstedt. Ift. målopfyldelsen af Danmarks bidrag til EU’s mål for vedvarende energi i 2030, betyder det, at Danmark ikke kan medregne opgraderet biogas i ledningsnettet, som dokumenteres eksporteret via udenlandske gasforbrugeres køb af bæredygtighedsbeviser og oprindelsesgarantier.”

”Ministeriet er ved at undersøge den konkrete udmøntning og konsekvenserne heraf. Folketinget vil blive orienteret, når afklaringen er afsluttet. Det bemærkes, at Danmarks nationale drivhusgasopgørelser i medfør af FN’s retningslinjer fortsat skal være baseret på Danmarks faktiske forbrug af henholdsvis naturgas og biometan, og at alt biogas injiceret i det danske gassystem tæller opgørelsesmæssigt som forbrugt i Danmark uafhængigt af salg af certifikater.”

Det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, hvordan systemet for oprindelsesgarantier og certifikater indgår i den samlede sum af løsninger på tværs af lovforslagets initiativer.